sekretariats beretning 2010-2014 - Kongres 2014 - Dansk El

Transkript

sekretariats beretning 2010-2014 - Kongres 2014 - Dansk El
DANSK EL-FORBUND
SEKRETARIATS
BERETNING 2010-2014
DEF Kongres 2014
Karsten Borup.
Elektrikeren 02/2010
Foto: Henrik Bjerregrav
2
Indhold
  5
Formandssekretariatets beretning
  9
Medlemshvervning og medlemsorganisering
  22 Forbundets medier
  25 Arbejdsmarkedspolitik
  37 International Beretning
  41 Fagligt generelt
  43 Elektrikeroverenskomsten
  44 Udenlandsk arbejdskraft, lønstatistik m.m.
  50 Industriens område
  57 Faglige sager, akkord m.m.
  65 Offentlige områder, sejlende m.m.   83 Arbejdsmarkedspensioner
  90 Fagligt juridiske sager 2010-2014   92 Arbejdsmiljøområdet 103 Erstatningssager 104 Det socialpolitiske arbejde 109 Beretning for Uddannelses-, teknologi- og ungdomsområdet
109 Uddannelse
122 Ungdomsarbejdet
125 Agitationsarbejdet på lærlingeområdet
3
Bruno Hammarkvist.
Elektrikeren 01/2012
Foto: Per Gudmann
4
FORMANDSSEKRETARIATETS
BERETNING
Medlemsudviklingen i kongresperioden
Medlemsudviklingen i kongresperioden har
været præget af tilbagegang. LO’s medlemstal
var i januar 2010 1.201.272 medlemmer og var
i juni 2014 1.058.029 medlemmer. Et fald på
143.243 medlemmer eller et fald på næsten
12 %.
Forbundets højeste samlede medlemstal havde
vi i 2005 med 30.107 medlemmer. Det medlemstal var i 2010 30.106 medlemmer og pr.
juli 2014 28.125. (LO-tal)
Antallet af lærlinge var i 2010 3.198 medlemmer og i juli 2014 2.954 medlemmer. Lærlingemedlemstallet er præget af antallet af indgåede uddannelsesaftaler.
Et tydeligt billede på at vi i fagbevægelsen har
svært ved at organisere og fastholde de unge
ses i antallet af medlemmer under 30 år. På
LO-plan er det siden 2000 faldet med 48 %. På
Dansk El-Forbunds medlemsside er det et fald
på 37 %.
Forbundets udvikling på medlemstallet på udvalgte grupper kan ses i de kommende søjler.
5
21.000
20.500
20.000
19.500
19.000
18.500
18.000
17.500
Januar
Juli
17.000
Medlem
2010 ialt
Medlem
2011 ialt
Medlem
2012 ialt
Medlem
2013 ialt
Medlem
2014 ialt
Medlemmer af forbund og a-kasse.
1.200
1.000
800
600
400
200
Januar
Juli
0
Medlem
af FB
2010 ialt
Medlem
af FB
2011 ialt
Medlem
af FB
2012 ialt
Medlem
af FB
2013 ialt
Medlem
af FB
2014 ialt
Medlemmer af forbund.
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
Januar
Juli
0
Medlem
som lærling,
2010 ialt
Lærlige.
6
Medlem
som lærling,
2011 ialt
Medlem
som lærling,
2012 ialt
Medlem
som lærling,
2013 ialt
Medlem
som lærling,
2014 ialt
80
70
60
50
40
30
20
10
Januar
Juli
0
Medlem
2010 ialt
Medlem
2011 ialt
Medlem
2012 ialt
Medlem
2013 ialt
Medlem
2014 ialt
Medlemmer selvstændige
900
800
700
600
500
400
300
200
Januar
100
Juli
0
Medlem
2010 ialt
Medlem
2011 ialt
Medlem
2012 ialt
Medlem
2013 ialt
Medlem
2014 ialt
Alle medlemmer af kun a-kasse.
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
Januar
Juli
0
Medlem
2010 ialt
Medlem
2011 ialt
Medlem
2012 ialt
Medlem
2013 ialt
Medlem
2014 ialt
Medlemmer med nedsat eller intet kontingent.
7
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
Januar
Juli
0
Medlem
2010 ialt
Medlem
2011 ialt
Medlem
2012 ialt
Medlem
2013 ialt
Medlem
2014 ialt
Pensionister.
31.000
30.500
30.000
29.500
29.000
28.500
Januar
28.000
Juli
Medlem
2010 ialt
Samlet medlemsudvikling.
8
Medlem
2011 ialt
Medlem
2012 ialt
Medlem
2013 ialt
Medlem
2014 ialt
Medlemshvervning og medlemsorganisering
Det er over 12 år siden, at forbundets hovedbestyrelse vedtog den første strategi for medlemshvervning og retningslinjer for området.
Strategiplanen er herefter flere gange blevet ændret, i 2007, i 2011 og senest i marts
2012. Strategiplanen lægger rammerne for
forbundets og afdelingernes indsats med
medlemsorganisering og –fastholdelse. Ansvaret for strategiplanen og retningslinjen, er
forbundets Oplysnings- og organisationsudvalg (OOU), og i sidste ende Hovedbestyrelsen
(HB).
På kongressen i 2006 blev der afsat 2. mio. kr.
til at styrke indsatsen, og på kongressen i 2010
blev det vedtaget at forhøje den til 3. mio. kr. i
kongresperioden.
Kongresforslaget i 2010 og forslaget der er til
behandling i 2014 beskriver, at hovedbestyrelsen skal fastsætte mål for indsatsen.
Målet med forbundets indsats er:
∫∫ at fastholde den nuværende organiseringsgrad, og få den til at stige
∫∫ at alle lærlinge inden for el-faget får tilbudt
medlemskab, når de starter på uddannelsen
∫∫ at kontakten til det enkelte medlem og arbejdspladserne styrkes
∫∫ at skabe aktive medlemmer på arbejdspladserne, som kan fungere som Dansk El-Forbunds ambassadører, og bistå i det samlede
organiseringsarbejde
∫∫ at alle erhvervsaktive medlemmer kontaktes
telefonisk mindst én gang hvert andet år af
deres afdeling, for at skabe relation og loyalitet hos medlemmet og, at der én gang om
året aftales en fælles ­aktionsdag for valgte
og ansatte, hvor arbejdspladser besøges.
med, at der gøres en særlig og mere målrettet
indsats for at stoppe medlemsfaldet.
Udgangspunktet var forbundsledelsens forslag
om styrket indsats på fastholdelsen i de første
10 medlems-år. Oplægget blev behandlet i OOU
og HB, og det blev besluttet at arbejde videre
og ajourføre strategiplanen.
Den overordnede plan med ajourføringen blev,
at strategiplanen skulle have det formål at:
∫∫ Styrke den personlige kontakt
∫∫ Sikre opsøgende kontakt
∫∫ Sikre ressourcer
∫∫ Sikre at alle gør det
Strategiplanen blev opdelt i 3 grupper
for at sikre overskueligheden i opgaverne.
Det blev:
Det gør vi.. / Det bør vi.. / Det kan vi..
Det gør vi..
Det dækker, at der er områder med opgaver,
som alle i organisationen skal udføre, ud fra
det led i organisationen hvor opgaven placeres.
Der vil være opfølgning og kontrol på opgaverne.
Det bør vi..
Det dækker over områder som afdelinger og
forbund vil løse i forhold til ressourcer der
kan afsættes. Det kan også være områder der
besluttes at sættes ekstra fokus på i en aftalt
tidsperiode.
Den ”Nye” indsats 2012+
Det kan vi..
Det dækker over områder som anvendes
efter behov, og som skal ses som en form for
”idebank” for gode initiativer, som afdelinger
og forbund kan anvende i organiseringsind­
satsen.
Det blev efter et år med strategiplanen for
2011, nødvendigt at ajourføre denne med baggrund i et stadig faldende medlemstal og der-
Der blev også godkendt yderligere mål for indsatsen som supplement til de tidligere nævnte:
9
∫∫ Vi vil have de tidligere medlemmer som er
fraflyttet til de ”gule” forretninger tilbage.
∫∫ Vi vil have vinderfortællinger
∫∫ Vi udpeger i samarbejde mellem forbundet
og afdelingerne, 100 firmaer på landsplan,
hvor målet er 100 % organisering
∫∫ Vi møder medlemmerne i øjenhøjde
Der blev taget godt imod planen, og de fleste
afdelinger har arbejdet målrettet med organiseringsindsatsen.
Forsøgsperioden med servicekald til medlemmer, blev evalueret, og der var meget positive
tilbagemeldinger. Tilfredse og meget tilfredse
med servicekald, for El-Forbundet, var 85,53 %.
Det fik os og 3 andre forbund, Blik og Rør
forbundet, Serviceforbundet, og Fødevareforbundet NNF, til at gå videre med ideen om at
etablere et fælles kontaktcenter. Der blev etableret et center med ALKA som dem der lagde
telefonsystemteknik og lokaler til.
Hovedbestyrelsen besluttede, at ud af de 3 mio.
kr., skulle de 1,8 mio. kr. fordeles efter medlemstal til afdelingerne til at styrke den lokale
indsats.
Midlerne kom til udbetaling efter, at afdelingen havde fremsendt en bestyrelsesgodkendt
handlingsplan for afdelingens medlemsorganiserings- og fastholdelsesindsats. En anden betingelse var, at de skulle udarbejde en rapport
og redegøre for økonomien af deres indsats.
Den udarbejdes i en særlig rapport som fremsendes til HB, samt kongressen som rapport.
Rapporten kan så indgå i debatten i beretningen, og den fremtidige indsats.
Et særligt tilbud til afdelingerne, har været organiseringskurset ”organiser din arbejdsplads”.
Kurset afholdes lokalt, og er et tilbud til tillidsrepræsentanten og evt. en anden aktiv i firmaerne, til at få værktøjer til at styrke indsatsen
på den enkelte virksomhed. Kurset afsluttes
med, at hver enkelt udarbejder en handlingsplan for hvilke opgaver man tager fat på i firmaet. Handlingsplanen skal være så opnåelig,
at man får succes som så avler mere succes
omkring organiseringsarbejdet i det rigtige
nære – arbejdspladsen. En meget overordnet
konklusion på forbundets indsats.
Medlemskontaktcentret
Strategiplanen beskriver, at vi skulle styrke den
personlige kontakt. Det besluttede vi at gøre
ved at opruste på den telefoniske kontakt med
servicekald. VI blev en del af et forsøgsprojekt
mellem en række forbund og ALKA som betaler
af projektet.
10
Medlemskontaktcentret startede for et års tid
siden, og har nu gennemført 14.500 samtaler
med medlemmer i de 4 fire forbund. De er i øjeblikket ved at ringe rundt til vores medlemmer i
det der kaldes ”I love you call”. Her ringer de til
aldersgruppen 30-45 årige og italesætter hvad
man opnår af fordele at være medlem af Dansk
E-Forbund. De har ringet til 1700 ud af de 7000
medlemmer der skal ringes til. Herudover ringer de til alle nye medlemmer 1-2 måneder
efter de er blevet medlem, som opfølgning på
indmeldelsen. Herudover anvendte vi dem til at
ringe til medlemmer, som vi ikke havde firmaregistreringer på op til overenskomstafstemningen 2014, på det private område.
Medlemskontaktcentret vil senere blive igangsat med at ringe til andre grupper i forbundet
f.eks:
∫∫ Lærlinge der bør være medlem af a-kassen
∫∫ Særlige medlemsgrupper som vi ønsker
kontakt til – f.eks. opsamling af permission
til e-mails/sms, opfordring til at stemme ved
overenskomstafstemninger, spørgeunder­
søgelser mv.
∫∫ Medlemmer om medlemsfordele og generelle
aktiviteter
∫∫ Ringe til gule medlemmer
11
1%
4%
22%
På en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds
og 5 er meget tilfreds, hvor tilfreds er du med
medlemsservice forbundet yder overfor
deres medlemmer?
37%19%
5
4
3
2
1
37%
1%
14%
44%
På en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds
og 5 er meget tilfreds, hvor tilfreds er du
med at du bliver kontaktet af dit fagforbund
pr. telefon?
5
4
3
2
1
40%
Vi har meget store forventninger om, at denne
styrkede indsats med kontakt til medlemmer
kan ses på medlemsstatistikkerne.
Temaet for dagen 2011 var:
”Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter med
særligt fokus på klubberne i virksomhederne”.
De årlige medlems- og synlighedsdage
Målet var at besøge virksomhederne, og debattere dannelse af klubber på virksomhederne.
Strategiplanen vedrørende medlemsorganisering, medlemsfastholdelse og synlighed, beskriver, at der skal afholdes en fælles aktions-/
aktivitetsdag.
Det er Hovedbestyrelsen der beslutter temaet
efter indstilling af Oplysnings og organisationsudvalget.
12
I undersøgelsen ”Dansk El-Forbund i fremtiden”, har flere tillids- og sikkerhedsrepræsentanter givet udtryk for vigtigheden af, at vi
kommer ud på deres arbejdspladser, f.eks. som
ved synlighedsdagen i 2009. Det har været med
til at sætte fokus på deres rolle som tillids-
valgte. Flere har efterfølgende henvendt sig til
dem med spørgsmål og problemer.
∫∫ De gule
∫∫ mv.
Herudover gives der udtryk for, at det har hjulpet som argument på hvorfor man skal være
medlem af forbundet.
Målet var at vi skal være synlige på arbejdspladserne og markere DANSK EL-FORBUND.
En ældre undersøgelse som forbundet har udgivet, viser også at tillidsrepræsentanter som
har en klub i firmaet bliver længere, og er mere
tilfredse med tillidshvervet.
Teamaet for dagen i 2012 var:
”Synlighed på arbejdspladser og overenskomsternes betydning”
Vi skal være synlige på arbejdspladserne og
synliggøre overenskomsternes betydning for
løn og arbejdsforhold på den enkelte virksomhed, i hverdagen.
Overenskomsterne skal bidrage positivt til
medlemsfastholdelsen og organiseringen.
Kendskabet til overenskomsternes betydning,
skal øges på den enkelte arbejdsplads.
Det skal vises, at det er de ”rigtige” fagforeninger der forhandler overenskomster, og derfor
skal man være medlem.
Resultaterne omkring overenskomsterne for
2012, kan medbringes til besøg på arbejdspladserne.
LO er i gang med at planlægge en større kampagne omkring overenskomsternes betydning,
med især de unge som målgruppe.
Teamet for 2013 var:
OOU indstillede, at det var op til afdelingerne
selv, at fastsætte deres tema på synlighedsdagen.
Temaerne kunne bl.a. være:
∫∫ OK-indsatsen (LO/FTF kampagnen)
∫∫ Firmaer uden overenskomst
∫∫ Udenlandsk arbejdskraft
∫∫ OK-forhandlinger i 2014
Alle afdelinger skulle holde temadagen på den
aftalte dato, men tema var op til den enkelte
afdeling.
Det var afdelingerne selv der skulle planlægge
dagen og de virksomheder der skulle besøges.
Forbundets valgte og evt. konsulenter blev stillet til rådighed for dagen i den udstrækning det
ønskedes. Afdelingerne skulle efterfølgende
indsende en kort rapport over dagens forløb.
OOU evaluerede herefter dagen og sendte en
kort rapport til Hovedbestyrelsen.
Der laves også til dagen en form for gimmick
der kan uddeles. Det har f.eks. været æsker
med Salt og Peber og halsdisser.
Det er vigtigt at vi fastholder den årlige medlems- og synlighedsdag, men vi skal have alle
afdelinger med på ideen. Der er store udsving,
i hvilken udstrækning man engagerer sig. Der
har ikke været ønske om, at de valgte i Forbundshuset deltager i dagen ude lokalt. Denne
dag ville være en fordel for Forbundshuset, at
være med ude og give en hånd med. Det giver
inspiration til os alle.
Vi skal have en gennemgribende diskussion
om dagens mål og fremtid. Der skal være 100
% opbakningen for at det er en succes, og at
medlemmerne oplever deres fagforening som
nærværende og synlig.
LO Plus
LO plus er selskabet som udsteder vores medlemskort. LO plus opgave er at skaffe rabatter
hos leverandører. Rabatterne er medlemsfordele ved, at man er medlem hos et af de 13
forbund som er med i LO-plus samarbejdet. LO
plus har haft 10 års jubilæum her i 2014. LO
plus er i dag et selskab med overskud. LO plus
indtægter kommer fra det ”fee” som leverandørerne betaler hver gang kortet bruges. Vi er
derfor meget optagede af at medlemmerne
13
anvender deres medlemskort og får rabatter.
Hvis man bruger sit medlemskort strategisk,
kan man få store dele af sit kontingent retur
gennem den rabat som medlemskortet giver.
LO plus laver løbende medlemsundersøgelser.
Ved den seneste undersøgelse giver 57 % af
vores medlemmer udtryk for, at det er en god
ide, at fagforeningen tilbyder rabatordninger.
87 % ved at fagforeningen tilbyder rabatter, og
91 % ved, at det er LO Plus. 22 % siger at de
har anvendt LO-Plus kortet. Medlemmerne har
fanget at man kan få rabat på forsikringer, og vi
er langt over gennemsnittet på viden om hvor
man kan få rabat når det drejer sig om bilen. En
af grundene til at kortet ikke anvendes, nævnes
det at man glemmer rabatten.
LO plus nye tiltag er, at medlemskortet kan leveres som app til ens mobiltelefon med oplysninger om hvor man kan få rabat i nærheden,
samt hvor ens fagforeninger ligger. Denne løsning lanceres før årskiftet 2014.
Det er vigtigt, at huske, at vi siden LO plus
startede, ikke har haft udgifter til udstedelse af
medlemskort. Udgiften til dette er fra det ”fee”
som leverandørerne betaler for at være med i
medlemskortet.
Topmøde 2012
Målgruppen for topmødet var tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, afdelingsbestyrelsesmedlemmer som ikke er valgt
med tillidshverv på arbejdspladsen, HB, valgte
i Forbundshuset og FLU. Der blev udsendt invitationer til 1.266 tillidsvalgte.
Topmødet 2012 blev afholdt torsdag – fredag
den 27.-28. september 2012 på Hotel Nyborg
Strand. Baggrunden for at topmødet blev
placeret der, var at de har 351 værelser og i
nærheden yderlige hotelpladser. Desværre blev
Hotel Storebælt ikke færdig efter ombygning til
topmødet, hvorfor at de resterende deltagere
måtte fordeles på 2 hoteller i nærområdet og
på hotel i nærheden af Odense.
I alt deltog 438 tillidsfolk, hertil personale,
oplægsholdere, udstillere og gæster fra el-
14
forbundene i Australien og Irland. I alt 49 deltagere mere, hvor ikke alle overnattede.
Det oprindelige budget som kongressen i 2010
gokendte, var et topmøde med 500 deltagere
og et samlet budget på 4,2 mio. kr. Det har været meget trægt med at få tilmeldingerne i hus
denne gang, hvorfor deltagerantallet blev nedsat til 450 deltagere for at undgå ekstraomkostninger på for mange reservationer. Det
betød samtidig, at budgettet kunne holdes i
forbindelse med prisstigninger i forhold til
2010 budgettet.
Pernille RosenkrantzTheil: ”Tak for sidst.
Det var jo ganske opløftende at være sammen
med så mange gode
tillidsfolk på et sted.”
Der har været brugt mange ressourcer på at
holde tilmeldingslisterne ajour. Der har været
mange rettelser undervejs, ikke mindst udskiftninger at navne indenfor afdelingens tidligere
tilmeldte. Det skal strammes op, i forhold til
evt. kommende møder. Det er ikke rimeligt at
der møder folk op på mødedagen, og siger at
de kommer i stedet for en anden. Der var flere
tilfælde hvor vi havde fået afbud og tilmeldt en
anden på værelset. Det gav ekstra arbejde for
personalet og en del ”panderynker”. Men alt i
alt fik alle en seng at sove i til sidst.
Program
Programmet denne gang afspejlede erfaringerne og tilbagemeldingerne fra sidst, at 3
workshoprunder var for mange og, at der skulle
være mere tid til at man kunne danne netværk i
forbindelse med mødet.
Programmet blev derfor sammensat med 2
workshop runder, og tid til at man blev samlet
i netværk virksomheds eller branchemæssigt
samt plenumindlæg fælles.
Plenum indlæg var Forbundsformanden, indlæg fra vores udenlandske gæster, Emilia van
Hauen og Folketingsmedlem for Socialdemokraterne Pernille Rosenkrantz-Theil.
Workshop
Der blev afviklet 28 workshop hvor af 7 workshopemner blev afviklet 2 gange. Der var i
flere workshops, meget trængsel, da der kom
flere end tilmeldt. Det er positivt, selvom det
gav problemer og man måtte bytte rum
undervejs.
De workshops med flest tilmeldte var: Social
dumping – påvirkningen af den danske model,
El-ulykker, er det stadig et problem?, Organisering på arbejdspladsen og påvirkningen af
den danske model, TR/AMR synlighed på arbejdspladsen, Ny arbejdsmiljøorganisation, GPS
overvågning osv.
Der blev afholdt 15 netværksgrupper i alt. Der
var 3 på elektrikeroverenskomsten og 2 på industriområdet og en række på branche- eller
virksomhedsgruppe.
Evalueringsskema
Der var til sidst på topmødet omdelt spørgeskema til evaluering af topmødet. Nedestående
er resultatet af enkelte af de spørgsmål der er
givet. Vi fik samtidig en lang række kommentarer der nu kan indgå i det kommende topmøde
hvis kongressen beslutter at det skal holdes.
Konklusion
HB evaluerede topmødet og konkluderede og
kommenterede følgende:
∫∫ Der var positiv kritik og en opfordring til at
benytte Modulus til tilmelding. Som workshopleder, ønsker man at være bedre klædt på
∫∫ Der har været mange problemer med tilmelding, og det har undret nogle, at nogle afdelinger holdt møde under topmødet.
∫∫ Tovholderne fik for sent at vide, at de var
­tovholdere på en workshop, og de manglede
bilag.
∫∫ Et supergodt topmøde.
∫∫ Enig i, at det var svært at finde rundt.
∫∫ Til næste gang husker vi, at de der kommer
længst væk fra ikke skal ud og køre bus om
aftenen til andre hoteller.
∫∫ Fantastisk topmøde og meget bedre end det
sidste, forholdene var langt bedre. Udefra
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Særdeles
tilfredsstillende
Meget
tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Mindre
tilfredsstillende
Ikke
tilfredsstillende
Intet
svar
I alt
Hvad syntes du om indholdet af topmødet generelt?
15
Tommy Jensen.
Elektrikeren 01/2012
Foto: Michael Bo Rasmussen
16
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Særdeles
tilfredsstillende
Meget
tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Mindre
tilfredsstillende
Ikke
tilfredsstillende
Intet
svar
I alt
Mindre
tilfredsstillende
Ikke
tilfredsstillende
Intet
svar
I alt
Hvordan svarede topmødet til dine forventninger?
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Særdeles
tilfredsstillende
Meget
tilfredsstillende
Tilfredsstillende
Hvordan var dit udbytte af topmødets indhold?
kommende oplægsholdere var begejstrede,
der var god respons på, at der var TR med i
workshops.
Der er med erfaringerne fra topmødet samt
tilbagemeldingerne fra deltagerne et super
grundlag til at planlægge et kommende møde,
måske i 2016?
FIU
FIU, Fagbevægelsens interne uddannelse har i
kongresperioden igen været igennem store forandringer. Det skyldes at faldende deltagelse
på de tværfaglige kurser, som kommer med
baggrund i tre punkter. Faldende tilmeldinger
fra kursister, faldende medlemstal som giver
besparelser i forbundenes kursusafdelinger og
17
krisen giver færre FIU bidrag med færre midler
til rådighed. En ond skrue for det tværfaglige
kursussystem. Vi er som forbund afhængig
af, at der er tværfaglige kurser, som vores tillidsvalgte kan anvende. Vi vil ikke med vores
størrelse som forbund, kunne udbyde de nødvendige kurser for at vores tillidsvalgte er klædt
på til opgaven.
Det betød at der i 2011 blev betydelige ændringer i FIU systemet under overskriften ”Et
fokuseret FIU”. Det betød en effektivisering af
administrationen. Udviklingsaktiviteterne blev
skærpet, og den politiske beslutningskompetence blev lagt i FIU udvalget, og omfordeling af
FIU økonomien, så forbundene fik større andel
af FIU bidraget.
FIU bidraget forhandles ved overenskomstforhandlingerne mellem LO og DA. Bidraget er:
2011
2013
2015
36 øre pr. præsteret arbejdstime
40 øre pr. præsteret arbejdstime.
42 øre pr. præsteret arbejdstime
LO får ¾ del af midlerne. DA får ¼ del.
Det har desværre ikke betydet stigende aktivitet på FIU uddannelserne.
Det samlede antal deltager uger var i 2010
26.671,- i 2011 25.766, - i 2012 23.638, og i 2013 23.424.
År
18
Deltager antallet i DEF var i den samme periode:
Den faldende aktivitet, aflyste kurser, manglende fagligt miljø på skolerne, betød at der i
midten af 2013 blev indkaldt til møde i udviklingsenheden i FIU mellem de forbund som er
primære brugere af det tværfaglige kursussystem.
Det var DEF, Serviceforbundet, Fødevareforbundet NNF, TL, Blik og Rør og Malerforbundet.
Mødets formål var, at få fastlagt rammerne for
de tværfaglige kurser. Diskussionerne endte
ud i en omlægning af det tværfaglige kursussystem, og til at de blev placeret i 10 faste uger
som temauger eller emneuger.
Målet var ved at samle aktiviteterne så der igen
ville være et fagligt miljø på LO-skolen da det
primært ville være FIU-kurser og forbundsaktiviteter som ville foregå i disse uger. Der er
mere dynamik når man er på kursus med 120
ligesindede. Det har vist sig at være den rigtige
vej at gå, dog ikke uden at der stadig skal gøres
en indsats for at finde kursister.
Vi havde desværre ikke mulighed for at tilpasse
vores grundkurser i tema- og emneugerne i
2014, men er i 2015 placeret i de samme uger,
når det drejer sig om G1 kurser. Formålet er, at
den første gang man er på fagforeningskursus,
så kommer man til at opleve tværfagligheden
som er fagbevægelsens særkende.
Deltager
uger
Deltager uger
pr. medlem
Gennemsnitsalder
Kvinder
Lokalt
Tværfag
andel
2010
493
2,1 %
37,6
0%
1%
(ikke opgjort)
2011
544
2,4 %
39,9
6%
2%
40 %
2012
546
2,5 %
38,0
6%
4%
23 %
2013
403
1,9 %
41,7
4%
4%
29 %
Forbundets udgifter til kursusområdet er både
FIU indtægter og kontingentkroner. Hvert år
skal forbundet fremlægge et detaljeret regnskab til LO for udgifterne.
År
Samlet udgift
FIU midler
Forbundets egen betaling
FIU dækning i procent
2010
9.562.999 kr.
6.161.169 kr.
3.401.830 kr.
64 %
2011
12.076.368 kr.
6.805.177 kr.
5.271.191 kr.
56 %
2012
11.478.190 kr.
6.582.398 kr.
4.895.792 kr.
57 %
2013
10.397.342 kr.
7.707.543 kr.
2.689.799 kr.
74 %
Baggrundet for at udgifterne i 2011 til 2013 er
højere, er at de lokale TR/AMR konferencer og
topmødet er delvis placeret under FIU midlerne.
FIU.dk
FIU.dk er medlemmernes mulighed for på
nettet at finde kursusmulighederne. Vi har
fastholdt, at der også skulle være materiale
på ”papir” Vi har derfor udgivet vores egen lille
kursusfolder med grundkurser, og omtale af
de tværfaglige kurser. I forbindelse med relanceringen af de tværfaglige kurser i 2014, blev
det besluttet at der igen skulle være materialer
som kunne omdeles og, at der blev genindført
kursusplakat. Det har vist sig at være en succes, at afdelingerne kan omdele materialet til
de tillidsvalgte ved møder m.m. - det vil også
forsætte i 2015.
Forbundets egne grundkurser
Forbundets egen grunduddannelse er opdelt i
4 moduler som er fra mandag til fredag.
Grundkursus 1 er for nye tillidsvalgte, og dem
som vil vide mere om fagforeningen. Emnerne
er tillidsvalgtes opgaver, forbundets opbygning
forhandlingsteknik, start en faglig sag og andre
gode værktøjer som er praktisk at have kendskab til.
Grundkursus 2 er en forsættelse af hvor det
sidste kursus slap. Indholdet er klubben, forhandlingen, Forhandlingspsykologi, fortolkning
af overenskomster, lokalaftaler, arbejdsretten
m.m.
Grundkursus 3 sætter vi fokus det lokale arbejde på arbejdspladsen sammen med afdelingen og forbundet. Det er identiteten, værdierne
og organiseringen.
Grundkursus 4 er om den politiske tillidsmand.
Det er politiske idelogier, historien og hvordan
får man indflydelse.
På alle grundkurser er organiseringen på arbejdspladsen, en naturlig del af alle emner der
undervises i.
Der sker også løbende en tilpasning af kursernes indhold til den udvikling der sker i undervisningsformer, faglig og politisk udvikling i
forbund og samfundet. Men især deltagernes
hverdag.
Der afholdes almindelig vis 5 - G1 kurser, 3 - G2
kurser, 3 - G3 kurser og 1 - G4 kurser om året.
19
Deltagerantallet i kongresperioden har været:
År
Deltager
G1
Deltager
G2
Deltager
G3
Deltager
G4
Total
2010
78
57
46
21
202
2011
91
79
53
16
239
2012
91
56
43
20
210
2013
85
59
45
24
213
2014
(1. halvår)
34
23
33
–
90
Udover forbundets grundkurser, afholdes der
også kurser for nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter 2 gange årligt, og der afholdes løbende
akkord/priskurantkurser.
Der vil i starten af den kommende kongresperiode, blive igangsæt en beslutningsproces
omkring indhold og udvikling af forbundets
kurser i fremtiden, og den økonomi der afsættes til uddannelsen.
FIU fremtid
Det er svært at spå om fremtiden. Men LO kongressen i 2015 skal evaluere FIU området. Der
vil nok her blive en ”debat” mellem de store
forbund, og de lidt mindre forbund omkring fordelingen af FIU midlerne. Det er omkring de 7
% der går til fælleskabet til udviklingsaktiviteter
og drift af FIU.dk, FIUsys / IT systemer m.v.
Vi vil som forbund arbejde for, at der til enhver
tid sikres midler til, at der findes et tværfagligt
kursussystem både for store som små forbund.
Vi vil ikke have ressourcer til alene at kunne
udbyde de nødvendige kursusmuligheder, der
skal til for at en tillidsvalgt er ”klædt på” til opgaverne som man påtager sig, når man lader
sig vælge. Det er et ansvar vi må og skal påtage
os. De tillidsvalgte på arbejdspladsen er vigtig
i forhold til fagbevægelsens kontakt og synlighed overfor medlemmerne og den daglige
organiserings indsats.
20
Morten Lund Jensen.
Elektrikeren 06/2013
Foto: Lars Horn
21
Forbundets medier
Fagbladet: Elektrikeren
Fagbladet er stadig forbundets vigtigste informationskilde til alle medlemmerne. Det
udkommer 8 gange om året af 48 sider. Enkelte
gange udvides sideantallet når der er særlige
begivenheder der skal bringes. Bladets indhold
er arbejdspladsbeskrivelser, faglige sager, arbejdsmiljø og uddannelse. Bladet citeres rigtigt
meget i andre medier hver gang det udkommer.
Mange lokale blade bringer artikler der har været bragt i bladet.
Bladet skrives af Jim Jæger der er redaktør
og en journalist. I starten af kongres perioden
var det Andres Lund og det seneste års tid af
Benjamin Rotenborg Vibe. Udover fagbladet, er
deres opgaver andre kommunikationsopgaver
som pressemeddelelser, nyhedsbreve, pjecer
og hjemmesiden, hvor der produceres nyheder
hver arbejdsdag.
En vigtig indtægtskilde til fagbladet er annoncer. Der har i kongresperioden været en kamp
med at få annoncører til bladet. Annoncesalget
foretages af eksternt firma. Krisen har påvirket
salget, hvorfor budgetterne har været under
pres. Vi håber at salget øges efter der er kommet mere gang i el-branchen.
Nyhedsbreve
Forbundet har 2 elektroniske nyhedsbreve.
Online som udsendes til alle de tillidsrepræsentanter som vi har email adresser på. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om måneden.
Indholdet skrives af forbundets forbundssekretærer og konsulenter. Indholdet er nyt omkring
overenskomster, nye satser, arbejdsmiljø, kurser og nye materialer. Nyheder om uddannelsen
har sit eget nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet Forsyningen udsendes til medlemmer som har tilmeldt sig, samt til den
samme gruppe som modtager Online. Nyhedsbrevet kommer når der er nyt og redigeres af
forbundets journalister. Indholdet er opsamling
22
af nyt fra hjemmesiden, og hvad andre skriver
om elbranchen.
Kommunikationsstrategi
Forbundets kommunikationsstrategi har været
en del af hovedbestyrelsens strategi for medlems- og organiseringsstrategi og synlighed.
I forbindelse med revision efter kongressen i
2010, blev kommunikationsstrategien taget
ud som en selvstændig strategi. Der har i forbundet været arbejdet med en mindre revision,
som nu mangler behandling i Oplysnings- og
organiseringsudvalget og efterfølgende i Hovedbestyrelsen.
Hjemmesiden www.def.dk
Vi har haft vores hjemmeside i en årrække. Vi
står nu i den situation at vi efter kongressen
skal i gang med opbygning og revision af en ny
hjemmeside.
Vores nuværende CMS system opdateres ikke
længere til nye browserversioner, uden at vi
opgraderer til en nyere platform. Prisen for
dette står ikke i mål med det vi skal anvende i
fremtiden. Herudover er der kommet en lang
række andre open source systemer der kan det
samme, og er lettere at arbejde med. Vi skal
derfor i gang med et projekt med afdækning af
system og indhold der kan anvendes i en årrække. Det skal være en hjemmeside der kan
anvendes på PC, tablet og mobiltelefon. Men
især et system der er nemt at redigere og vedligeholde.
Vedligeholdelse er vores største problem. Antallet af sider vokser uden at gamle oplysninger
slettes. Det er både de sider forbundet og afdelingerne har ansvaret for at vedligeholde.
Vores hjemmeside er meget besøgt og er, og
skal være en central informationskilde for vores
medlemmer, også her de får deres digitale adgang til forbundet og a-kassen.
Facebook
De sociale medier er i dagens samfund en
vigtig måde at kommunikere med medlemmerne, og få budskaber delt ud til mange
på kort tid. Forbundet har i en årrække haft
en lukket gruppe, der pt. er 350 brugere af.
­Konsekvensen af at man som faglig organisation, ikke kan undgå at være på sociale medier,
fik forbundet en Facebook site.
Den er vokset ekstremt hurtigt, og har over
1500 ”likes”. Facebooksiden bruges til at få
”budskaber” ud til en stor gruppe meget hur-
tigt. Det kunne bl.a. ses på forbundets debat
om dagpenge, som på få timer blev delt på
Facebook til over 4500 brugere.
Facebooksiden skal også bruges til at lave små
videobudskaber til medlemmerne som supplement til hjemmesiden.
Forbundet skal løbende følge med i brugen af
de sociale medier og være med på de medier
som medlemmerne anvender. Pt. følger vi udviklingen med Twitter.
23
Martin Juul Jensen.
Elektrikeren 02/2010
Foto: Per Gudmann
24
Arbejdsmarkedspolitik
v/ Jan Jensen
Der henvises i øvrigt til a-kassens skriftlige
beretning.
kommer tættere på ordinære jobs, jobskabelse
og uddannelse af arbejdsstyrken.
På det arbejdsmarkedspolitiske område er der
siden kongressen i 2010 sket rigtig mange ting.
Forhandlingerne blev indledt i starten af 2012,
hvor Dansk El-Forbund deltog via vores samarbejde indenfor LO-fagbevægelsen.
Vi har i forbundet og a-kassen været udsat for
mange angreb fra politisk hold, hvor det handler om vores kerneværdier. Udvalgte områder
beskrives efterfølgende.
Vores a-kasse - El-fagets arbejdsløshedskasse
- er en fagligt funderet a-kasse, med et
∫∫ fantastisk netværk af tillidsvalgte
∫∫ med 13 afdelinger i lokalområderne
∫∫ stort kendskab til el-uddannelsen og efteruddannelsen indenfor faget
∫∫ og koblingen til det omkring liggende arbejdsmarked, og kendskab til hvor der er job­
åbninger.
Alt sammen noget som er til stor gavn for vores
medlemmer.
Det er også her, at vi adskiller os fra de ”gule
forretninger”. Hos dem handler det udelukkende om kvantitet og pris, og ikke om den
kvalitet der tilbydes. Vi kan konstatere, at prisen er blevet det tema, de har været dygtige til
at italesætte, og som vi har svært ved at konkurrere på. Vi skal jo også have et beredskab
af eksperter til videreudvikling og forbedring
af uddannelserne og til fornyelse af overenskomsterne og til at følge, at de så også efterfølgende overholdes og tage de kampe, som
skal tages for medlemmerne. Her har vi en stor
opgave med at forklare, hvorfor der er forskel
på kontingentstørrelserne.
3-partsforhandlingerne
Regeringen indkaldte i efteråret 2011 arbejdsmarkedets parter (LO og DA) til 3 partsforhandlinger, hvor temaerne var at få aftalt en
beskæftigelsespolitik, hvor vores arbejdsløse
Desværre var pressen meget hurtig til at få
italesat den del af udspillet. som kun var en del
af regeringens udspil til forhandlingerne. Det
var det med, at man skulle arbejde 12 minutter
længere og eventuelt inddrage helligdage for at
opnå en længere gennemsnitlig arbejdstid.
Herefter var det op ad bakke for forhandlingerne.
Forbundets hovedbestyrelse tilkendegav, at en
forøgelse af arbejdstiden ikke kunne komme
på tale så længe, der var over 160.000 arbejdsløse og senere fulgte Dansk Metals hovedbestyrelse op med, at de heller ikke kunne
støtte en forøget arbejdstid. Det kunne komme
på tale, hvis der viste sig et pres på mangel på
arbejdskraft.
Udmeldingerne bevirkede, at finansminister
Bjarne Corydon valgte at ”trække stikket” og
aflyse de igangværende 3-partsforhandlinger
til stor frustration for store dele af fagbevægelsen.
De ”små sejre” som ellers så ud til at kunne
forhandles igennem
∫∫ indsats mod social dumpning
∫∫ tilbageførsel af fradragsretten for det faglige
kontingent
∫∫ ændringer i dagpengesystemet,
var pludselig langt væk. Efterfølgende kunne
vi bare konstatere, at vi kun kunne se med fra
sidelinjen, når Regeringen barslede med problematikkerne. De afbrudte 3-partsforhandlinger synliggjorde også den krise, der er mellem
25
den nuværende regering og fagbevægelsen.
Båndene og den fælles forståelse er temmelig
tyndslidte efterhånden.
Særligt i Københavnsområdet blev der indgået
aftaler mellem alle jobcentrene og 4 a-kasser.
Her var Dansk El-Forbund ikke iblandt.
Men det betyder desværre også, at Den danske
model er truet i alvorlig grad, og derfor er det
også Dansk El-Forbunds holdning, at Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal finde
sammen og genoptage drøftelserne omkring
det danske arbejdsmarked herunder de udfordringer vi står overfor. Kun i fællesskab sikrer
vi, at tingene bliver løst på en ordentlig måde,
til gavn for alle.
Der blev indgået aftaler flere steder i landet,
men vi har ikke haft det store udbytte af disse
aftaler. Det skyldes, at vi ikke har haft den
volumen som de ”større a-kasser” havde. Vi
havde i de enkelte kommuner heldigvis kun
få arbejdsløse medlemmer, hvilket bevirkede
det var svært at skaffe medlemmer nok til de
forskellige projekter. Så arbejdet med at indgå
aftalerne stod desværre ikke for vores vedkommende mål med de resultater, vi kunne opnå.
Vi kunne meget hellere
have tænkt os, at der
blev etableret reelle
arbejdspladser, således
vores medlemmer
kom helt ud af arbejdsløshedssystemet.
Positivt er det dog, at de positive erfaringer fra
Partnerskabsaftalerne nu ser ud til at indgå i
beskæftigelsesministerens reformudspil.
De bristede 3-partsforhandlinger betød, at vi
i fagbevægelsen ikke blev delagtiggjort i forarbejdet til de reformer, som efterfølgende er
lavet. Her tænker vi blandt andet på Uddannelsesreformen men også på Beskæftigelsesreformen, hvor regeringen valgte at nedsætte
ekspertudvalget med Carsten Kock i spidsen.
Her blev vi ikke aftalepart, men udelukkende
høringspart. Vi kunne komme med gode indspil
men var sat udenfor reel indflydelse.
Partnerskabsaftaler
I forbindelse med at der igen blev hetzet mod
fagbevægelsen og a-kasserne, valgte LO at
udarbejde en strategi for at få a-kasserne mere
på banen. Det skete ved, at man valgte aktivt at
gå ind i det løbende samarbejde med jobcentrene rundt om i Danmark. Den model der blev
valgt var at lægge op til, at man i de enkelte
forbund indgik såkaldte Partnerskabsaftaler.
Det kunne være omkring håndtering af de unge
og dem tæt på udfaldsdatoen eller andre fokusområder fra nærmiljøet.
26
De mange som mistede dagpengeretten
Som det er beskrevet i beretningen fra Elfagets arbejdsløshedskasse, mistede 277 af
vores medlemmer, svarende til næsten 20 % af
alle arbejdsløse, dagpengeretten tilbage i 2013.
Vi har løbende været i dialog med disse medlemmer og har arbejdet på mange fronter for
at undgå, at de ”røg ud af” systemet og derved
mistede forsørgelsesgrundlaget.
Desværre blev fagbevægelsen overhovedet ikke
inddraget i løsningen af problemet. De løbende
”lappeløsninger” blev aftalt politisk. Først ved
etablering af de såkaldte Akutjob. Så indførte
man begrebet Jobpræmie, hvor man belønnede
de arbejdsgivere, som oprettede et Akutjob og
tog et af de berørte medlemmer ind i enten 26
eller 52 uger. Heller ikke det blev nogen succes.
I El-fagets arbejdsløshedskasse har vi udbetalt
mindre end 5 Jobpræmier.
Så gav man ret til Uddannelsesydelse, en ordning som også blev forlænget en enkelt gang.
Den blev efterfulgt af en periode med den nye
Arbejdsmarkedsydelse.
Alt i alt mange tiltag for at sikre forsørgelsesgrundlaget, hvilket vi kun kan være enige
i er afgørende i et velfærdssamfund. Men vi
havde nok tænkt os en anden model, end den
Regeringen fik vedtaget. Vi kunne meget hel-
lere have tænkt os, at der blev etableret reelle
arbejdspladser, således vores medlemmer kom
helt ud af arbejdsløshedssystemet.
En model som også ville være langt mere samfundsøkonomisk fornuftig. Større udbytte til
den enkelte, og penge ned i lommen på det
offentlige i form af skattekroner. Men i stedet
blev der etableret særlige lappeløsninger, og
en honorering på 60 og 80 % af dagpengenes
maksimum beløb.
Ekspertudvalg / Leo Larsen udvalget
I december 2012 nedsatte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen et ekspertudvalg
med Leo Larsen, direktør i Sund og Bælt, som
formand.
Som opgave havde udvalget fået i opdrag at
bidrage til at kortlægge kvalifikationsbehovet
på det danske arbejdsmarked frem mod 2022
i lyset af de store planlagte infrastrukturinvesteringer.
Baggrunden for udvalgets arbejde var, at
der i de kommende 10 år investeres ca. 200
mia. kr. i store infrastrukturprojekter så som
Femern Bælt, supersygehuse, fængsel og
jernbaner. Regeringen ønsker, at danske
lønmodtagere og samfundsøkonomien skal
have størst mulig gavn af disse omfattende
samfundsinvesteringer.
I september kom udvalget med deres afrapportering. De kom bl.a. med 12 anbefalinger til,
hvorledes flere arbejdsløse kunne komme i job
på disse byggerier.
De anslog, at der fra 2013 – 2022 ville blive
behov for i gennemsnit 8.500 personer årligt.
Behovet vil være størst i årene 2016-2017, hvor
behovet anslås til 13.-14.000 personer årligt.
De konkluderede, at der bliver behov for et udvidet samarbejde mellem Jobcentre, a-kasser,
uddannelsessteder og virksomhederne, hvis
det skal lykkes.
De anbefalede, at Jobnet.dk bliver udbygget,
så virksomhederne kunne få det fulde overblik
over arbejdsstyrken, der er til rådighed, og at
de arbejdsløse kunne få det fulde overblik over
det arbejdsudbud, der er. Dvs. at arbejdsgiverne
skal blive meget bedre til at slå jobbene op.
Deres 12 anbefalinger var:
 1.Offensiv virksomhedsservice i jobcentrene
og beskæftigelsesregionerne.
 2.Regional samordning og koordinering af
indsatsen for ledige i beskæftigelsesregionerne
 3.Målretning af særskilte uddannelsesmidler
i beskæftigelsesregionerne til ikke-faglærte ledige
 4.Opfølgning, vejledning og information overfor ledige
 5.Øget brug af realkompetencevurdering af
ledige
 6.Bedre information om konkrete jobmuligheder indenfor bygge- og anlægsområdet
til ledige
 7.Målrettede CV-oplysninger fra ledige i forhold til bygge- og anlægsområdet
 8.Jobrotation rettet mod bygge- og anlægsområdet
 9.Systematisk, løbende overvågning af infrastrukturprojekter, arbejdskraftbehov og rekruttering
10. Fokus på at få højtuddannede ledige til
bygge- og anlægsområdet
11. Flere lære- og praktikpladser i forbindelse
med store udbud
12. Særligt informationsmateriale om jobcentrenes og a-kassernes mulighed for at bistå udenlandske entreprenører med
rekruttering af ledige.
I rapporten anslår de, at behovet for Elektrikere
til de planlagte infrastrukturprojekter ville være
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
  400 elektrikere
  800 elektrikere
1.200 elektrikere
1.400 elektrikere
1.100 elektrikere
  900 elektrikere
  600 elektrikere
  500 elektrikere
  300 elektrikere
27
Dette sammenholdt med det lave indtag af
lærlinge, og dem som har forladt faget vil
helt givet gøre, at vi i Dansk El-Forbund skulle
tænke nyt, for at undgå social dumping og at
arbejdskraftbehovet ikke skal blive dækket af
uorganiseret arbejdskraft.
Her ser forbundet også en mulighed for se efter
potentielle medlemmer af DEF.
Dansk El-Forbunds hovedbestyrelse besluttede
derfor at oprette en ny stilling som projektkoordinator i 2 år til at være den, der skal binde de
initiativer sammen, vi skal have igangsat med at
få opkvalificeret arbejdsstyrken og kontakte tidligere medlemmer samt skabe kontakt til elektrikere, der ikke tidligere har været medlem.
Få år væk fra faget gør, at en stor del af denne
gruppe skal efteruddannes – så der skal derfor
også være stort fokus på opkvalificeringen.
Der er i den forbindelse stort fokus på vore nyudlærte elektrikere. Med de forventninger der
er til beskæftigelsen kan og må der ikke være
nogen nyudlærte, der ikke er i beskæftigelse.
Projektet er igangsat og det er noget vi venter
os meget af i de kommende år. Der kan læses
mere om projektet i beretningen fra Uddannelsessekretariatet.
Ekspertudvalget / Carsten Koch udvalget /
herunder Regeringens reformudspil
I foråret 2013 nedsatte Regeringen et ekspertudvalg med Carsten Kock, tidligere sundhedsog skatteminister, som formand.
Ekspertudvalget fik til opgave at gennemføre
en udredning af beskæftigelsesindsatsen i
Danmark med afsæt i en række overordnede
mål, herunder:
∫∫ Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til at bringe den enkelte ledige i varig
beskæftigelse hurtigst muligt.
∫∫ Der skal fokus på relevant opkvalificering, såfremt det er nødvendigt for, at den enkelte
ledige står bedre rustet til at opnå varig beskæftigelse.
28
∫∫ Den aktive indsats skal sikre, at de ledige
overholder deres rådighedsforpligtelse, men
indsatsen skal samtidig tage udgangspunkt i
den enkelte og i højere grad bygge på tillid.
∫∫ Beskæftigelsessystemet skal bidrage til, at
virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de efterspørger.
∫∫ Beskæftigelsessystemet skal være omkostningseffektivt, så ressourcerne i højere grad
bruges på redskaber, som hjælper den enkelte i job.
Udredningen var opdelt i 2 faser. Den første
med afsæt i de arbejdsmarkedsparate ledige.
Her var der lagt op til, at udvalget skulle komme
med første del af rapporten i efteråret 2013.
Den anden fase omhandler de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (kontanthjælpsmodtagere / modtagere af revalidering osv.). Her
var det meldingen, at udvalgets udspil kunne
forventes i efteråret 2014.
Her er det iøjnefaldende, at arbejdsmarkedets
parter igen, som er dem som har fingrene på
den arbejdsmarkedspolitiske puls, blev helt forbigået. Vi kunne få den tanke, at det var ”tak for
sidst” i forhold til de bristede 3-partsforhandlinger. Men det er nok kun et tilfælde!
Men vi kunne også konstatere, at udvalgets
sammensætning blev præget af økonomisk
og kommunal tilgang til tingene. Udover en
tidligere skatteminister og økonom, var der en
økonomisk vismand, en kommunal beskæftigelseschef, og sidst en professor ved Center for
Arbejdsmarkedsforskning (CARMA)
Fagbevægelsen var hensat til at være på sidelinjen som såkaldt partsgruppe, og kun med
den opgave at rådgive udvalget og ministeren. I
den partsgruppe var vi repræsenteret gennem
vores LO arbejde, og hvor vi deltog i det sideløbende arbejde med at komme med forslag til
opgaveløsning.
Rapporten som omhandler første fase, blev
udskudt flere gange. I januar 2014 kunne vi
så i pressen læse et uddrag af den samlede
rapport. Vel og mærke en rapport som nogen
i Beskæftigelsesministeriet havde ”lækket”
til pressen. Den aftale der ellers var indgået
mellem ekspertudvalget og partsgruppen, var
at når udvalgets rapport var klar skulle den
til høring der, og først når høringssvarene var
afleveret og behandlet af ekspertudvalget, ville
rapporten blive offentliggjort.
Det vi så var en meget uskøn proces, hvor
pressen og andre kørte historier, men hvor de
eneste som ikke ville udtale sig om tingene var
Carsten Koch og Mette Frederiksen. Først efter
det aftalte tidspunkt, deltog de i debatten.
Rapporten blev endelig fremlagt i februar med
39 konkrete anbefalinger. Det var tydligt at
se, at kommunerne havde fået den største
bevågenhed i rapporten. Udvalgsmedlemmet
som er beskæftigelseschef i Århus kommune,
har nok fået råd fra hendes ”chef” borgmester
Jacob Bundsgaard, der tilfældigvis også er
formand for KL`s Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalg.
Det var i hvert fald tydeligt, at a-kassernes rolle
i de 39 anbefalinger var til at få øje på.
Når man overordnet ser på udvalgets rapport,
var der en positiv indgang til tingene, men
desværre måtte vi konstatere, at det egentlige
indhold viste, at der havde været et alt for stort
fokus på kommunale aspekter og på den økonomi, som hører det kommunale system til.
Vi har direkte spurgt Carsten Koch, at når det
nu gennem utallige analyser og rapporter er
konkluderet, at a-kasserne på mange områder
gør tingene både bedre og billigere end kommunerne, hvorfor er det så lige, at man helt
har udeladt det i rapporten. Hans kommentar
var, at det var helt bevidst. Udvalget fandt, at
da a-kasserne jo var private foreninger, så ville
man ikke gå ind og detajl-lovgive på a-kassens
område!
Nogle af de 39 anbefalinger er vi lodret imod.
Det handler blandt andet om, at man ønsker at
afskaffe muligheden for 6 ugers selvvalgt uddannelse for vores medlemmer. Et tilbud som
allerede var delvis punkteret, da retten først
indtrådte efter 4 måneders ledighed). Argumentationen er at det ikke virker. Det skyldes
måske, at udvalget har været for fikseret på
de akademiske grupper, hvor vi kan være helt
enige. Men når det handler om elektrikere og
øvrige håndværkere, så er det en rigtig god
mulighed for at efteruddanne sig til nye opgaver, mens man er arbejdsløs. Det er vel, hvad
det hele reelt handler om.
Kommissoriet i Carsten Koch udvalget lægger
også op til, at man kommer med et forslag til
reformering af hele beskæftigelsessystemet.
Her finder vi i Dansk El-Forbund, at nytænkning
af dagpengesystemet vil være en naturlig ting
at tage med.
Efter rapportens offentliggørelse havde vi en
kort periode til at fremkomme med vores anbefalinger. Efterfølgende har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen arbejdet på at få lavet et
reformudspil som kunne bæres igennem.
Lige inden 1. maj kom reformudspillet, så vi
kunne se om vores tanker og ønsker var blevet
hørt.
Med glæde kunne vi konstatere, at ministeren
havde taget rigtig godt imod rådene fra fagbevægelsen og andre. Stort set på alle de kritiske
områder kunne vi være tilfredse.
Den model som Carsten Kock udvalget lagde
op til virkede som lagt i graven. A-kasserne var
igen i spil. Afklaringssamtalen og koblingen til
vores medlemmer de første 6 måneder skulle
ligge i a-kassen.
I reformudspillet lægges der også op til en
”gennemsigtig” model, som synliggør det arbejde der laves omkring de arbejdsløse. Der
lægges op til en internetportal, hvor man som
arbejdsløs skal lave sit elektroniske CV, føre
oversigt over sin arbejdssøgning samt melde
sygdom osv. Denne portal skal både a-kasser
og Jobcentre have adgang til. Her lugter det
desværre af mere kontrol og mistillid til, om
de arbejdsløse reelt er til rådighed for arbejdsmarkedet.
29
Der lægges op til, at man som arbejdsløs skal
have mere styring over hvad der sker omkring
en. Man skal også have en mulighed for selv at
booke samtaler i a-kassen på tidspunkter, som
passer ind i de daglige planer.
I reformudspillet
lægges der også op til
et farvel med den
meningsløse gentagne
aktivering. Vi har jo
gennem årene set rigtig mange eksempler
på arbejdsløse, der har
været i flere jobsøgningskurser, været på
”kend dig selv kurser ”
og været på kurser hvor
man lærte at være en
”fugl” eller bygge
spaghetti-tårne.
En af de ting som er taget med fra Carsten
Kock udvalget, er at det hjælper at være i tæt
kontakt med medlemmerne i ledighedsforløbet.
I reformudspillet lægges der op til, at a-kassen
i de første 6 måneder skal holde 6 samtaler
med medlemmerne. Disse samtaler skal være
individuelle og skal være rettet mod ordinært
arbejde. Hvad skal der til for at få arbejdet / efteruddannelsesmuligheder osv?
I reformudspillet lægges der også op til et
farvel med den meningsløse gentagne aktivering. Vi har jo gennem årene set rigtig mange
eksempler på arbejdsløse, der har været i flere
jobsøgningskurser, været på ”kend dig selv
kurser ” og været på kurser hvor man lærte
at være en ”fugl” eller bygge spaghetti-tårne.
Alene af den grund at Jobcentrene skulle lave
aktivering. Det vil være en saga blot, hvis udspillet bliver vedtaget. En ting som vi kun kan
være rigtig tilfredse med.
Der var også i Carsten Kock udspillet lagt op til,
at muligheden for at tage 6 ugers selvvalgt ud-
30
dannelse skulle sløjfes. En ting som vi og den
øvrige fagbevægelse reagerede kraftigt imod. I
reformudspillet har ministeren også lyttet her.
Her lægges der nu op til, at 6 ugers selvvalgt
uddannelse fortsat er en mulighed fra første
ledige dag. Dog skal kurserne være ud fra en
såkaldt ”positivliste” og der skal være tale om
jobrettet uddannelse. Men også her kan vi kun
være tilfredse.
Det skal ses i sammenhæng med mange af de
overenskomstaftaler, der blev indgået i 2014,
hvor opsagte elektrikere har ret til at kontakte
afdelingen for råd og vejledning. Her skal fokus
netop være at blive kompetenceafklaret med
henblik på at få lavet en uddannelsesplan, som
kan bruges både i opsigelses- og ledighedsperioden.
En ting i reformudspillet vi ikke bryder os om er,
at der lægges op til, at Jobcentrene vil kunne
kigge a-kasserne over skuldrene omkring
rådighedsspørgsmålet. I dag er det jo alene
a-kassen, som har opgaven med at vurdere,
hvorvidt vores medlemmer er til rådighed for
arbejdsmarkedet. Møder et medlem ikke op
til en samtale på Jobcentret, sender de en besked til a-kassen, som vi så har pligt til at reagere på.
Her tager vi så kontakt til vores medlem og
hører hvad årsagen er. Vurderer vi, at der var en
gyldig grund til ikke at møde frem til samtalen,
giver vi jobcentret besked og fortsætter dagpengeudbetalingen uændret. I reformudspillet
lægges op til at jobcentret her vil kunne gå
ind og underkende a-kassens vurdering og
vælge at placere vores medlem i et såkaldt
”nyttejob” for at bevise sin rådighed for arbejdsmarkedet.
Med tanke på at der både i Carsten Kock udvalgets rapport og i reformudspillet, lægges op til
mere tillid og mindre kontrol, så er det tankevækkende at man nu agter at indføre endnu en
kontrol enhed, som kun kan give utryghed for
medlemmerne.
Det er også tankevækkende, at man mener
jobcentrene vil være bedre til at vurdere rå-
Forbundsdagpenge
dighedsspørgsmålet. A-kasserne har gennem
mange år været underlagt diverse rådighedstilsyn, hvor vi har haft en meget lille fejlmargin.
I El-fagets arbejdsløshedskasse har vi en fejlprocent på bare 2 %, er rigtig fint.
Udbetaling af forbundsdagpenge til nyudlærte
er et område, hvor vi gennem årene har haft
et stærkt fokus. Af forbundslovene fremgår
muligheden for at få udbetalt forbundsdagpenge i den ”karensmåned”, der er før man er
berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Kravet
til udbetaling af forbundsdagpenge er, at man
har været medlem af forbundet i 2 år som
lærling.
Men ser vi på hvordan kommunerne forvalter
rådighedsreglerne, så siger rapporterne at
der er rigtig stor forskel i det kommunale
landskab. I nogle kommuner har man helt op
til 50 % fejl, mens man i andre ligger helt i
bund. Der er også meget stor kommunal forskel på, hvem der sanktionerer borgerene
mest. Igen her fra mere end 40 % til næsten
ingen.
Imidlertid blev der tilbage i 2009 indført mulighed for, at man kunne blive gratis medlem af
a-kassen under uddannelse.
Det tyder på meget stor vilkårlighed, og noget
som vi frygter, vil smitte af på vores medlemmer, hvis udspillet bliver vedtaget som fremlagt. Men også her har vi valgt at gå i rette med
tingene og så er det spørgsmålet om Regeringen og de kommende aftalepartnere vil lytte og
ændre på tingene.
På nuværende tidspunkt er reformen ikke vedtaget. Forhandlingerne pågår, og vi kan kun
gisne om udfaldet. Forventningerne er dog høje
til, at man får indgået et bredt forlig som vil
kunne holde ud i fremtiden.
Dette medførte, at vi siden løbende har forsøgt
at få så mange som muligt optaget i a-kassen
mindst 1 år inden udlæredatoen. Dette betyder nemlig, at man så har ret til arbejdsløshedsdagpenge fra 1. dag som arbejdsløs, og
ikke derved belaster forbundets økonomi på
forbundsdagpenge-kontoen.
Vi har set en stigning i medlemmer med gratis
a-kasse, og i 2013 har vi været i forbindelse
med 1066 medlemmer som har fået gratis
medlemskab af a-kassen oven i købet.
Ser vi på faldet i udbetaling af forbundsdagpenge til medlemmerne ser det sådan ud:
3.000.000
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
2010
2011
2012
2013
Figur 1. Udbetaling af Forbundsdagpenge (angivet i 1.000)
31
Beløbene i figur 1 er udbetalt til:
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2010
2011
2012
2013
Figur 2. Antal modtagere af Forbundsdagpenge.
Som det fremgår i faldet af udbetalinger og antal modtagere af forbundsdagpenge, modsvares det af det aktuelle antal lærlinge med gratis
medlemskab af a-kassen. Med udgangen af
maj 2014 har vi 1066 af disse medlemmer. Et
tal som vi forventer, vil falde yderligere over tid.
Her skal man bare være opmærksom på, at
såfremt en lærling har indtægt ved siden af
lærlingeforholdet, så er gratis a-kasse ikke en
mulighed i henhold til lovgivningen.
Grænsesager
I de grænseaftaler der er indgået og justeret i
de seneste år, har et væsentligt princip været,
at ”grænsestridigheder” skal søges løst så tæt
på medlemmet som muligt dvs. på arbejdspladsen.
Udfordringen er, at flere og flere af arbejdsområderne flyder sammen og den logiske grænsedragning derfor kan være sværere at få øje på.
Der må være en fælles forståelse for, at det
vigtigste er, at kollegaen er organiseret i et LOforbund.
32
Erfaringen viser jo, at jo længere væk fra
medlemmet beslutningen bliver taget, desto
sværere kan det være for medlemmet at
forstå.
Der kan selvfølgelig være sager, som ikke kan
løses lokalt, eller som er så principielle, at enten afdelingen eller forbundet må træffe en
afgørelse.
Så fælles initiativer om at lave ”organiseringsarbejde” på udvalgte områder, har også den
pointe, at der er mange uorganiserede som vi
i fællesskab skal søge organiseret i stedet for,
at LO-familien bekæmper hinanden.
I forrige kongresperiode opsagde vi den fælles
grænseaftale, vi havde med Dansk El-Forbund/
Dansk Metal og Dansk Jernbaneforbund
Efter et meget langt forhandlingsforløb blev
der så i 2012 indgået en ny grænse- og samarbejdsaftale med Dansk Jernbaneforbund. Dansk
Metal valgte at stå uden for en ny fælles aftale.
Grænseaftalen tager udgangspunkt i de jernbanetekniske uddannelser og først efter bestå-
ede prøver skal der ske en overflytning til Dansk
Jernbaneforbund.
Som nævnt flyder arbejdsopgaverne mere
sammen og faggrænserne er ikke længere
er så skarpe som tidligere. Dette skyldes ikke
mindst den teknologiske og samfundsmæssige
udvikling.
Det har bl.a. betydet, at vi har indgået en aftale
med Teknisk Landsforbund om besøgene på
erhvervsakademierne. Som alt nyt kan der være
nogle startvanskeligheder i at få en aftale implementeret. Det har der også været her, men
det er vigtigt, at vi holder fokus på, at de studerende vi besøger får en positiv oplevelse fra de
faglige organisationer.
År
I overflytningsstatistikerne for årerne 2011 til
2013 kan vi se, at vi fraflytter mange med en
stillingsbetegnelse indenfor vore medlemsområde til tværfaglige a-kasser.
Elektriker
Alarm/sikring
Installatør
Montør
Tekniker
Ledig
Efterlønner
I alt
565
47
31
170
219
47
3
1.082
I tabellen nedenunder ses El-fagets arbejdsløshedskasses til- og fraflytninger indenfor
udvalgte områder:
ASE
DANA
DLA
Frie Funk.
Krist. A-kasse
Metal
Min A-Kasse
Lederne
TL
2010
Fra
Til
89
26
11
5
134
47
48
8
163
37
34
29
22
4
122
13
28
9
2011
Fra
101
25
181
29
217
26
31
135
56
Til
9
9
36
8
51
19
4
14
8
2012
Fra
Til
140
28
18
14
273
40
25
8
180
61
18
25
36
6
141
18
80
7
2013
Fra
Til
140
27
16
11
143
54
9
7
89
61
22
20
21
15
138
15
87
11
-81
-476
-216
Her kan nettoresultatet af ovenstående til- og fraflytninger ses:
-380
-31
-554
-80
-439
-7
(Til = medlemmer der er indmeldt i DEF/EAK. Fra = medlemmer der er udmeldt DEF/EAK).
Nedenstående er en opgørelse over til- og fraflytninger i El-Fagets arbejdsløshedskasse
Alle fraflytninger i perioden
1. januar 2010 – 31. december 2013
3.805
Alle tilflytninger i perioden
1. januar 2010 – 31. december 2013
1.249
I en specialundersøgelse vi har fået foretaget
med oplysninger fra Danmarks Statistik fremgår det, at der i 6 tværfaglige a-kasser registreret over 13 000 personer der beskæftiger
sig med el indenfor vores medlemsområde.
I undersøgelsen ses det også, at en meget stor
del af disse 13 000 personer har en kortere
videregående uddannelse.
33
Jens Pfeiffer..
Elektrikeren 01/2014
Foto: Claus Boesen
Robert Jensen og Sten Kragbæk.
Elektrikeren 03/2010
Foto: Lars Horn
36
International Beretning
af Jørgen Juul Rasmussen og Allan Holm Pedersen
Indledning
Fagbevægelsen er en international bevægelse
alene fordi, de udfordringer vi står overfor som
fagbevægelse ikke kender til national grænser.
Kapitalen og arbejdsgiverne arbejder jo internationalt. I dag kan kæmpe pengesummer,
investeringer osv. klares med et klik på computeren og mikrosekunder senere er pengene
flyttet. Det tager lidt længere at flytte arbejdskraften, men her har vi også oplevet en eksplosiv udvikling.
Med globaliseringen og udvidelsen af EU, er der
blevet meget mere konkurrence og en stigende
national og international social dumping. Det
oplever vi også i vores eget fag el-faget, der ellers tidligere var et typisk hjemmemarkedsfag.
Globalt har fagbevægelsen kun organiseret 3-7
% af arbejdsstyrken, så der er fortsat meget et
gøre og meget at tale om i den internationale
fagbevægelsen, som også Dansk El-Forbund er
en naturlig del af.
På trods af den globale konkurrence oplever
fagbevægelsen nok en lille fremgang i nogle
udviklingslande, men samtidig oplever vi, at
den ”vestlige verdens” fagbevægelse i Europa
og USA har medlemstilbagegang.
Det er vi igennem NEF – Nordisk El federation.
Det er et løst samarbejde mellem forbundene,
forstået på den måde, at der ikke er noget sekretariat eller formel organisation, men vi har
en række udvalg, hvor vi mødes.
Formålet er gennem samarbejde og information
mellem de nordiske el-forbund at forsøge at
skabe de bedst mulige løn-, arbejds- og sociale
vilkår for medlemmerne i de respektive forbund.
Der holdes kongres hvert andet år, hvor der aflægges beretning for arbejdet i NEF og der vælges en ny formand, idet det går på skift mellem
landene hvert 2 år. Der deltager typisk 4 delegerede fra hvert land oftest repræsentanterne
fra de forskellige udvalg.
AU – arbejdsudvalget – består af forbundsformændene der mødes 2- 3 gange årligt på skift
i de nordiske lande. Der er en dagsorden med
rapport fra landene om udviklingen i forbundet,
på arbejdsmarkedet og den politiske udvikling.
Derudover er der aktuelle sager f.eks. autorisationsregler og opfølgning på arbejdet i de andre
udvalg.
Vi koordinerer også i forhold til vores internationale arbejde i f.eks. NBTF og BWI.
Oven i det har vi så oplevet en global finans- og
bankkrise, hvor man festede i direktionsgangene, og lod lønmodtagerne betale regningen.
NEF AU har i denne periode haft fælles kontakt
til andre el-forbund f.eks. TEEU i Irland og IBEW
i USA og det russiske el-forbund.
Derfor er fagbevægelsen international – og
Dansk El-Forbund er en del heraf.
Som et konkret resultat heraf er der nu et tættere samarbejde mellem de få elektriker fagforeninger der findes i verden. Det sker igennem
netværket ”Global Power Trade Unions”.
NORDEN
NEF – El federation i Norden.
Vi er selvfølgelig meget fokuseret på vores
nærmeste kollegaer i de nordiske lande, og det
har vi været i en del år nu.
NAG – Nordisk Arbejdskraft gruppe – det er
udvalget der behandler overenskomstspørgsmål og spørgsmål om arbejde på tværs af
landegrænserne i de nordiske lande. Man taler
37
f.eks. også om akkordsystemer og som noget
nyt skal NAG også se på fælles arbejdsmiljøspørgsmål.
Vi er også med i en arbejdsgruppe for el-området i forbindelse med det offentlige nordiske
netværk.
Særligt har Danmark og Norge haft et tæt
samarbejde om at overenskomstdække danske
virksomheder, der arbejder i Norge.
Elevatorgruppen. Det er primært Norge, Sverige og Danmark, der alle har nogle stærke
faggrupper i elevator branchen. Primært holdes
der en elevatorkonference – i princippet – hvert
andet år med deltagelse af tillidsrepræsentanter og forbundsrepræsentanter.
Igennem BAT-kartellet i Danmark er vi med i
NBTF – Nordisk Bygnings og Træarbejder Federation. Vi er repræsenteret i NBTF-bestyrelsen,
men det er BAT, der trækker læsset. Der er p.t.
en diskussion i gang om NBTF’s fremtid og
rolle. Primært bruges NBTF til koordination af
de nordiske synspunkter i de Europæiske og
Internationale organisationer, men selvfølgelig
også, som i NEF, til at diskutere den faglige og
politiske situation i de Nordiske lande.
Elevatorbranchen er jo en virkelig globaliseret
branche med få globale virksomheder.
Vi er også med i det nordiske Telesamarbejde
på samme måde.
Uddannelsesudvalget. Her mødes man om
uddannelsesspørgsmål og gensidig anderkendelse af vores uddannelser. Her diskuteres også ofte EU uddannelsesspørgsmål så
som gensidig anderkendelse af de faglige
kvalifikationer.
DE INTERNATIONALE
OG EUROPÆISKE ARBEJDE
Ud over samarbejdet i NEF har vi også en mangeårig tradition for at deltage i hinandens kongresser, så vi kan følge den faglige og politiske
diskussion.
NEUK – Nordisk Uddannelse Komite.
Som et appendiks til NEF og vores uddannelsessamarbejde, er der NEUK, hvor samarbejdet
også omfatter arbejdsgiverorganisationerne og
uddannelsessekretariaterne.
Der er typisk en konference hvert andet år på skift
i de nordiske lande. NEUK har en arbejdsgruppe til
bl.a. at forberede konferencerne, og/eller tage sig
af aktuelle spørgsmål.
NEUK samarbejdet er præget af, at der er forskelle i de nordiske lande.
ANDET NORDISK SAMARBEJDE
På det nordiske område deltager vi også i et
samarbejde på energiområdet, kraftværker og
forsyning inden for den offentlige sektor. Der
er typisk en årlig konference, hvor vi deltager
sammen med en tillidsrepræsentant.
38
Som elektrikere arbejder vi i mange forskellige
brancher og er derfor også med i flere internationale og europæiske organisationer.
Generelt er man både medlem af den internationale og europæiske organisation.
Primært deltager vi i organisationernes kongresser, hvor den politiske retning bliver fastlagt.
BWI – Internationalt Bygnings og træindustri
arbejdere.
Vi er tilsluttet BWI med 12.000 medlemmer, og
det dækker primært vores installationsområde,
da det er bygningsinternationalen, men den
dækker også træindustrien (skovdrift m.v.).
Vi deltager i kongressen, som afholdes hvert 4 år.
Vi deltager som udgangspunkt med forbundsformanden, en næstformand og et HB-medlem.
Der er en tilsvarende europæisk organisation –
EFBWW – European Federation of Building and
Wood Workers. På samme måde som i BWI deltager vi i EFBWW kongresserne hvert 4 år.
BWI har mange forskellige aktiviteter, men
særligt migration – arbejde i andet land – og
social dumping fylder meget på dagsorden.
BWI har også spillet en særlig rolle i forbindelse med
VM i fodbold, hvor man med nogen succes fik overens­komst­
forhold i Brasilien, og nu køres der en global kam­pagne for
ordnede forhold i Qatar, hvor migrantbygnings­arbejdere er
fuldstændig uden faglige rettigheder, og dødsfald på
arbejdspladserne er en trist del af hverdagen.
BWI har også spillet en særlig rolle i forbindelse
med VM i fodbold, hvor man med nogen succes
fik overenskomstforhold i Brasilien, og nu køres
der en global kampagne for ordnede forhold i
Qatar, hvor migrantbygningsarbejdere er fuldstændig uden faglige rettigheder, og dødsfald
på arbejdspladserne er en trist del af hverdagen. FIFA er bekymret for varmen for spillerne
og tilskuerne – og overvejer åbenbart at flytte
tidspunkt for afviklingen af VM, men de bekymrer sig ikke et sekund om bygningsarbejdernes
forhold. Det er hykleri i verdensklasse. Derfor
siger BWI rødt kort til Qatar og FIFA.
INDUSTRI
IndustriALL er dannet på en fusionskongres i
København i 2012 – det var en fusion mellem
IMF (Metal), ICEM (energi, kemi og mine) og
Tekstil.
Vi har vores medlemskab igennem CO-Industri
og vil fremover kun deltage i kongresserne på
CO-mandat, hvor vi ellers tidligere deltog i ICEM
kongresser med formand/næstformand/HBmedlem.
P.t. har vi en plads i IndustriALL’s energiudvalg
– som CO-repræsentant – hvor der holdes et
møde årligt.
Vi har tidligere være meget aktive i ICEM CAL
gruppe (Vikararbejde) med deltagelse med
oplæg på forskellige workshops, men dette
arbejde er lagt om efter IndustriALL blev dannet, og den nye organisation har nu 3 regionale
koordinatorer på projektet, så der er ikke på
samme måde brug for arbejdsgruppen.
Der er også her en europæisk organisation –
IndustriALL Europe – også med medlemskab
igennem CO-industri, der afholdes kongres
hvert 4 år. CO sender delegeret, og der er også
hvert 4 år en overenskomstforhandlerkonference der koordinerer temaer, der skal forhandles om i de forskellige lande og holder styr på,
at reallønnen ikke falder.
TELE
Vi er medlem af UNI på ICTS (Tele og It
området). Jf. UNI-regler er man medlem både
af den Internationale og europæiske organisation og derudover af en eller flere af UNI’s 12
brancher.
Vi er tilsluttet teleområdet og det har vi været
siden privatiseringen af teleområdet midt i
90érne. Tele er siden blevet fusioneret med ITområdet til ICTS.
Vi deltager i kongresser, og på nordisk plan
har vi ICTS Nordic, hvor alle organisationer har
plads i bestyrelsen. Vi deltager oftest kun i årsmødet.
39
LO
LO er medlem af FFI (ITUC) og den tilsvarende
europæiske organisation EFS.
Som medlem af LO’s daglige ledelse, deltager
vi i nogle af kongresserne, der også afholdes
hvert 4 år. Senest havde ITUC kongres i maj
2014 i Berlin.
El-forbunds samarbejder
Ud over det nordiske samarbejde mellem
el-forbundene, har der været et ønske om
at også kunne samarbejde med andre elektrikerforbund. Udfordringen her er bl.a., at i
mange lande er elektrikerne enten en del af
byggeforbund eller industriforbund; men vi har
over årene fået udvidet samarbejdet også med
vores irske kollegaer i TEEU og de australske
kollegaer i ETU.
Samarbejdet har omfattet deltagelse i hinandens kongresser, men også gensidig udveksling af faglige erfaringer, og vi har i konkrete
tilfælde støttet hindanen i faglige kampe. Bl.a.
gav vi støtte til TEEU's kamp for at fastholde
deres overenskomst med deres installatørarbejdsgiverforening.
Begge forbund deltog i vores TR og AMR Topmøde i 2010 og her udviklede vi en fælles ide
om et globalt netværk for elektrikerfagforeninger.
Ikke en ny global organisation men et netværk
for elektrikerne.
Den første "Global Power Trade Union" kongres
fandt sted i Dublin, Irland i 2013 og det var et
to-dages møde med deltagelse af 20 elektrikerfagforeninger og 3 globale organisationer,
og deltagere fra bl.a. hele Norden, Australien,
USA, Irland, Frankrig, Italien, Rusland, Kosovo,
New Zealand og Mexico. På mødet var der
meget fokus på krisen og krisens effekt på
elektrikeres livssituation, organisering, social
dumping og diskussion af det videre samarbejde i netværket.
Der blev aftalt, at næste konference skal være i
Danmark i 2014, en fælles hjemmeside 40
www.globalpowertradeunions.com, og der blev
f.eks. aftalt fælles protest over for den mexicanske regerings behandling af elektrikerne på
de mexi­canske elværker.
Kongressen holdes i Danmark i september
2014, hvor bl.a. CEVEA har lavet en undersøgelse af internationaliseringen af el-sektoren,
andre emner er el-sikkerhed, asbest og elstød, og igen social dumping, brug af vikar og
organisering.
DEF SOLIDARITETS PROJEKTER
Solidaritetsarbejde
Dansk El-Forbund har jo sat midler af til internationalt solidaritetsarbejde men modsat tidligere, har vi ikke egne projekter mere.
Vi har et projekt i Bangladesh, en ”barfods”
elektriker skole, hvor unge får en ”uddannelse”
som elektrikere. Skolen ligger i forbindelse med
Dansk Metals automekanikerskole. Projektet
drives af ulandssekretariatet på vegne af Dansk
El-Forbund, så vi har godkendt og finansieret
projektet. Projektet drives i Bangladesh af BILS
(Bangladesh International Labour Studies) –
en organisation som ulandssekretariatet har
arbejdet sammen med i mange år. Dansk ElForbund har bevilliget 225.000 kr. til projektet.
Dansk El-Forbund har samarbejde med elforbundet i Thailand, EGAT, som også besøgte
os på kongressen i 2010.
Vi har i denne periode bevilliget 60.000 kr., som
de bruger til organiseringsarbejde og kursus
for nye medlemmer i faglige rettigheder. Vi har
modtaget regnskab og rapport for denne del af
projektet.
Vi har aftalt med EGAT, at vi er klar med 60.000
kr. mere, når de har sendt en ny ansøgning og
projektbeskrivelse.
Dansk El-Forbund har støttet lokale DEF afdelingsprojekter, bl.a. i København og Aalborg.
Fagligt generelt
v/ Jens-Olav Pedersen
Indledning
Faglig afdelings opgaver består af overenskomstforhandling, fagretlig behandling,
arbejdsmiljøarbejde, behandling af arbejdsskadesager og sygedagpengesager. I afdelingen
var der efter kongressen i 2010 seks kongresvalgte forbundssekretærer: Allan S. Andersen,
Ole Tue Hansen, Stig K. Pedersen, Lene Christiansen, Arne Hansen og Ole Klarskov samt
socialrådgiver Lotte Fischer, advokat Jeppe
Wahl-Brink og tre HK-sekretærer Randi Hasselby, Heidi Nellevang og Leni Nielsen. I 2011
afløste Christian Elgaard Arne Hansen som
forbundssekretær, da han gik på pension. Desværre blev Ole Klarskov alvorligt syg i 2011 og
afgik ved døden samme år.
I den forbindelse var der diskussion i hovedbestyrelsen om forbundssekretærstillingen skulle
genbesættes. Hovedbestyrelsens beslutning
blev, at det skulle den ikke, da forbundet samtidig havde oplevet et stor fald i medlemstallet
og derfor skulle spare på udgifterne. Den beslutning betød, at der skulle ses på arbejdsfordelingen i afdelingen.
Opgaverne blev fordelt på følgende måde: to
sekretærer på Tekniq og byggeområdet, (CE,
OTH), en sekretær på Industri og øvrige private
områder, (SKP), en sekretær på det offentlige
område, (ASA) og en sekretær på arbejdsmiljøområdet. (LC).
Overenskomstforhandlinger
I kongresperioden har der været overenskomstforhandlinger i samtlige år. På det private
område i 2012 og 2014 og på det offentlige
område har forhandlingerne foregået i 2011
og 2013.
Overenskomstforhandlingerne både på det private og det offentlige område har været præget
af den fortsatte økonomiske krise, som startede i 2008. Der har på alle områder været
vist tilbageholdenhed, så lønmodtagerne har
vist deres parathed til at få gang i økonomien
igen. Spørgsmålet er, om arbejdsgiverne på
samme måde har sat gang i økonomien ved at
skaffe danske arbejdspladser, som respekterer
danske løn- og overenskomstaftaler, ellerom
de har været mere fokuseret på udflytning af
arbejdspladser, at få billig udenlandsk arbejdskraft og vikaransættelser. Man kan hurtigt få
opfattelsen af, at profit er det eneste, der tænkes i og ikke om man kan bidrage til samfundet
gennem arbejdspladser, som betales efter
dansk standard.
Faglige sager
Vi har i perioden haft en række faglige afgørelser, som har været meget principielle, som vil
blive omtalt i denne skriftlige beretning. Blandt
andet har vi set flere sager om områdedækningen af overenskomsterne på bl.a. Vagt- og
Alarmoverenskomsten og Elektrikeroverenskomsten. Det skyldes, at de forskellige fag
flyder mere og mere sammen, en tendens som
vi må forvente vil stige fremover. Samtidig har
vi i perioden oplevet en kraftig stigning i sager
omhandlende social dumping med underentreprenør og vikaransættelser. Ansættelser som er
med til at underminere de danske overenskomster, Den Dansk Model.
Opfattelsen kan hurtigt blive, at det er den
almindlige lønmodtager, der alene skal betale
for de økonomiske problemer. Desværre er der
ikke længere den respekt for de, der producerer direkte. Effektivisering skal ske på gulvet,
hvorimod der bliver flere og flere administrative
og konsulenter, der udarbejder statistikker og
rapporter for at dokumentere, at der skal ske
effektiviseringer – måske skulle man vende
bøtten og se på effektivisering i toppen.
Vi har i perioden behandlet 2.881 faglige sager,
ud af dem er 21 blevet afgjort ved faglig voldgift.
41
Der har også været et stort antal sympatikonflikter, vi har for nuværende i alt 300 løbende
sympatikonflikter.
Fælles sagssystem
Faglig afdeling har i perioden implementeret et
nyt sagssystem, som betyder, at sagsstyring,
aktivering og kommunikation foregår fuldt
elektronisk. Systemet, som er en del af medlemssystemet, var et helt nyt system, som ikke
var gennemprøvet, derfor var der også en del
problemer i starten.
Det socialpolitiske område
Igennem de seneste år er det socialpolitiske
område blevet en større og større del af de faglige opgaver i forbundet. Der er blevet et større
pres på, at mennesker med sygdom og handicap skal være en del af arbejdsmarkedet, derfor
er lovgivningen på området blevet ændret fra
passiv forsørgelse til aktiv forsørgelse, hvor
der ydes ud fra hvad den enkelte kan præstere.
Umiddelbart et godt princip, når der stilles realistiske krav til de sygdomsramte.
I kongresperioden er der kommet ny lovgivning
om førtidspension, fleksjob og sygedagpenge.
Der er ingen tvivl om, at de tre love trængte til
en gennemgang, et fleksjob var ved at overtage
almindelige job, som kunne udføres uden at det
var nødvendigt med tilskud fra det offentlige,
og uden at det blev undersøgt, om der var muligheder for ansættelse på almindlige vilkår.
Spørgsmålet er om ikke lovene i for høj grad fokusere på job end i jobmuligheder. Er det realistisk at tro på, at job på under én dags varighed
er realistisk, er det realistisk at finde job på få
timer om ugen?
42
Derfor er det også gennem de senere år blevet
en stadig større opgave for forbundet / afdelingerne at hjælpe medlemmerne, når de bliver
syge og skal igennem den offentlige sagsbehandling, hvor mennesket desværre tit kommer
i anden række og økonomien i første række.
Arbejdsmiljø området
Arbejdsmiljø området er stadig et stort fokus­
område for Dansk El Forbund, selv om vi i
kongresperioden desværre har måttet flytte
resurser fra miljøområdet til overenskomstområdet, da det faglige sekretariat er blevet
en faglig sekretær mindre.
Problemerne på arbejdsmiljøområdet er ikke
blevet mindre, selv om der i mange år har
været fokus på det både fra politisk og fagbevægelsens side. Der er ingen tvivl om, at alle
ønsker bedre arbejdsmiljø, spørgsmålet er om
det er det rigtige, der sker. Vi ser desværre stadig, at ulykker på byggepladser og problemer
med bevægeapparatet er de største problemer.
Men vi er også opmærksomme på, at det psykiske arbejdsmiljø også bliver et større og større
problem ikke mindst pga. den teknologiske udvikling. Et arbejdsmiljøproblem som regeringen
har sat fokus på, på samme måde som de har
sat fokus på ulykker på byggepladserne.
Forbundet har fortsat fokus på el-ulykker, for
det er den eneste måde hvorpå vi kan få ændret kulturen med at det er i orden at få et enkelt stød en gang i mellem. Det er det ikke, for
et enkelt stød kan betyde alvorlig gener for den
enkelte.
Elektrikeroverenskomsten
Overenskomstfornyelsen har siden 2008 være
præget af den økonomiske krise, og derfor har
resultaterne været beskedne. Det gælder også
på elektrikeroverenskomsten i 2012 og 2014.
Men selv om det har været et beskedent resultat begge gange, har medlemmer sagt klart ja
ved urafstemningen dog med lav deltagelse i
urafstemningen.
Ved de to forhandlinger har fokus været på
at sikre reallønningerne, så inflationen ikke
udhulede lønningerne mm. Der bør også være
stort fokus på at forhindre social dumping, og
at overenskomsten giver muligheder for at få
kompetenceløft, så elektrikerne kan fastholde
deres beskæftigelsesmuligheder i branchen.
I aftalen fra 2012 er der udover satsreguleringer, tre ting som blev hovedtemaerne: social
dumping, efteruddannelse og senioraftaler.
Omkring social dumping blev der aftalt regler
om omgåelse, således at vi kan få oplyst cvr.nummer på underentreprenører samt hvilke
overenskomst de evt. er omfattet af.
På efteruddannelsesområdet blev der aftalt
mulighed for at akkumulerer de 2 ugers selvvalgt efteruddannelse, således at der kan anvendes op til 6 uger, hvis ikke de 2 uger fra de
foregående år er brugt.
I aftalen fra 2014 var der fokus på de samme
punkter som i 2012, social dumping, efteruddannelse. To områder som især kan få betydning i el-branchen, hvor udenlandske firmaer
trænger sig mere og mere på, og hvor der stilles større og større krav til de kompetencer,
som kræves af elektrikerne.
På området for social dumping, blev der aftalt nye regler, så vi får større mulighed for at
kunne køre fagretlige sager om løndumping.
På den måde kan vi forhindre at udenlandske
firmaer underbetaler i forhold til de danske
lønninger.
På uddannelsesområdet blev der aftalt større
muligheder for at få støtte fra kompetencefonden og at muligheden for at igangsætte projekt
for at få kvalificerede arbejdskraft til branchen undersøges, da vi ved, at der skal bruges
mange elektrikere i den kommende tid.
Det sidste som skal med her er, at det nu er
blevet muligt for en opsagt elektriker, at han
kan få fri i 2 timer til afholdelse af møde i den
lokale fagforening, en stor mulighed for den
enkelte til at komme videre med hjælp fra den
lokale afdeling.
Der blev aftalt en seniorordning, som betyder,
at den enkelt senior kan aftale nedsættelse af
arbejdstiden og samtidig få den manglende løn
pga. den kortere arbejdstid kompenseret ved at
få en del af pensionsopsparingen udbetalt.
Det betyder, at pensionen bliver mindre, men
det kan opvejes af, at elektrikeren måske bliver
på arbejdsmarkedet længere og derved venter med udbetalingen fra pensionsordningen.
Ændringen var nødvendig efter, at efterlønsordningen var blevet ændret. En ændring som
betyder, at vi alle skal arbejde længere.
43
Udenlandsk arbejdskraft, lønstatistik m.m.
v/ Ole Tue Hansen
Social Dumping
Med overenskomstaftalen 2010 blev der indskrevet flere afsnit som værn mod social dumping, og i OK-aftalen fra 2012 blev det aftalt, at
der skulle udarbejdes et regelsæt til behandling
af faglige sager udsprunget i social dumping, et
kommissorium som trådte i kraft juni 2011.
Aftalen om fagretlig behandling var inspireret
af den model 3F og Dansk Byggeri praktiserede
med ekstraordinær hurtig behandlingstid, hvor
mæglingsmøderne kunne kræves afholdt inden
for 48 timer og faglig voldgift inden for 14 dage.
Som konsekvens af den store erfaring, 3F har
på området med udenlandsk arbejdskraft, besluttede Dansk El-Forbund at formalisere samarbejdet med 3F ved at tilslutte sig den øgede
indsats, 3F besluttede at indføre på området.
Dansk El-Forbund har i hele kongresperioden
haft et tæt samarbejde med 3F og de øvrige
BAT-forbund med dette arbejde.
Som led i samarbejdet og i anerkendelse af den
store arbejdsindsats, afdelingerne yder
på o
­ mrådet, har afdelingerne mulighed for at
ansøge om fast støtte beløb fra kongrespuljen
på kr. 3.500 pr. arbejdsdag på området.
Herudover har Dansk El-Forbund deltaget i
udvalgsarbejde på området med LO og andre
organisationer. I LO-regi har det især været arbejdet med LO som høringspart til folketingets
lovbehandlinger på området, vi har involveret
os i og herunder cirkulære til regioner og kommuner om arbejdsklausuler. Cirkulæret blev
inden Folketingets sommerferie i 2014 endeligt
besluttet.
Ved overenskomstforhandlingerne 2014 er
der yderligere styrkelse af arbejdet mod social
dumping med afsnit om misforhold og omgåelse af overenskomsten.
Forbundet deltager aktivt i LO-sympatikonflikter, der i skrivende stund udgør et antal på
1193, og vi bidrager selv med et lille antal konflikter, hvor andre forbund har tilsluttet sig.
450
400
350
300
250
200
150
100
50
Nye sager
Afsluttede sager
0
2011
2012
2013
1. halvår 2014
Oversigt over nyoprettede og afsluttede sympati­konfliktsager i kongres­perioden 2011-06/2014
44
Peter Møller.
Elektrikeren 02/2012
Foto: Alex Tran
Forbundet har i kongresperioden udbygget tiltrædelsesaftalerne med mulighed for at indgå
aftaler med bilag, der indeholder: Kædeansvar,
overenskomstafgift og social dumping.
Kongresperioden bærer præg af, at der er kommet ny regering, som har taget initiativ til og
gennemført en række love, som modvirker social dumping og giver organisationerne bedre
arbejdsvilkår til at indgå overenskomstaftaler
med udenlandske arbejdsgivere.
RUT-registret er forbedret på flere områder.
Der er kommet hvervgiveransvar med bødestraf for manglende tilmelding til RUT.
Muligheder for ”Arme og ben” virksomheder i at
virke er begrænset.
Myndighedsindsatsen er øget. A & T har fået
mulighed for administrative bøder.
Skat har fået større beføjelser.
Politi har øget indsatsen især på transportområdet.
Ansatte i udenlandske bemandingsvirksomheder er gjort skattepligtige hos den danske
brugervirksomhed.
Varebiler skal oplyse om virksomhedsnavn og
lovlig firmaregistrering.
På byggepladser skal der skiltes med hvilke
virksomheder, der opererer på byggepladsen.
Norgesarbejdet
Forbundets strategi med at indgå tiltrædelsesaftaler til det norske El & It Forbundets
overenskomst ”Landsoverenskomsten” er fortsat. Der har dog været en tendens i kongres­
perioden til, at virksomheder, der har mod på
at sende elektrikere til Norge for at arbejde, er
dalende. Flere af de virksomheder, vi har haft
aftale med, har valgt at opsige aftalerne, når vi
har søgt aftalerne overholdt ved fagretlig behandling. Dette gælder bl.a. den største danske
operatør på området Aibel Denmark A/S, hvor vi
havde samlet flere forskellige forhold til én sag
med en samlet efterbetaling på kr. 2.700.000,
og hvor der blev aftalt en bod til Dansk ElForbund på NKR. 500.000. Aibel Denmark A/S
besluttede at ophøre aftalen med os i marts
2013 og lod aftalen erstatte af en lokalaftale
indgået med tillidsrepræsentanten, som Dansk
El-Forbund har givet sin fulde opbakning til.
Semco Maritime valgte også at opsige samarbejdet med Dansk El-Forbund som udløber
af en fagretlig behandling, men har dog siden
genoptaget samarbejdet og indgået ny aftale.
Forbundet samarbejder tæt med vores norske
søsterorganisation El & IT Forbundet og fornyer
jævnligt samarbejdet i forhold til de udfordringer, vi står med.
45
Allan Jepsen og Gunnar Krarup.
Elektrikeren 02/2010
Foto: Jens Bach
Lønstatistik
Lønudviklingen har i hele kongresperioden været ganske moderat og må naturligvis tilskrives
krisen. Der er dog en lille tendens for 2013,
som indikerer en stigning i lønudviklingen, som
vi kender, fra før krisen gjorde sit indtog i 2008.
Forbundet har i hele kongresperioden anvendt
lønstatistikken til at fastslå, hvad de facto
mindstelønnen er i branchen og kunne de før-
Lønudvikling i perioden 2010-2013 i kr./t.
Timeløn – samtlige
Installation – time
Installation– månedsløn
Akkord – udbetaling
Industri – time
Industri – månedsløn
Offentlig – månedsløn
Øvrige – time
Øvrige – månedsløn
Gennemsnit – pr. time
ste år notere, at den lavest betalt elektriker
fik kr. 135 i timen og de sidste 2 år har kunnet notere, at mindstebetalingen er kommet
op på kr. 140,-. Dette lønniveau anvendes i de
lovbestemte ”Laval-aftaler” for udenlandske
virksomheder. Det vil sige, at ingen udenlandsk
virksomheder kan have ansatte til en mindre
løn end kr. 140,-, når Dansk El-Forbund har
gennemført overenskomstkrav på Elektrikeroverenskomstens område.
2010
2011
2012
2013
179,72
174,95
185,08
199,13
174,82
184,25
179,08
184,35
186,27
183,07
183,51
176,55
188,14
206,00
179,95
189,01
176,99
191,65
209,16
188,99
185,25
177,51
189,78
203,52
181,26
191,15
178,26
194,82
217,56
191,01
188,07
180,34
183,54
216,00
183,59
192,15
183,00
195,18
211,19
192,56
%
50
40
30
20
10
0
2010
Svarandel i lønstatistik
46
2011
2012
2013
Akkordarbejde
Lønstatistikken har i hele perioden dokumenteUdbetaling på akkordarbejde kr./t.
Akkord – udbetaling
Installation – time
Difference i timeløn
Fortjeneste på afsluttede akkorder kr./t.
Afsluttet akkord
Installation – time
Difference i timeløn
ret et stort lønløft til medlemmer, der arbejder
på akkord.
2010
2011
2012
2013
199,13
174,95
24,18
206,00
176,55
29,45
203,52
177,51
26,01
216,00
180,34
36,66
2010
2011
2012
2013
238,60
174,95
63,65
260,78
176,55
84,23
251,11
177,51
73,60
261,80
180,34
81,46
Mentorordning
Der har i kongresperioden været en svag interesse for at benytte den mentorordning, kongressen i 2010 besluttede at afsætte midler til
at videreføre i den forgangne periode.
Der er således kun registreret 25 ansøgninger
om betaling til mentorerne i perioden. Ansøgningerne dækker over få timers tidsforbrug til
flere besøg på samme sag.
Faglige voldgifter og Arbejdsretssager:
Arbejdsrettens afgørelse i en sag, hvor Eltel
Networks A/S havde iværksat kontrolforanstaltninger mod tillidsrepræsentanten ved at
anvendelse af GPS oplysninger:
Uddrag af sagen fra Arbejdsrettens Årsberetning 2013:
oktober 2006. Da virksomheden ikke før den
19. maj 2011 eller umiddelbart herefter på tilstrækkelig klar og tydelig måde havde meddelt,
at oplysninger fra GPS også ville blive brugt til
kontrol af medarbejderes effektive arbejdstid,
var kontrolforanstaltningen iværksat inden
udløbet af den varslingsfrist på 6 uger, som
var foreskrevet i aftalen herom. Virksomheden
havde herved pådraget sig bodsansvar; og
Arbejdsretten fastsatte boden til 10.000 kr.
idet man lagde vægt på, at det ikke var an­
fægtet, at brugen af GPS-oplysningerne til
kontrol var materielt retmæssig, at de an­vendte oplysninger angik et tidsrum, der i det
hele lå efter underretningen af medarbejderne,
og at der alene var tale om en ikke særligt
indgribende kontrol over for en enkelt med­
arbejder, hvor der konkret var mistanke om,
at han ikke levede op til sine arbejdsforpligtelser.
Dom af 5. juli 2013 (AR2012.0177)
Landsorganisationen i Danmark for Dansk
­El-Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening
mod TEKNIQ Installatørernes Organisation
for Eltel Networks A/S
Den 21. juni 2011 havde virksomheden under
et møde med en medarbejder om den pågældendes måde at bruge arbejdstiden anvendt
oplysninger fra en GPS for perioden fra den 8.
til den 20. juni. Denne brug af GPS-oplysninger
havde karakter af en kontrolforanstaltning
omfattet af Dansk Arbejdsgiverforenings og
Landsorganisationens i Danmarks aftale af 27.
Forbundet anser afgørelsen som meget
principiel og vejleder efterfølgende tillids­
repræsentanterne om at gå i dialog med
­virksomhederne, når de får oplysninger om,
at virksomheden påtænker at iværksætte
kontrolforanstaltninger. Der opfordres til
særlig opmærksomhed på, at kontrolforanstaltningerne har et driftsmæssigt formål,
og at virksomheden klart og tydeligt oplyser
formålet med kontrollen. Gives der ikke en
frist på 6 uger, og afviger kontrollen fra det
der på forhånd er oplyst, anser forbundet det
som et brud på aftalen mellem DA og LO.
47
005-13 – Kendelse vedrørende
formaliteten i faglig voldgift:
Strøm Hansen A/S
Denne sag var udløber af en anden sag, Dansk
El-Forbund havde begæret mod Strøm Hansen
A/S med krav om betaling af ”Udenbys tillæg”
efter den norske Landsoverenskomst som
Dansk El-Forbund havde indgået tiltrædelsesaftale i med Strøm Hansen A/S.
TEKNIQ nedlagde påstand om, at en tiltrædelsesaftale til en udenlandsk overenskomst
mellem forbundet og virksomheden ikke kan
afgøres ved faglig voldgift her i Danmark.
Omvendt havde Dansk El-Forbund nedlagt
påstand om, at Strøm Hansen A/S skal anerkende, at uoverensstemmelsen i nærværende
sagen behandles ved faglig voldgift i Danmark.
I første omgang skulle opmanden altså tage
stilling til, om sagen, der hovedsagligt vedrørte
et tillæg i den norske overenskomst, kunne behandles ved dansk faglig voldgift.
I tiltrædelsesaftalen fremgår det, at parterne er
enige om at følge den til enhver tid gældende
norske overenskomst indgået mellem EL & IT
FORBUNDET og Tekniske Entreprenørers Landsforening (TELFO) (i dag Norsk teknologi), for
medlemmer af Dansk El-Forbund ansat i virksomheden til udførelse af arbejde i Norge, og at
parterne er enige om, at evt. tvister, som ikke kan
løses i konsensus, behandles efter de fagretlige
regler i TEKNIQ-overenskomsten under hensyntagen til evt. afgørelser mellem ovennævnte norske
overenskomstparter, som undertegnede parter i
sagens natur er forpligtet til at følge.
Det fremgår desuden, at Dansk El-Forbund og
TEKNIQ i deres fælles Vejledning om arbejde i
udlandet (1997) – der indledningsvis præciserer, at Elektrikeroverenskomsten ikke dækker
arbejde i udlandet – bl.a. foreslår, at man i individuelle kontrakter f.eks. indsætter sålydende
passus:
Uoverensstemmelser om fortolkning af aftalen
behandles efter Elektrikeroverenskomstens
regler om behandling af faglig strid.
48
Uddrag af opmandens begrundelse og resultat:
Dansk El-Forbund har indgået en tiltrædelsesaftale med den danske virksomhed om
lønforholdene for de af forbundets medlemmer,
der beskæftiges ved virksomhedens arbejder i
Norge. Selv om sådant arbejde i udlandet som
udgangspunkt ikke henhører under Elektrikeroverenskomstens dækningsområde, vil en
fortolkning af tiltrædelsesaftalen med dennes
henvisning til det danske fagretlige system
utvivlsomt kunne ske ved dansk faglig voldgift,
hvilket da også i denne sag ses at være ubestridt.
I tilslutning til henvisningen til gældende norsk
overenskomst er det i Dansk El-Forbunds tiltrædelsesaftale med virksomheden ydermere
eksplicit bestemt, at eventuelle tvister skal
behandles efter de fagretlige regler i Elektrikeroverenskomsten. Og forbundet har i den
forbindelse sikret sig det norske forbunds generelle bemyndigelse til at indgå sådanne tiltrædelsesaftaler til den norske overenskomst
for så vidt angår danske virksomheder, der
beskæftiger medlemmer af Dansk El-Forbund
under det norske forbunds dækningsområde i
Norge.
I hvert fald på denne baggrund findes denne
faglige voldgiftssag at kunne fremmes til realitetsbehandling, og klagers påstand tages
derfor til følge.
Opmandens afgørelse blev herefter:
Strøm Hansen A/S skal anerkende, at uoverensstemmelsen i nærværende sag kan behandles ved faglig voldgift i Danmark.
Den efterfølgende faglige voldgift, der skulle
tage stilling til kravet om ”Udenbys tillægget” (realitetsspørgsmålet), blev afgjort ved,
at opmanden fastslog, at der ikke var krav på
dette tillæg, da det var sandsynliggjort, at virksomheden havde fast arbejdssted på Gardemoen Lufthavn, og at de ansatte skulle anses i
ansættelsesforholdet at være knyttet til dette
ansættelsessted, således at tillægget ikke var
berettiget.
Dann Bak Hald.
Elektrikeren 02/2013
Foto: Jens Nilsen
49
Industriens område
v/ Stig Pedersen
Jeg vil i det her afsnit beskæftige mig med
­Industriens område.
Kongresperioden startede med, at man på industriens område har oplevet et væsentligt fald
i beskæftigelsen, der forsvandt tusindvis af job,
mange job blev flyttet til lavtlønsområder. Udviklingen er da heldigvis ved at vende igen. For
der er ingen tvivl om, at rigtigt mange industriarbejder har oplevet at krisen har haft stor indflydelse på den lønudvikling der har været, men
min fornemmelse har også helt klart været
den, at mange af vores medlemmer har fundet
sig i mere, altså ikke ville stå på deres ret, som
de ville have i henhold til overenskomster eller
lokalaftaler.
Når man ser tilbage på de sidste 4 år, om der
har der været en tendens på industriens område, så må det være brugen af rigtig mange af
vikarerne. Det fremgår godt nok af Industriens
overenskomst at vikarerne skal have samme
løn og ansættelsesvilkår som fastansatte, men
et er hvad der aftales noget andet er virkeligheden.
Der hvor vi ser de fleste problemer for vikarer
er, at de bliver ansat på kontrakter af 14-dages
varighed, den bliver så løbende fornyet, mange
vikarer er på samme arbejdsplads gennem en
længere periode, men sker der så det, at vikaren bliver syg eller man skal på barsel, så er der
lige pludselig ikke brug for vikaren længere, og
sådan er der flere områder, hvor de vikaransatte ikke får det som de er berettiget til, eller
er man på et projekt hvor der er aftalt bonus,
og bonussen udbetales 6 måneder efter at
vikaren har forladt pladsen, får vikaren så altid
del i bonussen?
3F’s industrigruppe og CO-industri lavede en
undersøgelse op til de netop afsluttede overenskomstforhandlinger. Her spurgte man ca.
1.000 af 3F’ s tillidsrepræsentanter, og
50
svaret viste at omkring 30 % af tillidsrepræsentanterne var vidne om, at vikarer ikke har
samme vilkår som fastansatte, det kunne dreje
sig om stort og småt, men ikke desto mindre er
der rigtigt mange, som ikke får de rettigheder
der følger af overenskomsten. Man har også
undersøgt størrelserne på vikarbureauerne,
og det er sådan i dag, at ud af DI´s 100 største
virksomheder, så er de 11 af dem vikarbureauer
som beskæftiger 8.194 medarbejdere. Set ud
fra de tal, er der ingen tvivl om, at det også
fremadrettet vil være en opgave at sikre vikarerne ordentlige ansættelsesvilkår.
Udenlandsk arbejdskraft fylder ikke så meget
indenfor industrien som det f.eks. gør indenfor
bl.a. byggeriet, med de sager som der er på
industriens område, så har vi været omfattet af
rigtig mange af dem her fra Dansk El-Forbund.
Selv om mange af de udenlandske virksomheder
melder sig ind i f.eks. DI, så har vi på trods af
overenskomstmæssige aftaler om, at virksomheder som er medlem af DI skal give os oplysninger, så har praksis vist, at det i den her type
sager er meget svært at få de korrekte oplysninger, som vi skal bruge som dokumentation, så
må vi se om de tiltag om opgørelse af krav, med
udgangspunkt i Euro stat som blev aftalt ved OK
2014, har nogen virkning. Det er sådan at det på
den måde skulle blive nemmere at opgøre krav,
idet man nemt skulle kunne sammenligne omkostninger fra det ene land til det andet.
Nogle af udfordringerne er ligeledes, at man
kan modregne evt. nationale arbejdsmarkedets
pensioner osv.
Vi sluttede en sag på industriens område, hvor
virksomheden i et forlig betalte en bod på kr.
400.000,00 til forbundet. Den bod har åbenbart
ikke afskrækket dem, da virksomheden fortsætter med at underbetale de polske medarbejdere, dette er forbundet opfattelse. Sagen
er berammet til domsforhandling den 15. september 2014. Så vi har ikke i skrivende stund,
haft sagen til domsforhandling, men sagen
skulle meget gerne være afgjort i de dage hvor
kongressen bliver afholdt.
Selvom der i kongresperioden har været krise,
så har det nu ikke haft den store indflydelse på
antallet af sager, her kan man se en opgørelse
over de sager der har været på industriens
område, og som man kan se, er der et ret stort
udsving fra år til år.
2010
117 sager
2011
124 sager
2012
116 sager
2013
  94 sager
2014
  64 sager pr. 1. juli
Industriens overenskomst
DI er fortsat den helt store arbejdsgiverforening i DA, og det betyder at man har det abso-
lutte flertal i DA, dette flertal bliver også brugt,
især ved overenskomstforhandlingerne, det
er efterhånden blevet sådan, at når industrien
er forhandlet på plads, så er der ikke meget
råderum for, på andre overenskomster at gøre
noget andet.
I kongresperioden har vi oplevet et væsentligt
fald i antallet af sager især inden for Industriens overenskomst. Jeg vil her kort beskrive
en enkelt sag, som også var omtalt i pressen,
nemlig en sag vi havde med Tivoli, København.
Sagen drejede sig om, at Tivoli i samarbejde
med VIA University College Horsens fik den ide,
at man kunne få VEU-godtgørelse for et 2-dages kursus, som skulle afholdes på virksomheden (Tivoli) hvilket betød, at Tivoli ville modtage
VEU-godtgørelse for 2 dage, samtidig ville VIA
University College Horsens modtage betaling
for 2 dages undervisning. I praksis var der dog
tale om at Tivoli skulle gennemføre deres årlige
medarbejderudviklingssamtaler, som normalt
Ole Jochumsen og John Maintz.
Elektrikeren 01/2011
Foto: Henrik Bjerregrav
51
tog under en time, altså havde det intet med
uddannelse af medarbejdere at gøre, der var
bare tale om at man havde fundet en smart
måde at få tilført nogle penge.
Sagen endte dog med, at DI måtte erkende, at
også medlemmer der er ansat ved en installatør
godt kan være vikar og derved omfattet af vikarbestemmelserne i industriens overenskomst.
Da man opdagede dette fik VIA University College Horsens et krav fra Undervisningsministeriet om, at de skulle betale pengene tilbage.
Men i forbindelse med at virksomheden skulle
have VEU-godtgørelse så skulle medarbejderne
underskrive VEU blanketterne så Tivoli kunne
modtage godtgørelsen. Der var dog en række
af medarbejderne, bl.a. tillidsrepræsentanterne
for elektrikerne som mente, at det var forkert
at underskrive blanketten, da man ikke havde
deltaget i et kursus.
De 9 medlemmer fik efterbetalt kr. 370.593,54,
udover det skulle virksomheden betale en bod
til forbundet på kr. 25.000,00.
Virksomheden begyndte derfor at true de an­satte, bl.a. fik de at vide, at dem der ikke underskrev, nok ikke ville stå først i køen til efteruddannelse. Der blev ligeledes lagt yderligere pres
på de ansatte, for at underskrive blanketten.
Sagen blev domsforhandlet for misbrug på
­ledelsesretten, jf. hovedaftalens § 4 stk. 1.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2012, som
blev forhandlet midt i krisen, var forventningerne ikke så store, vi oplevede ved en del af
optaktsmøderne, at mange frygtede at vi ville
gå hen og lave forringelser i overenskomsten,
ikke sådan at det blev til de helt store stigninger, men meget vigtigt, så var der heller ingen
forringelser. Fra overenskomstforhandlingerne
i 2012 vil jeg især fremhæve, at man her fik
mulighed for at opspare, ikke afholdt selvvalgt uddannelse, så man nu har muligheden,
at afholde op til 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Derudover har der været et stort krav fra medlemmerne, at alle kommer til at betale en del af
de udgifter forbundet har til bl.a. uddannelser,
dette lykkedes ved at betalingen til uddannelsesfonden hæves med 5 øre pr. time pr. ansat.
Arbejdsretten kom frem til følgende:
Andre væsentlige punkter:
”Det er ubestridt, at Tivoli i forbindelse med afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler bad
medarbejderne om at underskrive erklæringer
om, at de havde deltaget i kurser af 2 dages
varighed, idet Tivoli ønskede at opnå refusion
via AMU-systemet for tid anvendt til medarbejderudviklingssamtaler”.
På den baggrund blev Tivoli dømt til at skulle
betale en bod på kr. 100.000,00.
I starten af min beretning, beskrev jeg de udfordringer vi har med virksomhedernes brug af
vikarer. Dette kom helt klart til udtryk, da vi fik
en sag på virksomheden Haldor Topsøe, som
havde udlejet et antal elektrikere fra SIF. Der
var ingen tvivl om, at de var under ledelse af
Haldor Topsøe, og indgik i deres lønsystem, der
var bare lige det, at de fik mindre i løn. DI´s opfattelse var, at de ikke var vikarer, da de ikke var
ansat i et vikarbureau.
52
∫∫ Mindstelønnen
2012: kr. 107,35
2013: kr. 108,70
∫∫ Satserne reguleres med 2 × 1,4 %
∫∫ Lærlingesatserne stiger med 2 × 2,25 %
∫∫ Forældreorloven laves mere fleksibel
Selv om det ikke var det mest prangende resultat, stemte 78 % af vores medlemmer på industriens område JA til resultatet.
Ved overenskomstforhandlingerne i år, var
konjekturerne noget bedre end i 2012, dette
kan man også se af resultatet. Her fik man forhøjet indbetalingen på fritvalgskontoen til 2 %,
ligesom der skulle en styrkelse af den danske
model, ved en forhøjelse af indbetalingerne til
uddannelsesfonden som hæves med 15 øre pr.
arbejdstime. Den danske model blev ligeledes
styrket ved at man i forbindelse med afskedigelse, nu har ret til 2 timers vejledning i sin
fagforening, ligeledes får den opsagte medarbejder mulighed for at afholde op til 6 ugers
selvvalgt uddannelse.
Det blev også i 2014 at et meget gammelt
krav blev opfyldt, nemlig betalt skole/hjem for
lærlinge.
Andre resultater for 2014:
∫∫ Forældreorloven gælder fremover også
forældre af samme køn
∫∫ Lønnen stiger med i 2014 kr. 1,50
2015 kr. 1,65
2016 kr. 1,80
∫∫ Genetillæg forhøjes med
2014 1,5 %
2015 1,6 %
2017 1,7 %
∫∫ Lærlingelønnen forhøjes med 3 × 1,9 %
Overenskomsten blev godkendt ved urafstemningen, her stemte 79,7 % af vores medlemmer
omfattet af industriens overenskomst JA.
Mejerierne:
I kongresperioden er der sket det, at også
­Mejerierne har meldt sig i DI, dette har medført
at der ikke længere er en hovedorganisation
som heder SALA.
Det har betydet, at der skulle ske en række ændringer for vores medlemmer på det område.
Så den første øvelse var, at vi skulle sørge for at
vores medlemmer kunne skifte hovedaftale fra
hovedaftale mellem LO og SALA til hovedaftale
mellem LO og DA.
Den næste udfordring var så vores medlemmers ønsker om, at vi skulle fastholde vores
Mejerioverenskomst, som er en normallønsoverenskomst.
Efter et længere forhandlingsforløb lykkedes
det, at fastholde overenskomsten. Det betød
dog, at vi ved overenskomstforhandlingen i
2013 skulle indgå en overenskomst på 11 må-
neder så man kom i takt med det øvrige private
arbejdsmarked. Det har så betydet at vi har
haft hele tre overenskomstforhandlinger i kongres perioden. Jeg vil her prøve at gennemgå
de væsentligste resultater.
I 2011 blev det aftalt:
∫∫ Pension hæves fra 12 % ril 12,99 %
∫∫ Anciennitetstillæg hæves med 85 øre
∫∫ Ny aftale om voksenlærlingeløn til kr. 141,89
Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 blev
der enighed om:
∫∫ Lønnen stiger til 172,45
∫∫ Der afsættes 40 øre til en ny samarbejdsog udviklingsfond
∫∫ Gruppelivsordningen bortfalder
Vedrørende forhandlingerne i 2014 blev det
som noget helt nyt aftalt, at branchen ansætter mellem 10 – 12 lærlinge pr. år. Ligeledes
blev det aftalt, at alle skulle tilbydes helbredskontrol på lige fod med natarbejderne.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2014 var
stemmeprocenten på 62 %, hvilket jo er ret
flot, og viser, at det godt kan lade sig gøre,
at få flere til at stemme.
Alarm og Elektrikeroverenskomsten:
Alarm og Elektrikeroverenskomsten er det nye
navn til vores hidtil kendte VABA overenskomst,
dette skete efter at arbejdsgiveren meldte sig
ind i DI.
Men det at de har meldt sig i DI har ikke ændret
på, at vi fortsat har en hel del sager på området. Jeg vil her prøve at beskrive en enkelt,
som efter min opfattelse er af særlig principiel
karakter.
Sagen drejer sig om Falck, som i sin tid solgte
alarmdelen fra til det nuværende G4S. Man besluttede sig for i 2010, igen at opstarte en afdeling der skulle opsætte alarmer, dog primært
ved private boliger. Falck mente dog at man
kunne udføre dette arbejde på en 3F overenskomst, idet arbejdet kunne udføres af personer
53
uden en elektrikeruddannelse, og at arbejdet
ikke krævede det, men sikkert også fordi det
var en langt billigere overenskomst.
det også et område som står stærkt organiseret.
Offshore:
Forbundet mente dog at i og med at vores alarmelektrikeroverenskomst er en områdeoverenskomst, dækkede den også arbejdet med
alarmerne ved Falck.
Efter en meget lang sagsbehandling fik vi i forbundet medhold i, at arbejdet med alarmer er
omfattet af vores Alarm- og Elektrikeroverenskomst, selvom arbejdet bliver udført af personer der ikke har en elektrikeruddannelse.
Men en af de ting der helt klart har rykket sig
rigtig meget efter deres indmeldelse i DI er, at
overenskomstresultaterne mere og mere ligner
hinanden.
Men også her, har der i kongresperioden været 2 overenskomstforhandlinger. I 2012 steg
mindstelønnen med kr. 2 × 1,35 dog således,
at denne stigning har direkte gennemslag på
elektrikerlønnen.
∫∫ Indbetaling til samarbejdsudvalgsfonden
steg til 10 øre pr. præsenteret time.
∫∫ Mulighed for at optjene 6 ugers selvvalgt
­uddannelse.
∫∫ Betalingen ved forældreorlov hæves til
kr. 140,00 pr. time
Ved overenskomstforhandlingerne i 2014,
skete der de samme forhøjelser på lønnen og
genetillæggene som på Industriens områder,
herudover skete der forhøjelse af:
Vi ser også en ret stor aktivitet i forbindelse
med at der sættes nye satellitplatforme op,
men de ældste af platformene er jo også ved at
være ret gamle, så der er et behov for at de bliver vedligeholdt, så der er fortsat stor aktivitet i
offshore-branchen, og mon ikke at der også er
det i årene fremover.
Vi har fortsat tre overenskomster med operatørerne på Nordsøen, jeg vil her kort gennemgå
disse:
Den største er fortsat den vi har med Mærsk
Olie & Gas (MOG). Her lykkedes det ved overenskomstforhandlingerne i 2012, at komme
igennem med at få teknikkerne omfattet af en
funktionærbestemmelse, som i sit udgangspunkt betyder at den enkelte tekniker selv skal
forhandle sin løn. Det har været noget af en udfordring, at lønnen ved MOG har været reguleret
efter Transportforliget (3F), med alt hvad der
følger på godt og ondt. Men det har haft den
konsekvens, at vores medlemmer ved MOG var
sakket længere og længere bagud i løn. Vi går
ud fra, at lønefterslæbet med den nye aftale
over en periode vil være udlignet.
Det var også her i 2014 at man får retten til 2
timers rådgivning i sin fagforening / a-kasse
hvis man bliver afskediget.
Men det at vi lavede væsentligt om på overenskomsten, har givet nogen uro, især i starten,
men det er min oplevelse, at der i dag stort set
er enighed om, at det var den rigtige vej at gå.
Men det at vi valgte at gå en anden vej, krævede også noget mod af de tillidsrepræsentanter som vi havde med i forhandlingsudvalget,
det mod havde de heldigvis.
Selv om området har været præget af rigtig
mange sager i kongresperioden, så ser det ud
til, at det med mange sager fortsætter ind i den
nye kongresperiode. Men på trods af det, så er
Ved HESS og DONG som er noget mindre operatører, er overenskomstsituationen en noget
anden, da vi ved HESS har en overenskomst,
som på mange måder ligner de øvrige over-
∫∫ Søgnehelligdagstillægskontoen til 6,25 %
∫∫ Den eksisterende samarbejdsfond hæves
med 15 øre i overenskomstperioden.
54
Selv om arbejdsgiveren ofte har sagt at der
snart ikke længere er noget olie tilbage i Nordsøen, så bliver man ved med at udvinde olie,
og det ser også ud til at der stadig kan tjenes
penge på det.
enskomster, der forhandles som på øvrige
normalløns overenskomster, men samtidig er
det aftalt at løn, arbejdstid og øvrige ansættelsesvilkår også reguleres bl.a. af tillidsrepræsentanterne, men at det sker på basis af
overenskomsten.
Ved DONG som er medlem af DI, er det aftalt at
når man har afsluttet forhandlingerne mellem
DI og CO-Industri, mødes vi til forhandling hvor
det aftales at det samme provenu som er aftalt
på Industriens område ligeledes skal indgå i
overenskomsten ved DONG Offshore.
CO-Industri:
Arbejdet i CO-Industri er fortsat vigtigt for forbundet, idet der sker rigtigt meget koordinering
af ikke kun de faglige sager. På det faglige område har vi en plads i Fortolkningsudvalget, det
er her hvor alle forbund kan få evt. spørgsmål
til Industriens overenskomster vurderet, eller
hvis der er spørgsmål, af sådan mere principiel
karakter.
Jeg har her undladt at beskrive det arbejde der
sker omring IP pension, da vi har valgt at beskrive vores pensionsordninger i et særligt afsnit. Men jeg vil ikke undlade lige at nævne at vi
også i den her kongresperiode har set en række
arbejdsgivere, hvor man kan få den mistanke at
de bruger de ansattes pensionsmidler som en
form for kassekredit.
Jeg har nedenfor valgt et par områder i COIndustri, hvor meget af arbejdet foregår i de
udvalg, som er nedsat.
TR-udvalget:
I TR-udvalget har der i denne kongresperiode
været særlig fokus på to emner, det ene er fællestillidsrepræsentanten, og det andet er at der
har været rejst meget fokus på den relativt nye
mulighed for deltagelse i de 2 × 2 dages uddannelse for nyvalgte tillidsrepræsentanter.
Hvad angår arbejdet med at få valgt fællestillidsrepræsentanter, har vi i TR-udvalget afholdt
en række regionale konferencer, ligesom vi har
haft særligt fokus på Siemens Wind Power, ikke
kun fordi vi skulle have valgt fællestillidsrepræsentanter, men også fordi man lokalt har haft
nogle udfordringer med at få organisationsprocenten op.
Kurset for de nyvalgte TR på de 2 × 2 dage,
arbejdes der fortsat med. Undervisningen forestås af undervisere fra TEKSAM.
Som man kan se af nedenstående skema, så
har vi fortsat nogle udfordringer med at få alle
med på kurserne. Vi har aftalt at vi løbende laver opfølgninger på de TR der ikke har tilmeldt
sig.
1.000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
Inviteret
Gennemført
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Inviterede i forhold til deltagelse på samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter 2008–2013
55
A/S og ESU området
– Indflydelse gennem deltagelse.
fra 2012 til 2013 over hele perioden, er der sket
en væsentlig stigning.
Arbejdet med det Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU) omfatter kun en ret lille skare af
vores medlemmer, da man som udgangspunkt
skal have mindst 1000 ansatte i mere end et
europæisk land.
På A/S området er det aftalt at CO-industri står
for den juridiske rådgivning af de af vores medlemmer som er valgt som medarbejdervalgte i
A/S.
Pr. 31. december 2013 var der 149 ESU repræsentanter i Danmark.
I kongresperioden har vi igennem arbejdet i
CO-industri og de øvrige karteller afholdt kurser, som i første omgang var tiltænkt nye ESU
repræsentanter, men det viste sig hurtigt, at
behovet også er til stede ved de mere erfarende medlemmer af de Europæiske Samarbejdsudvalg.
Men her er det særligt spørgsmålet som f.eks.
tryghedspligt som fylder. Også på A/S området
er det aftalt, at der afholdes en årlig konference. Således var der i 2013 lige over 100
personer der deltog. Men for mig at se, er det
arbejdet der bliver lavet i både de Europæiske
Samarbejdsudvalg og i A/S området der er vigtigt for vores medlemmer, at de får indflydelse
og viden om hvordan det står til i virksomheden.
Som en tilbagevendende begivenhed afholdes
der ligeledes ESU-konference. Deltagelsen til
disse har været i fremgang i forhold til tidligere.
I 2012 deltog der 82 personer og i 2013 deltog
der 61 personer, selv om der er tale om et fald
Jeg vil godt slutte min del af beretningen med
at sige tak til de rigtigt mange tillidsrepræsentanter, der hverdag gør en forskel, ikke kun for
deres kollegaer, men også for forbundet, og
deres forsvar for den danske model.
Kasper Simonsen.
Elektrikeren 07/2013
Foto: Alex Tran
56
Faglige sager, akkord m.m.
v/ Christian Elgaard
Jeg vil opdele min beretning i følgende punkter:
∫∫ Faglige sager
∫∫ PensionDanmark – Branchebestyrelsen for
byggeri
∫∫ Sagsoverleveringer fra PensionDanmark
∫∫ Akkord – EBA (El-Branchens Akkordsystem),
Landspriskuranten og Landpriskurant­
udvalget
∫∫ BAT - Grønland
FAGLIGE SAGER
Jeg vil lige starte med at pointere, at der har
været mange faglige sager i kongresperioden
både faglige voldgifter, arbejdsretssager og
sager i afskedigelsesnævnet. De sager jeg vil
berette om her, er sager der er ud over det
sædvanlige og danner præcedens for kommende sager.
Hansgaard Danmark A/S
– Usaglig afskedigelse af elektriker
med 17 års anciennitet
Den 19. december 2012 i afskedigelsesnævnet afgjorde opmand Poul Søgaard, at
virksomheden Hansgaard Danmark A/S skulle
betale kr. 120.000 i erstatning til vores medlem, da han var blevet opsagt usagligt. Dette
er usædvanligt med en så stor erstatning,
når ancienniteten ikke er over 25 år, og også
usædvanligt at erstatningen kommer over kr.
100.000.
Vores medlem blev ansat 1. januar 1995 som
lærling hos Hansgaard Danmark A/S. Efter udstået læretid blev han fastansat og var ansat
indtil afskedigelse 16. januar 2012 til fratrædelse 30. april 2012. I december 2009 fik vort
medlem en arbejdsskade, der var årsag til længere perioder med sygefravær.
Sagen kort
Afskedigelsen kom pr. brev 16. januar 2012
uden begrundelse, samme dag som vores
medlem kom tilbage på arbejde efter længere
tids sygdom efter aftale med hans overmontør.
Der kom endvidere et anbefalet brev 18. januar
2012 også uden begrundelse for afskedigelsen.
Det var først på et mæglingsmøde afholdt 3.
maj 2012, at virksomheden oplyste at afske­
digelsen var begrundet i arbejdsmangel.
Der blev gjort indsigelse mod opsigelsen 19.
januar 2012.
På virksomhedens hjemmeside 12. januar
2012 søgte virksomheden efter 5-7 elektrikere
til samme afdeling, som den afskedigede var
tilknyttet – entreprise og el-service. Mindst én
elektriker blev ansat med tiltrædelse i begyndelsen af marts 2012 på samme adresse som
vores medlem.
Under sagen var der ikke fremkommet noget
der understøttede, at der skulle have været
­arbejdsmangel i virksomheden i januar 2012,
og opmanden udtalte også:
”Endelig kan den omstændighed, at virksom­
heden blev erklæret konkurs i august 2012,
ikke tages som udtryk for, at der forelå arbejdsmangel på afskedigelsestidspunktet.”
Virksomheden skal som følge af den usaglige afskedigelse betale en godtgørelse efter
­Hovedaftalens § 4 stk. 3 litra e.
Lønniveauet var på afskedigelsestidspunktet kr.
32.000 månedligt, og sagens omstændigheder
og anciennitet sammenholdt med lønnen opgjorde opmanden til en passende godtgørelse
på kr. 120.000.
Insta A/S – Ugyldig lokalaftale om ­
rejse- og udearbejde
Ved faglig voldgift 3. september 2013 blev det
slået fast, ved opmand Poul Sørensen, at en
­lokalaftale ikke kan være en individuel aftale
med hver enkelt på arbejdspladsen.
57
Sagen kort
Insta A/S blev stiftet i 2006.
Vores medlem var ansat i JP El-Anlæg i Næstved på daværende tidspunkt, men blev lejet ud
til Insta A/S indtil ansættelse i Insta A/S i 2008.
Under ansættelsen i JP El-Anlæg havde der
været nogle større enterpriseopgaver i hovedstadsområdet, og i den forbindelse var det med
medarbejderne aftalt, at medarbejderne til dækning af køretiden fra Næstved til byggepladserne
fik udbetalt et zonetillæg. Denne ordning blev i
vidt omfang overført til Insta A/S, efter at virksomheden fik flere elektrikere ansat og et større
antal entrepriser udenfor Næstved området. Under sagen fremkom det at zonetillæggene blev
aftalt fra sag til sag, og at der var indgået anden
aftale med de medarbejdere der boede tættere
på byggepladserne, end dem der kom fra Næstved området. Transporten foregik overvejende
ved fælleskørsel i virksomhedens biler, som
medarbejderne kørte til og fra bopæl i.
Servicemedarbejdere fik køretiden betalt på
anden vis, også når disse afløste på en byggeplads.
Vort medlem blev i 2009 valgt som den første
tillidsvalgte i virksomheden. Han rejste spørgsmålet om indgåelse af en lokalaftale i henhold
til Elektrikeroverenskomstens § 14 stk. 3.
Forhandlingerne førte ingen vegne, og på den
baggrund blev der gennem forbundet afholdt
mæglingsmøde 16. december 2011 og i referatet står bl.a.:
”Der opnåedes enighed om, at såvel tillidsrepræsentant som virksomheden snarest muligt
udarbejder skriftlige lokalaftaler omkring rejsetid mv.”
Den 16. januar 2012 sender tillidsvalgte en mail
til alle ansatte, hvor i han beskriver mæglingsmødets udfald:
∫∫ At der ikke foreligger en lokalaftale på området, og at der skal udfærdiges en sådan hurtigst muligt.
58
∫∫ Indtil lokalaftalen er indgået, skal der skrives
køretid efter overenskomsten.
∫∫ At der ikke må indgås mundtlige eller skriftlige aftaler mellem virksomheden og ansatte
udenom tillidsrepræsentanten.
Insta A/S skrev samme dag til alle medarbejdere:
”Vi er blevet informeret dags dato om at vores
fælles tillidsmand xx har sendt mail til alle jer
ansatte med information omkring tidligere afholdt møde mellem Virksomheden og Dansk ElForbund if. med … kørsel i virksomhedens biler.
Til denne skrivelse kan vi oplyse, at vi ikke har
formaliseret en lokal aftale ordning/aftale på
kørsel i firmabiler jf. overenskomsten.
Dette medfører desværre, at vi ikke ser anden udvej end at samtlige firmabiler afleveres
ved arbejdstid ophør i morgen tirsdag den 17.
februar 2012. Firmabilen afleveres i virksomheden ved normal arbejdstid ophør og kan
efterfølgende afhentes ved arbejdstid begyndelse.
Årsagen til dette skyldes at virksomheden ikke
økonomisk kan godtgøre betaling for kørsel i
eller uden for normal arbejdstid med eller uden
overtidsbetaling.
Denne ordning vil fungere frem til lokalaftalen
ligger på skrift og er godkendt fra begge parter.”
Medarbejderne, i alt 11 stk. svarede tilbage
med enslydende mails, at de ønskede at fastholde deres aftaler med virksomheden, og
derfor ikke ville stille deres biler ved arbejdstids
ophør.
Den 19. januar 2012 mailer virksomheden til
tillidsrepræsentanten, hvor der ønskes en lokalaftale der omhandler en individuel skriftlig
rejse-, vejtidsaftale med den enkelte medarbejder.
Tillidsrepræsentanten opsagde sin stilling 10.
april 2012 efter at have været sygemeldt siden
Michael Hansen og Kenneth Jensen.
Elektrikeren 01/2010
Foto: Per Gudmann
slutningen af januar 2012. Der blev ikke efterfølgende valgt ny tillidsrepræsentant.
I juli – august indgik Insta A/S med hver enkelt
af de ansatte ca. 30 - og efterfølgende tillige
senere nyansatte – følgende:
Aftalen blev indgået på den måde, at den successivt blev underskrevet af hver af medarbejderne.”
Opmanden begrundede sin beslutning således:
”Bekræftelse af gældende lokalaftale gældende
for INSTA A/S…
I henhold til Elektrikeroverenskomstens §
14.3 har undertegnede aftalt, at rejse- og
udearbejde betales efter individuel aftale ud
fra omstændigheder som ansættelsessted/
arbejdssted, reel rejsetid fra virksomheden og
eller bopæl eller om der er knyttet firmabil til
medarbejdernes arbejdsfunktion.
Efter Elektrikeroverenskomstens § 14.3 om lokale ordninger forstås, at en lokalaftale om betaling af rejse- og udearbejde må indeholde en
forhåndsregulering af ansættelsesvilkårene for
så vidt angår betaling for rejse- og udearbejde,
således at medarbejderen på forhånd kan se,
hvorledes at betalingen i de forskellige arbejdspladssituationer i givet fald ville skulle ske, og
derfor ikke indgå i individuelle forhandlinger
med virksomheden.
Er der ikke truffet nogen aftale med medarbejderen betales Rejse- og udearbejde efter EO §
14.4 – 14, dog er sidste afsnit i § 14.6 omkring
betaling af overtid mv. ikke gældende for kørsel i
firmabil udenfor normal arbejdstid. I stedet ydes
betaling med kr. 46,40 pr. rejsetime. Denne lokalaftale kan opsiges med to måneders varsel jf.
EO § 5, dog tidligst pr. 1. marts 2014.
Den lokalaftale Insta A/S indgik i 2012, efter
tillidsrepræsentanten fratrådte, med hver af
medarbejderne angiver, at betalingen for rejseog udearbejde betales efter individuel aftale,
uden at disse retningslinjer er nærmere beskrevet. Aftalen opfylder derfor ikke de basale
krav til en lokalaftale i henhold til Elektrikeroverenskomstens § 14.3.
59
Før indgåelse af den ikke gyldige lokalaftale i
2012, lå der ikke en skriftlig aftale for betaling
af rejse- og udearbejde. Insta A/S henholdte
sig under sagen til, at medarbejderne havde
accepteret den lokale ordning, der stammede
fra før der blev valgt en tillidsrepræsentant.
Ifølge opmanden er det ikke efter Elektrikeroverenskomstens § 14.3 eller i øvrigt, nogen
betingelse for en lokalaftales gyldighed at den
er skriftlig, også en mundtlig eller stiltiende lokalaftale efter § 14.4 vil i givet fald kunne være
gyldig. En sådan aftale må imidlertid, ligesom
en skriftlig lokalaftale, fremstå for medarbejderne med nærmere fastlagte kriterier for betaling af rejse- og vejtid. Det betalte zonetillæg
blev aftalt fra gang til gang, gældende for hver
af de forskellige arbejdspladser uden at det på
forhånd stod klart, hvilken rejsetid eller rejse­
afstand, der kunne begrunde et zonetillæg.
Der var heller ikke nogen linje i virksomhedens
fastlæggelse af betaling af zonetillæg, eller om
der overhovedet kunne udbetales zonetillæg.
Det stod klart at der ikke havde været en lokalaftale i virksomheden før valget af tillidsrepræsentanten, og at den indgåede lokalaftale med
hver medarbejder efter tillidsrepræsentantens
fratrædelse ikke opfyldte de i Elektrikeroverenskomstens § 14.3 beskrevet lokale ordninger
i forhold til almindelig arbejdsretslig teori og
praksis.
Kemp & Lauritzen A/S
– Betaling under sygdom
Ved faglig voldgift 29. oktober 2013 afgjorde
opmand Poul Dahl Jensen, at medarbejdere
har ret til betaling under sygdom, for en sygdom der er ikke lægelig bestemt eller lægeligt
­angivet.
Asbjørn Fonnesbæk Jørgensen.
Elektrikeren 02/2010
Foto: Lars Horn
60
Sagen kort
Forud for operationen havde vort medlem et
nedsat syn svarende til +4 på højre øje og +4,5
på venstre øje. Han havde gener ved brug af
briller for at udføre sit arbejde og også i fritiden, og derfor besluttede han at få en øjenoperation som han selv betalte. Operationen blev
udført den 9. januar 2012.
Det var virksomhedens opfattelse at han ikke
havde ret til betaling under sygdom, da han
selv valgte at lade sig operere, og at operationen kan sidestilles med kosmetiske operationer, der ikke er lægeligt angivet.
Dansk El-Forbund havde modsat synspunkt,
hævdede at operationen havde til formål at afhjælpe en fysisk lidelse, og at sygeperioden på
7 dage ikke kunne anses som selvforskyldt.
Efter dagpengelovens § 23 nr. 1 bortfalder retten til sygedagpenge fra arbejdsgiver, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen med
forsæt eller grov uagtsomhed.
De senere ændringer i loven bygger på en
rapport fra december 2004 fra udvalget om
modernisering af sygedagpengeloven. De
gældende regler og praksis med hensyn til
selvforskyldt sygdom er omtalt i rapportens
kapitel 9, afsnit 1, her fremgår det, at bl.a. frivillig sterilisation eller kosmetiske operationer
foretaget udelukkende af kosmetiske hensyn
medfører bortfald af dagpengeforpligtigelsen.
Af udvalgets sammenfatning fremgår det, at
udvalget ikke ønsker en nærmere fastlæggelse
af reglerne for selvforskyldt sygdom, men at
der fortsat bør ske en bedømmelse af den konkrete sag.
I vejledning fra Arbejdsdirektoratet af 25. juni
2008 er der fastlagt følgende om sterilisation
og kosmetiske operationer:
”Der kan være tale om uarbejdsdygtighed på
grund af sygdom ved sterilisation eller kosmetiske operationer. Om indgrebet er lægeligt
indiceret eller ikke – herunder om der er tale
om frivillig sterilisation eller kosmetiske operationer, som foretages udelukkende af kosme-
tiske hensyn og ikke til afhjælpning af fysiske
eller psykiske lidelser – har kun betydning for,
om der er en arbejdsgiverperiode eller ej. Det
fremgår nemlig af lovens § 23, nr. 1, at retten til
sygedagpenge bortfalder, hvis lønmodtageren
har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller
grov uagtsomhed.”
Synsnedsættelsen var ikke selvforskyldt, og
operationen som førte til sygefraværet på
7 dage blev foretaget i behandlingsøjemed,
nemlig med det formål at afhjælpe synsnedsættelsen på begge øjne. Situationen kan ikke
sidestilles med en ikke lægelig angivet kosmetisk operation, hvor der foretages en operation
på et raskt legeme alene med det formål at
ændre udseendet.
Det er altså arbejdsgiveren der skal betale
for sygeperioden selvom lægen ikke havde
bestemt øjenoperationen, fordi operationen
havde til formål at afhjælpe det nedsatte syn
og altså en fysisk lidelse. Opmanden siger også
at det ikke behøver at være en lidelse der vedrører arbejdsfunktionen, så længe det ikke er et
raskt legeme der skal skæres i, skal arbejdsgiver betale sygefraværet.
PENSIONDANMARK
– BRANCHEBESTYRELSEN FOR BYGGERI
Jeg har pension som et af mine ansvarsområder.
Dansk El-Forbund har en plads i branchebestyrelsen for byggeri, jeg overtog pladsen efter
næstformand Jens-Olav Pedersen i 2011.
Branchebestyrelsen er sammensat af: Dansk
El-Forbund, Dansk Metal, 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet og HK/Privat.
Ligeledes er der i bestyrelsen også valgte tillidsrepræsentanter fra Dansk El-Forbund, 3F,
Blik- og Rørarbejderforbundet og Malerforbundet i Danmark.
Arbejdsgiverorganisationerne er også repræsenteret ved Tekniq, Dansk Byggeri, Danske Malermestre, Dansk Håndværk og Asfaltindustrien.
Branchebestyrelsernes opgave er – inden for
de rammer, som bestyrelsen for PensionDan-
61
mark udstikker – at sikre, at pensionsordningens indhold og service over for medlemmer og
virksomheder stemmer overens med brancheområdets behov og ønsker.
Der er møde 2 gange årligt, hvor der bl.a. diskuteres om sundhedsordningen kan gøres
bedre, om der skal udformes andre tilbud end
de nuværende til vores medlemmer, og det er
også der hvor de valgte tillidsrepræsentanter
på arbejdspladserne kan komme med deres
input direkte fra den virkelige verden. PensionDanmark afholder årligt et møde, hvor alle
medlemmerne af branchebestyrelserne og
bestyrelsen for PensionDanmark mødes og
diskuterer pension. Det er også der at der sker
valg af de repræsentanter, der skal deltage i
branchebestyrelsesmøderne de næste 2 år.
SAGSOVERLEVERINGER
FRA PENSIONDANMARK
Der er arbejdsgivere der glemmer at betale
pension til PensionDanmark for deres ansatte,
og der er arbejdsgivere der forsøger at snyde
på vægtskålen ved ikke at betale, fordi økonomien er stram.
Dansk El-Forbund modtager sagsoverleveringer fra PensionDanmark vedrørende
manglende eller nedsat indbetalinger fra arbejdsgiverne.
PensionDanmark rykker virksomheden 3 gange
for betaling og overgiver derefter sagen til forbundet.
Der er i kongresperioden sket en stigning af
sagsoverleveringer.
År
AKKORD
– EBA (EL-BRANCHENS AKKORDSYSTEM),
LANDSPRISKURANTEN OG
LANDPRISKURANTUDVALGET
Jeg fik akkordarbejde som område efter
forbundssekretær Arne Hansen fratrådte til
pension 1. marts 2011.
Det indebar at jeg skulle færdiggøre det nye
akkordsystem – tidskuranten - og sætte systemet i gang samt undervise akkordelektrikere
over hele landet.
Systemet har været lang tid undervejs, men
efter de nyligt overstået overenskomstforhandlinger, blev det besluttet at EBA sættes i drift
senest 1. oktober 2014.
I kongresperioden skulle systemet allerede
have været sat i drift, men udfordringerne
med at få nok tidsmålinger på de forskellige arbejdsoperationer, samt at få optimeret
programmet har været store. Vores tidsstudiekonsulenter: Carsten Pedersen og Martin
Frederichsen, har knoklet for at få de målinger,
som vi i arbejdsgruppen skal have, før at vi kan
godtage en idriftsættelse.
Overleveringer
2011
15
2012
90
2013
79
2014
13
Tallet for 2014 er kun til og med april.
Grundet finanskrisen har vi haft relativt mange
sager, hvor arbejdsgiveren ikke indbetaler pension, men beholder pengene som en kassekre-
62
dit. De fleste sager bliver løst ved afdelingens
henvendelse til virksomheden eller ved forbundets henvendelse til Tekniq. Men der er også
sager der skal løses på et fællesmøde med krav
om bod for den manglende betaling. Opfordringen skal endnu engang lyde til alle medlemmer,
både tillidsrepræsentanter, bestyrelsesmedlemmer og menige medlemmer, kontroller
jeres pensionsindbetalinger hvert kvartal. Dette
gøres meget let ved PensionDanmarks app til
Iphone og Android telefoner, tablets og Ipads
eller via PensionDanmarks hjemmeside.
I skrivende stund er systemet ikke sat i drift, og
der er stadig udfordringer, de vil også være der
når system er sat i drift. Det har ikke været let
at få virksomhederne til at hjælpe med at teste
systemet på en byggeplads, der er flere akkordholdere der har kontaktet mig for at medvirke, men det er strandet på at virksomheden
ikke ville bruge tiden til at hjælpe med opmåling
af det udførte arbejde efter det nye system.
Det er stadig min opfattelse, at EBA vil gøre op-
målingen meget lettere, når først det er prøvet
et par gange, og at det vil hjælpe til, at flere vil
måle deres arbejde op og derved hæve deres
lønninger.
Der skal afholdes kurser hele landet rundt
både for de erfarne og for nybegynderne. I
samarbejde med Tekniq skal der udarbejdes
en hjemmeside, med videoklip af funktionaliteten af programmet og små opmålinger til
eksempel.
Landspriskuranten
Som det nok er alle bekendt, er der ikke sket
den store udvikling i Landspriskuranten, det
beror på at der, som beskrevet ovenfor, er et
nyt system undervejs. At det nye system har
været længe undervejs betyder også, at der
ikke er kommet nye priser eller materialer ind i
Landspriskuranten i den periode. Der har været nogle faglige sager på akkordområdet jf.
priskuranten. Det har været uenigheder om betaling af visse arbejdsydelser og opgørelser af
afsluttede akkorder. De sager er alle blevet løst
på mæglingsmøder.
I kongresperioden er der blevet forhandlet
overenskomster i 2012 og 2014, hvor reguleringsprocenten på materialer og ydelser i
Landspriskuranten er blevet forøget:
2012 blev der indgået en to årig overenskomstperiode, og forhandlingerne endte med
en forøgelse på:
∫∫ 1. juli 2012
1,2 % = 41,8 % på forbladet.
∫∫ 1. marts 2013
1,3 % = 43,6 % på forbladet.
2014 blev der indgået en tre årig overenskomstperiode, og forhandlingerne endte med
en forøgelse på:
∫∫ 1. juli 2014
1,4 % = 45,6 % på forbladet.
∫∫ 1. marts 2015
1,6 % = 47,9 % på forbladet.
∫∫ 1. marts 2016
1,6 % = 50,3 % på forbladet.
Det har været småt med kursusaktiviteten i
kongresperioden. I 2011 og starten af 2012
blev der afholdt 6 begynder kurser, men der
blev truffet en beslutning om at indstille
kursusudbydelsen, fordi vi skulle bruge ressourcerne på at udfærdige nye kurser og kursusmateriale til EBA ud fra den forudsætning,
at programmet skulle være i drift 1. januar
2013.
Landpriskurantudvalget
Landspriskurantudvalget mødes 4 gange årligt,
bestående af repræsentanter fra forbundshuset og fra afdelingerne samt akkordklubformænd og tilforordnede.
Der diskuterer vi de faglige sager omhandlende
akkord og lønstatistik for samme. Vi behandler
også overenskomstforslag vedrørende akkordarbejdet.
BAT – GRØNLAND
Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland
kaldet FADVIG, forhandler overenskomst med
BAT-Kartellet for ansatte på medlemsvirksomheder inden for Det Dansk-Amerikanske Forsvarsområde i Grønland, Thule Air Base.
Dansk El-Forbund er gennem medlemskab i
BAT-Kartellet en del af disse forhandlinger.
Jeg har i kongresperioden været på besøg på
basen 2 gange, for at besøge vores medlemmer
og samle materiale ind til overenskomstforhandlingerne. Dette er gjort i BAT regi sammen
med 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, HK,
Malerforbundet og Dansk Metal. Det er noget
anderledes at forhandle en overenskomst for
ansatte på en militærbase på Grønland end
en overenskomst med Tekniq, det er nogle
andre forhold end vi er vant til herhjemmefra.
For begge forhandlingers vedkommende er de
kommet igennem med forbedringer omkring
aflønning, rejsegodtgørelse, efteruddannelse,
bedre forhold for tillidsvalgte og samarbejdet
mellem ledelse og ansatte.
63
Thomas Olesen.
Elektrikeren 08/2010
Foto: Jens Bach
64
Offentlige områder, sejlende m.m.
v/ Allan S. Andersen
En kongresberetning vil ikke kunne indeholde
alle de emner, som har været behandlet i den
forgangne kongresperiode, men denne beretning vil komme ind på de væsentlige emner
indenfor overenskomstforhandlingerne, både
på det offentlige samt det private område.
Derudover vil beretningen omhandle andre
væsentlige emner indenfor området.
De overenskomster som jeg vil komme ind på
og har ansvaret for er følgende:
∫∫ Staten
∫∫ Kommuner
∫∫ Regioner
∫∫ De sejlende elektrikere
∫∫ Coop Danmark A/S
∫∫ Danske Dagblade
∫∫ Zoologisk Have i København
Overenskomstforhandlingerne
på det sejlende område 2010
Efter den sidste kongres var vi desværre ikke
blevet helt færdige med overenskomstforhandlingerne på det sejlende område. Derfor
vil nedenstående være en opremsning af resultaterne på dette område opdelt i rederiselskaberne.
Overenskomst med
Danmarks Rederiforening 2010
Resultatet blev en hyrestigningen på 2,8 %, der
skete forholdsmæssigt som kronestigningerne
på transportforliget. Det vil sige at stigningen
i 2010 svarer til kr. 1,60 og stigningen i 2011
svarer til kr. 2,25.
Endvidere blev der forhandlet en fratrædelsesgodtgørelse, som er noget større end den man
så i øvrige forlig: Beskæftiget i samme rederi i
mere end 3 år, 1 måneds hyre, mere end 6 år, 2
måneders hyre og efter 9 års ansættelse udgør
godtgørelsen 3 måneders hyre.
Overenskomst med Mols-Linien A/S 2010
Resultatet blev en samlet stigning på sammenlagt 3 % pr. 1. april 2011. Reguleringen
blev fordelt på hyre, anciennitetstillæg og genetillæg.
Herudover blev der afsat tid til talsmandsarbejdet, yderligere barselsbestemmelser, særlige bestemmelser for medlemmer og særlig
fratrædelsesgodtgørelse. Endeligt blev der
udarbejdet en særlig aftale vedrørende genansættelse i rederiet indenfor 12 måneder.
Overenskomst med
Danske Færger A/S 2010
Resultatet blev en forhøjelse af den månedlige
hyre på 2,8 %, der sker forholdsmæssigt som
kronestigningerne på transportforliget. Det vil
sige at stigningen i 2010 svarer til kr. 1,60 og
stigningen i 2011 svarer til kr. 2,25. Derudover vil der ske en forhøjelse af anciennitetstillæg og genetillæg. Herudover blev der
aftalt yderligere barselsbestemmelser og særlig fratrædelsesgodtgørelse.
Overenskomst med DFDS A/S 2010
På samme måde som overenskomsten med
Danmarks Rederiforening blev resultatet en
hyrestigningen på 2,8 %, der skete forholdsmæssigt som kronestigningerne på transportforliget. Det vil sige at stigningen i 2010 svarer
til kr. 1,60 og stigningen i 2011 svarer til kr.
2,25.
Overenskomsten følger også overenskomsten
med Danmarks Rederiforening i forhold til den
forhandlede fratrædelsesgodtgørelse.
Optakt til overenskomstforhandlingerne
på det offentlige område 2011
Optakten til overenskomstforhandlingerne på
det offentlige område, blev som vanligt skudt
i gang med vedtagelsen af køreplanen i ho-
65
vedbestyrelsen, hvorefter det offentlige udvalg
blev indkaldt til opstartsmøde i forbundet. Vi fik
sendt spørgerskemaer ud til vores tillidsrepræsentanter og afdelinger, så de havde mulighed
for at inddrage medlemmerne i deres krav og
forventninger til overenskomstfornyelsen 2011.
Vi afholdte derefter en overenskomstkonference på LO-Skolen med en del deltagere, som
skulle komme med deres krav og forventninger
til de kommende overenskomstforhandlinger.
Overenskomstforhandlingerne
på det statslige område 2011
Baggrundstæppet for forhandlingerne har
været finanskrisen, en ”gæld” for de statsansatte – fordi vi har været lønførende i forhold til
det private arbejdsmarked i de seneste år – og
sidst men ikke mindst den generelle politiske
uro. Dette har tilsammen skabt mere end vanskelige rammebetingelser for et godt overenskomstresultat.
Det har været et centralt krav fra organisationernes side, at flest mulige penge skulle gå til
generelle lønstigninger, så der kunne sikres
den bedst mulige lønudvikling for den enkelte
ansatte i staten.
Desværre gik parterne til forhandlingerne med
en gæld på 1,48 %, og det betyder at den aftalte ramme på 1,48 % i år 2011 præcis modsvarer denne gæld. Så vi betaler det vi skylder
i løbet af år 1, og i år 2 sikrer vi reallønnen i
forhold til det private arbejdsmarked med en
lønstigning pr. 1. april 2012 på 1,67 % af den
samlede faste løn pr. 31. marts 2011.
Minipensionen bliver forbedret med 0.37 % og
ATP satsen, for dem der var på den laveste sats,
bliver hævet med 389 kr.
Løftet af minipensionen og ATP havde en samlet værdi af omkring 21 mio. kr., og disse midler
blev ikke taget fra lønrammen.
Udover det rent økonomiske i forliget blev der
også opnået resultater på de mere bløde områder: Fokus på kompetenceudvikling blev videreført, og der blev afsat midler til at fastholde
66
kompetenceudvikling for medlemsgrupperne.
Karensbestemmelserne for optjening af pension blev forbedret og gruppelivsordningen blev
også forbedret.
Overenskomsten blev indgået for en to års periode.
Overenskomstforhandlingerne
på det kommunale område 2011
KL og KTO indgik den 19. februar 2011 et forlig
om en ny overenskomst for de ansatte i kommunerne. KTO er forhandlingsfællesskabet for
ansatte i regioner og kommuner. Det er KTO’s
formål at optræde fælles i forhandlinger om
generelle løn- og ansættelsesvilkår for regionalt og kommunalt ansatte tilsluttet KTO. KTO
har 47 medlemsorganisationer. KTO repræsenterer ca. 533.900 ansatte i regioner og kommuner.
Overenskomsten omfattede en 2-årig aftaleperiode.
Forliget som blev indgået var et smalt forlig,
som afspejlede den vanskelige samfundsøkonomiske situation. Med forliget var det dog
sikret, at alle ansatte fastholder reallønnen
via generelle lønstigninger i det andet år. I
det andet år blev der aftalt 2,65 % i generelle
lønstigninger inkl. udmøntning fra reguleringsordningen. Allerede den 1. januar 2012 blev der
aftalt en lønstigning på 1,81 %.
Med forliget betalte vi i det første år vores gæld
fra reguleringsordningen. Det betyder, at det
første overenskomst år er et nul-år, hvor der
ikke blev udmøntninger.
Foruden størrelsen af de generelle lønstigninger, indeholdte KTO-forliget bl.a.:
∫∫ Retten til seniordage gøres permanent.
∫∫ Forbedrede opsigelsesvarsler for tillidsrepræsentanter ved afskedigelse på grund af
arbejdsmangel.
∫∫ Forhandling om funktionsløn til arbejdsmiljørepræsentanter.
∫∫ Smidiggørelse af samarbejdssystemet.
∫∫ Oprettelse af tryghedspulje målrettet en
række overenskomstområder i forbindelse
med afskedigelse af medarbejdere.
∫∫ Regulering af AKUT-bidraget og videreførelse
af forsøgsordning med lokale AKUT-midler.
Det skal understreges, at økonomioversigten
alene beskriver økonomien i KTO-forliget og
ikke de midler, som er afsat i forbindelse med
organisationernes egne forhandlinger. Disse
midler skal tillægges for at kunne vurdere
økonomien i det samlede aftaleresultat for
OK-11.
Der er til organisationernes forhandlinger afsat
0,3 %.
Overenskomstforhandlingerne
på det regionale område 2011
Et par dage efter forliget på det kommunale
område indgik KTO og Danske Regioner (RLTN)
forlig for ca. 47.000 medarbejdere.
Forliget følger i store træk aftalen mellem KTO
og KL. I det andet år er der aftalt 2,61 % i generelle lønstigninger inkl. udmøntning fra reguleringsordningen. Allerede den 1. januar 2012 er
der aftalt en lønstigning på 1,76 %.
Det blev et usædvanligt langt forhandlingsforløb om reguleringsordningen, som skyldtes at
der var stor usikkerhed om, hvilken betydning
personalemæssige forskydninger vil få for
lønudviklingen for de regionalt ansatte ved en
selvstændig regional reguleringsordning, fx
hvis lavere lønnede erstattes af højere lønnede
personalegrupper.
Resultat af organisationsforhandlingerne
på det statslige område 2011
Generelle spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår og rammeaftaler om fx ferie, barsel
og kompetenceudvikling forhandles mellem
Finansministeriet og CFU. De enkelte organisationsaftaler, overenskomster og lønaftaler for
tjenestemænd forhandles mellem Finansministeriet og personaleorganisationerne.
Af den aftalte ”køreplan” for forhandlingerne
mellem Finansministeriet og CFU fremgår det,
at forhandlingerne om de enkelte organisati-
onsaftaler, overenskomster og lønaftaler for
tjenestemænd foregår i forlængelse af indgåelsen af CFU-forliget – i ”det åbne vindue”.
Formålet med vinduet er, at få så mange organisationsaftaler mv. forhandlet færdige på kort
tid, så aftalefornyelserne kan indgå som en del
af det samlede resultat, der sendes til afstemning hos organisationerne.
Der var desværre ikke afsat midler til organisationsforhandlingerne på det statslige område,
og derfor var det svært at forhandle nogen
goder igennem, uden at give efter for modpartens krav om øget og mere fleksibel arbejdstid,
herunder indførelse af en normperiode på et år,
fjernelse af tillidsrepræsentant godkendelse af
plustidsaftaler og opslag af stillinger på op til
48 timer.
For det andet drejer det sig om en række krav
til udvidet lokal løndannelse, herunder mulighed for at fravige rammeaftalen, mulighed for
lokalt at fravige lønbestemmelser i organisationsaftalerne, og krav om at lokalt aftalte tillæg
ikke skal reguleres.
Det statslige områdes organisationsaftaler
som er forhandlet er:
∫∫ Håndværkere i staten
∫∫ Ingeniørassistenter i staten
∫∫ Det Kongelige Teater
∫∫ Kofoed Skole
∫∫ Aarhus Teater
∫∫ DSB-fællesoverenskomsterne samt de
­underliggende organisationsaftaler
Resultat af organisationsforhandlingerne
på det kommunale og regionale område
2011
KTO-forliget skal ses i sammenhæng med de
resultater, medlemsorganisationerne (Dansk
El-Forbund) har opnået i organisationernes
forhandlinger, som omhandler overenskomst
og aftale for håndværkere m.fl. med KL samt
Danske Regioner, overenskomst og aftale for
assistenter, mestre og driftsledere m.fl. i KL´s
område.
67
Anette Sørensen.
Elektrikeren 07/2013
Foto: Alex Tran
68
Det har været et centralt krav fra organisa­
tionernes side, at flest mulige penge skulle gå til
generelle lønstigninger.
Det er næsten blevet en kutyme, at begynde
organisationsforhandlingerne inden de centrale forhandlinger er påbegyndt. Så lige så
snart at midlerne til organisationsforhandlingerne blev oplyst, begyndte vi sammen med de
andre håndværkerforbund at forhandle vores
håndværkeroverenskomst sammen med KL og
Danske Regioner.
Resultat af organisationsforhandlingerne
for håndværkere på det kommunale
område 2011
Resultatet af forhandlingerne hvor Dansk
El-Forbund har sammen med de andre håndværkerforbund indgået forlig med KL omkring
”Overenskomsten for håndværkere” & ”Aftale
om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt”.
Hovedpunkterne i forliget er:
∫∫ Pensionen forhøjes med 0,25 % som frit valg,
som så også kan bruges til løn.
∫∫ Satser på arbejdstidsaftalen stiger med 0,3 %,
dog er satserne på rådighedsvagt undtaget.
∫∫ Kronetillægget forhøjes for håndværkere
med kr. 250.- fra 1500 kr. til 1750 kr.
∫∫ ATP-bidraget forhøjes, så alle nu bliver omfattet af A-satsen.
∫∫ Lønnen til elever ændres fra løntrin 3 til løntrin 4.
∫∫ Ændring af aflønning for voksenelever til
løntrin 11.
∫∫ Antallet af seniordage fortsætter uændret, så
alle på 60 år og derover har én uges seniorfrihed om året.
Forliget skal ses i sammenhæng med det indgået forlig mellem KTO og KL.
Resultat af organisationsforhandlingerne
for assistenter, mestre og driftsledere
på det kommunale område 2011
Resultatet af forhandlingerne hvor Dansk
El-Forbund har sammen med de andre håndværkerforbund indgået forlig med KL omkring
”Overenskomsten for assistenter, mestre og
driftsledere” & ”Aftale om arbejdstid, forskudt
tid, holddrift og rådighedsvagt”.
Hovedpunkterne i forliget er:
∫∫ Pensionen forhøjes med 0,28 % fra 17,72 til
18,00.
∫∫ Frit valg, så en del af pensionsbidraget i stedet for pension kan udbetales som et kontant
beløb.
∫∫ Seniordage fortsætter uændret.
∫∫ Til fornyelse af arbejdstidsaftale afsættes der
0,3 %.
∫∫ ATP-bidraget forhøjes, så alle nu bliver omfattet af A-satsen.
Forliget skal ses i sammenhæng med det indgået forlig mellem KTO og KL.
69
Resultat af organisationsforhandlingerne
for håndværkere på det regionale område
2011
Resultatet af forhandlingerne hvor Dansk
El-Forbund har sammen med de andre håndværkere forbund indgået forlig med Danske
Regioner omkring ”Overenskomsten for håndværkere” & ”Aftale om arbejdstid, forskudt tid,
holddrift og rådighedsvagt”.
Hovedpunkterne i forliget er:
∫∫ Pensionen forhøjes med 0,25 % fra 16,00 til
16,25.
∫∫ Kronetillægget forhøjes for håndværkere
med kr. 110.- fra 2600 kr. til 2710 kr.
∫∫ Til fornyelse af arbejdstidsaftale afsættes der
0,3 %.
∫∫ Supplerende seniorbonus videreføres.
∫∫ ATP-bidraget forhøjes, så alle nu bliver omfattet af F-satsen.
∫∫ Lønnen til elever ændres fra procentsatser af
løntrin 3 til procentsatser af løntrin 4.
∫∫ Ændring af aflønning for voksenelever til
løntrin 11.
Forliget skal ses i sammenhæng med det indgået forlig mellem KTO og Danske Regioner.
Overenskomstforhandlingerne
på det sejlende område 2012
Der blev også i 2012 forhandlet overenskomster på det sejlende område, som ligger sig
meget op af transportforliget, med de stigninger som sker på løn og satser. Endvidere har
de protokollater som har relevans for områder
afsmittende effekt og bliver implementeret i
overenskomsterne.
Resultat af overenskomstforhandlingerne
med Danmarks Rederiforening 2012
Resultatet blev en hyrestigning på 1½ % den
1. april 2012 og 2013, samt overenskomstens
varighed blev på 2 år. Samtidigt blev den pensionsgivende hyre for eksaminerede- og ueksaminerede elektrikere forhøjet.
Derudover fik vi underskrevet et protokollat
omkring hvordan vi håndtere uddannelsesprotokollatet i overenskomsten. Grunden til dette
70
er at DFDS gerne vil af med dette protokollat,
da de mener elektrikeren selv kan bestemme
om de skal have en lønforhøjelse, ved at tage
en række kurser. Den betragtning var vi naturligvis ikke enig om.
Resultat af overenskomstforhandlingerne
med Mols-Linien A/S 2012
Resultatet blev at hyren reguleres i perioden
med satserne kendt fra transportforliget.
Anvendelse af timesatser i officersoverenskomsten sker uden præjudice, og accepteres
af arbejdstagerorganisationerne alene på baggrund af rederiets økonomiske situation (første
og andet år med kr. 1.60,-/kr. 1.85,-).
Genetillæg reguleres i henhold til satserne fra
transportforliget (første og andet år med 1,4 %
/ 1,4 %).
Stigning i kompetencefondsbeløbet lægges på
hyren (årlig stigning på i alt forskellen mellem
de kr. 560,- til kr. 780,- svarende til kr. 220,- eller med fradrag af pension og feriepenge kr.
15,- pr. måned).
Derudover reguleres barselsregler, uddannelsesfond, styrkelse af uddannelse i rederiet og
betaling ved forældreorlov som ved det øvrige
arbejdsmarked.
Resultat af overenskomstforhandlingerne
med Danske Færger A/S 2012
Resultatet blev at der i forhold til de generelle
forhold er indarbejdet følgende punkter:
∫∫ Varighed på 2 år.
∫∫ Lønforhold med en regulering af grundløn
hhv. timeløn på 1.2 %, 2.4 % for overenskomstperioden.
∫∫ Seniorordning.
∫∫ Forældreorlov med en satsforhøjelse på 5 kr.
til 140,00 kr. ∫∫ Tilrettet afsnittet om arbejdstøj til de gældende forhold i rederiet.
∫∫ Præciseret fremgangsmåden for betalt behandling vedr. kiropraktor- og lægeordineret
fysioterapeutbehandling (henvisning til PFA
Helbredssikring og Forebygger).
Resultat af overenskomstforhandlingerne
med DFDS A/S 2012
Resultatet på denne overenskomst blev udover
hyrestigninger og pensionsforbedringer en ændring af hele uddannelsesprotokollatet, herunder oprettelse af en helt ny personalekategori
”enhedselektrikere”.
∫∫ Hyresatser forhøjes med virkning fra 1. april
2012 med 1,5 %, og med virkning fra 1. april
2013 med 1,5 %. Parterne er beviste om at
den i rederiet aftalte hyre igennem en længere årrække indeholder / har indeholdt
overtidsbetaling.
∫∫ For så vidt angår ueksaminerede elektrikere,
bortfalder brugen i rederiet af protokollat 2
om efteruddannelse indeholdt i hovedoverenskomsten med mindre andet aftales mellem den enkelte elektriker og rederiet. Dog
kan der pr. 1. september 2012 ansattes ueksaminerede elektrikere, som stadig følger aftalen i protokollat 2.
∫∫ Der er enighed om at de nuværende hyrebilag
for henholdsvis ueksaminerede elektriker og
eksaminerede elektriker lukkes for tilgang pr.
31. december 2012. Hyrebilagene fortsættes
og fornyes på vanlig vis, indtil der ikke måtte
være flere ansatte på disse.
∫∫ Der udarbejdes pr. 1. januar 2013 et nyt hyrebilag for elektrikere ansat i DFDS A/S. Hyren er aftalt til at være den pr. 31. december
2012 gældende for ueksamineret elektriker +
1.000 kr. i hyre og + 1.000 kr. på rederiets
pensionsbidrag.
∫∫ Rederiet og den enkelte elektriker ansat efter
hyrebilag af 1. januar 2013 kan aftale relevant efteruddannelse, efter gennemførelse af
sådan aftalt efteruddannelse medfører det,
at rederiet og den ansatte elektriker skal aftale et personligt tillæg. Omkostningerne ved
sådanne aftalt efteruddannelse afholdes af
rederiet, og elektrikeren opretholder hyre/
pension under efteruddannelse, men optjener og forbruger ikke fridøgn.
Resultat af overenskomstforhandlingerne
med Bilfærgernes Rederiforening.
Overenskomst Scandlines Danmark A/S
2012
Dansk El-Forbund indgik som vanligt en aftale
med Bilfærgernes Rederiforening om at tiltræde overenskomsten samt DIS lokalprotokollater mellem Bilfærgernes Rederiforening og
Metal Søfart for skibsassistenter.
Vi følger derfor de stigninger som sker på løn
og satser. Endvidere følger vi de protokollater
og andre aftaler, som er indgået mellem Bilfærgernes Rederiforening og Metal Søfart.
Resultat af overenskomstforhandlingerne
med Viking Supply Ships A/S
Det var også i året 2012 at vi indgik en ny
overenskomst. Denne gang med Viking Supply Ships A/S som er kerneforretning inden for
Offshore og Offshore / isbrydning segment på
et World Wide basis.
Flåden består af 3 AHTS / isbrydere, 4 isforstærkede AHTS sammen med én konventionel
AHTS.
Viking Supply Ships A/S i Aberdeen driver en
flåde på fem moderne og et ældre PSV fartøj.
VSS besidder en unik ekspertise inden for den
generelle offshore-industri, som går tilbage til
starten af virksomheden i 1974, tilpasning og
innovation, kombineret med en førende position inden for sikkerhed og miljø er centrale
succesfaktorer. Ud over en moderne AHTS flåde
tilpasset isglatte operationer, har selskabet
stor erfaring i udførelse af operationer i is forhold og under barske vejr forhold, med skibsofficerer om bord AHTS fartøjer som har et
gennemsnit på mere end 20 års erfaring med
isbrydning og offshore-arbejde.
Overenskomstens lønninger indeholder månedlig hyre samt vederlag for overtidsbetaling
og andre særlige tillæg samt vederlag for anciennitetstillæg, kostpenge samt værdien af 5
årlige feriefridage.
71
Hyresatserne – sådan som angivet i denne
særoverenskomst – indeholder vederlag for
udførelse af særlige arbejdsopgaver som anført
i hovedoverenskomsterne. Den fastsatte hyre
ydes såvel under tjeneste om bord som under
afvikling af frihed hjemme.
OVERENSKOMSTFORHANDLINGER
PÅ ANDRE OMRÅDER
AF DET PRIVATE OMRÅDE I 2012
Resultat af overenskomstforhandlingerne
med Coop Danmark A/S 2012
På dette område har vi både en fællesoverenskomst samt en håndværkeroverenskomst.
Resultatet af forhandlingerne mellem Handelskartellet i Danmark og Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisation om fornyelsen
af fællesbestemmelserne i Coop Danmark
A/S blev en ændring af pensionsordningen,
oplysning- og uddannelsesfonden, ellers skulle
der i fornyelsesperioden optages forhandlinger
og drøftelser vedrørende tryghedsaftalen, direktiver, ligelønsnævn og sundhedsordning.
For håndværkernes tilfælde blev det indgået
forlig i henhold til de protokollater fra industriens forlig, som kunne flyde direkte over i vores
overenskomst på dette område, såsom:
∫∫ Elektroniske dokumenter.
∫∫ Seniorordning.
∫∫ Forældreorlov.
∫∫ Udenlandsk arbejdskraft, samtidigt med bilag 8 i industriens overenskomst.
∫∫ Pension og alder.
∫∫ Ikrafttrædelsesdatoer.
∫∫ Løn og satser.
∫∫ Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov.
Samtidigt blev man enige om en seniorordning, som bevirker at der med virkning fra den
1. marts 2012 indføres, som et seniorpolitisk
værktøj, fridage med løn, så medarbejdere fra
det fyldte 60 år til det fyldte 64 år og frem, har
1 til 5 betalte seniorfridage.
Samtidig fik vi afværget Coop Danmarks modkrav om lørdags- og søndagsarbejde på grund
af lukkeloven.
Abdullah Fener.
Elektrikeren 01/2013
Foto: Claus Boesen
72
Resultat af overenskomstforhandlingerne
med Danske Mediers Arbejdsgiverforening
2012
Resultatet af forhandlingerne blev indgået med
baggrund i industriforliget, og derfor er alle
protokollater i industriforliget ikke medtaget
i dette forlig, men kun de relevante for denne
overenskomst.
∫∫ Seniorordning - Der åbnes mulighed for at
den enkelte 5 år før folkepensionen kan gå
ned i arbejdstid. Aftalen skal indgås lokalt.
∫∫ Med virkning fra 1. maj 2012 nedsættes alderskravet fra hvornår man indtræder i pensionsordningen fra 20 til 18 år.
∫∫ Man kan nu akkumulere den selvvalgte uddannelse, så man kan holde op til samlet 6
ugers selvvalgt uddannelse.
∫∫ Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst.
∫∫ Satserne er hævet pr. 1. marts 2012 med
1,4 % og igen den 1. marts 2013 med 1,4 %.
∫∫ Med virkning fra 1. maj 2013 ændres anciennitetskravet ved sygdom fra 6 til 3 måneder.
∫∫ Med virkning fra 1. juli 2012 ændres maks.
beløb fra kr. 135,- til kr. 140,- pr. måned til
forældreorlov i 11 uger.
∫∫ Med virkning fra 1. juli 2012 ændres satsen
for pensionsbidrag under de 14 ugers barselsorlov til kr. 10,50 pr. time.
∫∫ Mindstelønnen for lærlinge såvel som over 18
år ændres 1. marts 2012 med 2,25 % og igen
den 1. marts 2013 med 2,25 %.
∫∫ Det er aftalt at vi i overenskomstperioden
skal undersøge muligheden for en lettere adgang til selvvalgt uddannelse.
Optakt til overenskomstforhandlingerne
på det offentlige område 2013
Selv om forhandlingerne om OK-2013 på det
offentlige område først kom i gang sidst på
efteråret i 2012, var der allerede i foråret gang
i forberedelserne. I løbet af foråret og sommeren udtog organisationerne forslag til krav, som
skulle indsendes til forhandlingsudvalgene på
det offentlige område, der gennemgik kravene
og besluttede via deres forsamlinger, hvilke
krav der skulle fremsættes over for arbejds­
giverne.
Dansk El-Forbund afholdte deres overenskomstkonference på LO-Skolen sammen med
tillidsrepræsentanterne for det offentlige område, som skulle komme med deres krav og
forventninger til de kommende overenskomstforhandlinger.
Overenskomstforhandlingerne
på det statslige område 2013
Rammerne for forhandlingerne har været den
fortsatte lave vækst og løntilbageholdenhed på
det private område. Det har skabt vanskelige
betingelser for et godt økonomisk resultat af
forhandlingerne på det statslige område.
Vi gik ind i forhandlingerne med en gæld til
arbejdsgiveren. Resultatet betyd, at vi i 2013
fik betalt vores gæld, og at vi i 2014 fik 1,10
pct. mere i lønningsposen. Det har været et
centralt krav fra OAO-stat, at lønstigningerne
ved OK-2013 skulle komme alle medlemmer til
gode. Derfor er alle lønmidler brugt til generelle
lønstigninger.
Resultat af overenskomstforhandlingerne
med Zoologisk Have i København 2012
Kort om forliget kan siges:
Forhandlingen om fornyelse af håndværkeroverenskomsten mellem håndværkerorganisationerne og Zoologisk Have i København gik
desværre i hårdknude, og der kunne desværre
ikke opnås enighed om fornyelsen af overenskomsten, og parterne blev enige om at
medtage overenskomsten under forligsmandsskitsen.
∫∫ En overenskomstperiode på 2 år med en
ramme på 1,62 %.
∫∫ Generelle lønforhøjelser pr. 1. april 2013
­svarende til 0,82 % - Dette svare dog til den
procentregulering som vi var bagud, derfor
ingen stigning 1. april 2013.
∫∫ Generelle lønforhøjelser pr. 1. april 2014
­svarende til 0,80 %, samt 0,30 % i forventet
udmøntning af reguleringsordningen –
I alt 1. april 2014 svarende til 1,10 %.
∫∫ Skønnet for den årlig reststigning er 0,5 %,
73
ud over den centrale lønstigning er der altså
stadig plads til lokal lønudvikling.
∫∫ Reguleringsordningen videreføres.
∫∫ En forhøjelse af ATP på kr. 389.-. Så dem som
er på F-Sats kommer på A-Sats.
∫∫ Ny samarbejdsaftale, som bliver mere lokalt
forankret.
∫∫ Der ”kan” vælges tillidsrepræsentant på geografiske spredte institutioner.
Overenskomstforhandlingerne
på det kommunale område 2013
Overenskomstforhandlingerne på det kommunale område blev igen et smalt forlig, som
afspejler den vanskelige samfundsøkonomiske
situation fra 2013, og hvor det ikke har været
muligt at sikre de ansattes realløn i perioden.
Vi fik aftalt generelle lønstigninger på 0,7 %
i 2013 og 1,21 % i 2014, inklusiv reguleringsordningen. Med forliget har vi dog sikret, at
ansatte i kommunerne fortsat er omfattet
af en reguleringsordning, som betyder, at de
­ansatte i kommunerne sikres en lønudvikling,
der følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked.
Som der også er nævnt i ovenstående tekst, er
der afsat 0,25 % af forliget til organisationsforhandlingerne, og derfor vil der i den kommende
fremtid være en række forhandlinger mellem
KL og håndværkerorganisationerne om brugen
af denne ramme.
I forliget er tryghedspuljen videreført. Desuden
er der aftalt et Partssamarbejde om Udvikling
af Kerneydelsen i kommunerne. Formålet er
blandt andet at styrke faglighed, kvalitet, tillid
og et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse
med udvikling af kerneydelsen.
Forliget følger i store træk aftalen mellem
KTO og KL. Med forliget har vi aftalt generelle
lønstigninger på 0,71 % i 2013 og 1.21 % i
2014, inklusiv reguleringsordningen.
For os er det endvidere afgørende, at vi fik
afvist en række krav fra KL om deciderede
forringelser, fx afskaffelse af tillidsrepræsentantsuppleant beskyttelsen, ændringer af
aldersgrænser for seniordage og færre rettigheder for de ansatte i forhold til 6. ferieuge.
Kort om forliget kan siges:
∫∫ En overenskomstperiode på 2 år med en
ramme på 2,22 %.
∫∫ Generelle lønforhøjelser pr. 1. april 2013
­svarende til 0,50 %.
∫∫ Generelle lønforhøjelser pr. 1. oktober 2013
svarende til 0,20 %, inkl. forventet udmøntning af reguleringsordningen.
74
∫∫ Generelle lønforhøjelser pr. 1. april 2014
­svarende til 0,50 %.
∫∫ Generelle lønforhøjelser pr. 1. oktober 2014
svarende til 0,71 %, inkl. forventet udmøntning af reguleringsordningen.
∫∫ Til organisationsforhandlingerne er der afsat
0,25 % pr. 1. april 2014.
∫∫ Reguleringsordningen videreføres.
∫∫ Indenfor MED-området, oprettes et fælles
partsrådgivning til hovedudvalg og forhandlingsorganer.
∫∫ Videreførelse af tryghedspuljen til medarbejder som berøres af personalereduktioner.
∫∫ Kortere og obligatorisk MED-uddannelse.
∫∫ Regulering af AKUT-bidraget og den
lokale AKUT-forsøgsordning gøres permanent.
Overenskomstforhandlingerne
på det regionale område 2013
Som sagt minder forliget meget om forliget på
kommunernes område, dog skylder regionerne
0,1 % mindre jf. reguleringsordningen, og derved bliver den forventet lønforhøjelsen den 1.
oktober 2013 0,1 % større.
Kort om forliget kan siges:
∫∫ En overenskomstperiode på 2 år med en
ramme på 2,22 %.
∫∫ Generelle lønforhøjelser pr. 1. april 2013
­svarende til 0,50 %.
∫∫ Generelle lønforhøjelser pr. 1. oktober 2013
svarende til 0,21 %, inkl. forventet udmøntning af reguleringsordningen.
∫∫ Generelle lønforhøjelser pr. 1. april 2014
­svarende til 0,50 %.
∫∫ Generelle lønforhøjelser pr. 1. oktober 2014
svarende til 0,71 %, inkl. forventet udmøntning af reguleringsordningen.
∫∫ Til organisationsforhandlingerne er der afsat
0,25 % pr. 1. april 2014.
∫∫ Reguleringsordningen videreføres.
∫∫ Kortere og obligatorisk MED-uddannelse.
∫∫ Regulering af AKUT-bidraget.
Som der også er nævnt i ovenstående tekst, er
der afsat 0,25 % af forliget til organisationsforhandlingerne, og derfor vil der i den kommende
fremtid være en række forhandlinger mellem
RLTN og håndværkerorganisationerne om brugen af denne ramme.
Resultat af organisationsforhandlingerne
på det statslige område 2013
Der var desværre heller ikke ved denne overenskomstforhandling afsat midler til organisationsforhandlingerne på det statslige
område, og derfor var det svært at forhandle
nogen goder igennem, uden at give efter for
Finansministeriets krav om afskaffelse af reguleringsordningen samt krav om forringelser
på tjenestemandsområdet og på arbejdstidsområdet.
Resultat af organisationsforhandlingerne
for håndværkere på det kommunale
område 2013
Resultatet af forhandlingerne hvor Dansk
El-Forbund har sammen med de andre håndværkerforbund indgået forlig med KL omkring
”Overenskomsten for håndværkere” & ”Aftale
om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt”.
Kort om forligene kan siges:
∫∫ ATP-bidraget forhøjes pr. 1. januar 2014
med kr. 389.-, så alle nu kommer på A-sats.
∫∫ Pensionsbidraget forhøjes pr. 1. januar 2014
med 0,22 % til 16,47 % og i Københavns og
Frederiksbergs kommuner til 18,63 %.
∫∫ Karensperioden nedsættes pr. 1. januar 2014
fra 1 år til 10 måneder.
∫∫ Elever under 21 år hæves fra løntrin 4 til
­løntrin 5 på grundlønnen.
∫∫ Elevers ansættelsesbestemmelser harmoniseres i forhold til overenskomsten for svende.
∫∫ Der oprettes ”Den Kommunal Kompetencefond” fra de engangs- og varige ATP-­
midlerne fra KTO-forliget.
∫∫ Satserne for forskudt tidstillæg samt
tilkalde/rådighedsvagt forhøjes pr. 1. januar
2014 med 0,25 %.
Forligene skal ses i sammenhæng med KTOforliget mellem KTO og KL.
Resultat af organisationsforhandlingerne
for assistenter, mestre og driftsledere på
det kommunale område 2013
Resultatet af forhandlingerne hvor Dansk
El-Forbund har sammen med de andre håndværkerforbund indgået forlig med KL omkring
”Overenskomsten for assistenter, mestre og
driftsledere” & ”Aftale om arbejdstid, forskudt
tid, holddrift og rådighedsvagt”.
Kort om forligene kan siges:
∫∫ Pensionsbidraget forhøjes pr. 1. januar 2014
med 0,35 % til 18,35 %.
∫∫ Satserne for forskudt tidstillæg samt tilkalde/rådighedsvagt forhøjes pr. 1. januar
2014 med 0,25 %.
Forligene skal ses i sammenhæng med KTOforliget mellem KTO og KL.
Resultat af organisationsforhandlingerne
for håndværkere på det regionale område
2013
Resultatet af forhandlingerne hvor Dansk
El-Forbund har sammen med de andre håndværkerforbund indgået forlig med Danske
Regioner omkring ”Overenskomsten for håndværkere” & ”Aftale om arbejdstid, forskudt tid,
holddrift og rådighedsvagt”.
Danske Regioner ville desværre ikke være med
til oprettelse af en kompetencefond. Derfor
blev der ikke nogen ubrugte ATP-midler tilbage,
som vi så kunne bruge til nedsættelse karensperioden yderligere en måned for de regionsansatte, samt en bestemmelse om at elever
omfattes af aftalen om fravær af familiemæssige årsager.
75
Kort om forligene kan siges:
∫∫ ATP-bidraget forhøjes pr. 1. januar 2014 med
kr. 389.-, så alle nu kommer på A-sats.
∫∫ Pensionsbidraget forhøjes pr. 1. januar 2014
med 0,22 % til 16,47 %.
∫∫ Karensperioden nedsættes pr. 1. januar 2014
fra 1 år til 9 måneder.
∫∫ Elever over 21 år hæves fra løntrin 4 til løntrin 5 på grundlønnen.
∫∫ Elevers ansættelsesbestemmelser harmoniseres i forhold til overenskomsten for svende.
∫∫ Elever omfattes af aftalen om fravær af familiemæssige årsager pr. 1. januar 2014
(barsel).
∫∫ Satserne for forskudt tidstillæg samt tilkalde/rådighedsvagt forhøjes pr. 1. januar
2014 med 0,25 %.
Forligene skal ses i sammenhæng med KTOforliget mellem KTO og Danske Regioner.
OVERENSKOMSTFORHANDLINGER
PÅ ANDRE OMRÅDER
AF DET PRIVATE OMRÅDE I 2014
Resultat af overenskomstforhandlingerne
med Danske Mediers Arbejdsgiverforening
2014
Resultatet af forhandlingerne blev indgået med
baggrund i industriforliget, og derfor er alle
protokollater i industriforliget ikke medtaget
i dette forlig, men kun de relevante for denne
overenskomst.
∫∫ Satserne for varsling, holddrift og forlægning
er hævet pr. 1. marts 2014 med 1,5 %, den 1.
marts 2015 med 1,6 % og igen den 1. marts
2016 med 1,7 %.
∫∫ Satserne for søn- og helligdagsarbejde er
hævet pr. 1. marts 2014 med 1,5 %, den 1.
marts 2015 med 1,6 % og igen den 1. marts
2016 med 1,7 %.
∫∫ Med virkning fra 1. maj 2014 har medarbejdere adgang til kompetenceudviklingsfondsstøtte ved afskedigelse og frihed til
vejledning ved afskedigelse.
∫∫ Med virkning fra 1. juli 2014 ændres maks.
beløb fra kr. 140,- til kr. 145,- pr. måned til
forældreorlov i 13 uger.
76
∫∫ Med virkning fra den 1. marts 2014 hæves
satsen for den særlige opsparing med 0,3 %,
den 1. marts 2015 med 0,4 % og igen den 1.
marts 2016 med 0,3 %.
∫∫ Med virkning fra 1. maj 2014 ændres anciennitetskravet ved efter- og videreuddannelse
fra 9 til 6 måneder.
∫∫ Med virkning fra den 1. marts 2014 skal virksomheden på anmodning fra tillidsrepræsentanten informere om oplysninger ved brug af
vikarer.
∫∫ Med virkning fra 1. juli 2014 ændres satsen
for pensionsbidrag under de 14 ugers barselsorlov til kr. 12,75 pr. time.
∫∫ Med virkning fra 1. januar 2015 indføres supplerende støtte til kompetenceudvikling for
forlægning.
∫∫ Med virkning fra den 1. marts 2014 varetager
kompetenceudviklingsfonden endvidere uddannelses- og samarbejdsformål, hvor arbejdsgiver indbetaler et bidrag kr. 82,50 pr.
fuldtidsansat medarbejder pr. år. Bidraget
udgør 1. marts 2015 kr. 165,00 og 1. marts
2016 kr. 247,50.
∫∫ Der indføres en mulighed for, at virksomheden med et varsel på 3 måneder fjerner muligheden for at udlevere dokumenter i
papirudgave, så dette kun sker elektronisk.
Resultat af overenskomstforhandlingerne
med Zoologisk Have i København 2014
Resultatet af forhandlingerne blev indgået med
baggrund i forliget med Dansk Erhverv, og derfor er alle protokollater fra Dansk Erhverv ikke
medtaget i dette forlig, men kun de relevante
for denne overenskomst.
∫∫ Pr. 1 marts 2014 betales 5 øre pr. præsteret
arbejdstime til en ordning på virksomheden,
der har til formål at styrke udvikling af fagligt
håndværker arbejde på virksomheden. Pr. 1.
marts 2015 betales 10 øre og pr. 1. marts
2016 betales 15 øre.
∫∫ Minimallønnen forhøjes med kr. 1,50 pr. time
den 1. marts 2014, med kr. 1,65 pr. time den
1. marts 2015 og med kr. 1,80 pr. time pr. 1.
marts 2016.
∫∫ Elevlønnen forhøjes med 1,9 pct. pr. 1. marts
2014, med 1,9 pct. pr. 1. marts 2015 og med
1,9 pct. pr. 1. marts 2016.
∫∫ Forskudttidstillæggene forhøjes med 1,5 pct.
pr. 1. marts 2014, med 1,6 pct. pr. 1. marts
2015 og med 1,7 pct. pr. 1 marts 2016.
∫∫ Forhøjelse af det eksisterende ferietillæg til
2,8 %. Pr. 1. marts 2015 til i alt 3,2 %. Pr. 1.
marts 2016 til i alt 3,5 %.
∫∫ Aftale om oplysninger ved brug af vikarer fra
vikarbureauer.
∫∫ Aftale om frihed til vejledning ved opsigelse.
∫∫ Aftale om forældreorlov.
∫∫ Aftale om forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov.
∫∫ Aftale om adgang til kompetenceudviklingsstøtte ved opsigelse.
Dansk El-Forbund - Nyt associeret
medlem af CO-Søfart
Dansk El-Forbund er i kongresperioden blevet nyt associeret medlem af CO-Søfart. Med
underskrivelsen af samarbejdsaftalen mellem
Dansk El-Forbund og CO-Sea sikres de søfarende elektrikere repræsentation og størst
mulig indflydelse i råd og nævn inden for det
maritime område.
Det primære mål for samarbejdet mellem COSea og Dansk El-Forbund er at styrke og øge
indflydelsen inden for søfartsområdet, såvel
det private som det offentlige, og dermed
skabe et fælles fundament for maksimal indflydelse og forhandlingsstyrke.
CO-Sea vil også bistå som rådgiver ved overenskomst indgåelse og med konkret faglig viden til Dansk El-Forbunds medlemssager.
I den danske handelsflåde og på mobile borerigge beskæftiges pt. omkring 120 danske og
241 udenlandske elektrikere, hvoraf en del sejler som specialiserede reefer-elektrikere.
På offshore området, som nærmer sig vilkårene
for sejlende elektrikere, har Dansk El-Forbund
omkring 200 elektrikere ansat.
Dansk El-Forbund og CO-Sea har forud for
den underskrevne aftale et godt samarbejde.
Dansk Metals Maritime Afdeling i CO-Sea og
Dansk El-Forbund har således fællesoverenskomster i Bilfærgernes Rederiforening, og har
tidligere med succes ført flere faglige sager
sammen.
Aftalen ændrer ikke ved overenskomstretten,
som fortsat og uændret ligger hos Dansk ElForbund.
Ændring af gruppelivsordningen
med Sampension i kommuner og regioner
2014
Dansk El-Forbund sidder med i kontaktudvalget
i Sampension for elektrikerne i kommuner og
regioner, og får hvert år udleveret en kunderapport og skal på baggrund af denne sammen
med de andre håndværkerforbund tage stilling
til ændringer for håndværkernes pensionsordning.
Kunderapporten har til formål at give kontaktudvalget en status, og en beskrivelse af udviklingen i pensionsordningen for håndværkere i
kommuner og regioner for det seneste kalenderår. Derudover orienteres om andre emner,
som har haft betydning for Sampension og
pensionsordningen for håndværkere i kommuner og regioner.
På baggrund af kunderapporten er det aftalt
med Sampension, at gruppelivsaftalen for
håndværkere i kommuner og regioner ændres
pr. 1. januar 2014, hvor:
∫∫ Dødsfaldssummen er forhøjet fra 450.000 kr.
til 500.000 kr.
∫∫ Sum ved visse kritiske sygdomme er forhøjet
fra 80.000 kr. til 100.000 kr.
∫∫ Sum ved invaliditet er forhøjet fra 50.000 kr.
til 100.000 kr.
∫∫ Udløbsalder på sum ved dødsfald, årlig børnerente samt visse kritiske sygdomme er
forhøjet fra 67 til 70 år.
Ændringen er aftalt med uændret bidrag og er
finansieret af ”opsparet bonus”, men forudsætter at der er samme lave udbetaling som
nu.
Såfremt der sker en forhøjelse af dødsfaldsdækning eller kritisk sygdom, vil en forhøjet
præmieudbetaling kunne komme på tale.
77
UHT - Udviklingsfonden
for Håndværkere og Teknikere
Dansk El-Forbund har plads i bestyrelsen for
UHT-Udviklingsfonden, som blev stiftet den 1.
august 1989 med deltagelse af KL og Danske
Regioner som arbejdsgiverorganisationer og
en række håndværkerorganisationer, som repræsentanter for personalegrupperne. Efterfølgende har flere personaleorganisationer valgt
at tilslutte sig fonden. Fælles for alle berørte
personalegrupper er, at det fremgår af deres
overenskomst, at de er medlem af UHT.
Baggrunden for dannelsen af fonden var et
gensidigt ønske fra parternes side om at støtte
og udvikle mulighederne for, at de berørte personalegrupper i kommunerne og regionerne får
bedre adgang til kvalificerende kompetenceudvikling.
Fondens formål er, at tilgodese kommunernes
og regionernes behov og udviklingsmuligheder med hensyn til udvikling af uddannelser,
afholdelse af konferencer og studieophold til
ansatte beskæftiget indenfor områderne teknik
og miljø med håndværksmæssigt arbejde.
Dansk El-Forbund har været med til at flere
projekter er sat i søen i kongresperioden. Bl.a.
et projekt fra Den Jydske Haandværkerskole,
som giver elektrikerne viden og kompetencer
indenfor området bæredygtig energi, og vil
være med til at fremme forståelsen af hvad
bæredygtig energi er, og hvorfor den er nødvendig.
Vi sendte kursusmateriale ud til alle vores elektrikere indenfor kommuner og regioner.
Det nye forsvarsforlig og arbejdet i
Forsvarets Landsorganisation (FLO)
Der har desværre også i denne kongresperiode
været forhandlet et forsvarsforlig, og vi er på
nuværende tidspunkt godt inde i det nye forlig, som er gældende fra 2013-2017, hvor den
største udfordring jo har været at finde besparelser stigende frem mod 2017, hvor vi skal
levere 2.7 milliard.
Forsvarskommandoen har iværksat diverse
78
tiltag, som bl.a. har udmøntet sig i over 100
iværksættelsesdirektiver med besparelser inden for alle områder.
Årsregnskabet for 2013 viser et mindre forbrug
på 600 millioner ud over den besparelse, budgettet er reduceret med. Denne besparelse
er hovedsalig opnået ved mindre løn forbrug i
HOK, udskydelser af materiel indkøb, billigere
hjemtransport af materiel fra Afghanistan,
samt en vundet sag i retten på IT området, der
alene har givet 200 millioner.
Dansk El-Forbund har
været med til at flere
projekter er sat i søen i
kongresperioden. Bl.a.
et projekt fra Den Jydske Haandværkerskole,
som giver elektrikerne
viden og kompetencer indenfor området
bæredygtig energi,
og vil være med til at
fremme forståelsen af
hvad bæredygtig energi
er, og hvorfor den er
nødvendig.
Besparelserne på Forsvarets Materieltjeneste
(FMT) er jo en af de tunge poster, som alene
løber op i over en milliard. Det betyder, at vi har
fået afskediget rigtig mange af vores håndværkergrupper i FMT, ikke mindst i Forsvarets Hovedværksteder (FHV) samt i Forsvarets Depot
og Distribution (FDD), hvor politikerne jo direkte
har sat tal på hvor meget der skulle spares.
I Forsvarets Hovedværksteder medførte det
alene, at 130 af vore mekanikere blev afskediget, da man reducerede basisstrukturen markant, og i fremtiden vil man ansætte ekstra folk
på de store projekter, når de er godkendt. Vi har
allerede set, at der er blevet ansat folk til Wingprojektet på FSN Aalborg samt Tetris projektet i
Frederikshavn.
I Forsvarets Depot og Distribution har vi ligeledes mistet lidt håndværkere i forbindelse med
den nye struktur, hvor de er blevet samlet med
den operative del. Samtidig skal de gennemføre
en fase 2, der bl.a. ændrer på Motorforvaltende
Myndighed.
Forsvarets Bygningstjeneste (FBE) tabte konkurrenceudsættelsen på etablissementsdriften
i Vest til ISS. Det betyder, at alle vores kollegaer
fra FOA er overgået til civil ansættelse fra 1.
marts 2012.
Direktøren fra FBE har nu fremlagt sin version
3.0 for fremtidens FBE. Den indeholder en stor
sammenblanding af en indkøbsanalyse samt
forslag fra diverse arbejdsgrupper. Hvis planen
gennemføres, som den ligger nu, vil det betyde
udlicitering af alle vores varmemestres opgaver, samt mange andre opgaver vores håndværkere løser i FBE.
Forligets besparelser har også ramt vores folk i
de Operative Enheder, Wing Support er nedlagt,
og OPLOG i Korsør og i Frederikshavn er blevet
reduceret. Det betyder, at der er afskediget en
del begge steder, men heldigvis samler vi nu en
del af dem op i de projektstillinger, der oprettes
i FHV. Så heldigvis er antallet af afskedigelser
mindre end frygtet.
Til repræsentantskabsmødet i 2014 blev Allan
Jensen genvalgt som formand for FLO, som
Dansk El-Forbund har et fantastisk samarbejde
med.
Den nye organisering af IC4-arbejdet i
DSB-området og arbejdet i FO-Jernbane
Det har gennem flere år i kongresperioden
været svært at få DSB til at sætte penge af til
lønforhandlinger. Som bekendt har overenskomsten på dette område ikke givet nogen
lønregulering i alle årene, da vi også på dette
område skyldte på forhånd. Samtidigt har DSB
også udmeldt flere gange, at der ikke vil blive
givet individuelt løntillæg.
FO-Jernbane har gjort en stor indsats for at
fortælle DSB om deres overenskomstmæssig
ret til, at deres medlemmer kan anmode om en
årlig lønforhandling sammen med tillidsmanden. Endvidere har FO-Jernbane også fremsat
ønske om, at man får et mere gennemsigtigt
og retfærdigt lønsystem.
Forhandlingerne er til tider gået meget trægt
på grund af DSB’s holdning til deres lønpolitik,
men FO-Jernbane presser på, for retten til deres årlig individuelle lønforhandling.
Derudover vil IC4-arbejdet ikke længere være
forankret i en selvstændig organisation, men
ligge som en almindelig del af DSB Vedligehold,
Det var med forliget med Ansaldobreda i maj
2009, der medførte, at DSB oprettede en selvstændig IC4-programorganisation, der skulle
stå for modtagelsen, opgraderingen og den
første idriftsættelse af de 83 IC4-tog og 23
IC2-tog.
Planen har hele tiden været, at den daglige drift
og vedligehold løbende skulle integreres i DSB’s
basisorganisation. Og det er derfor en naturlig
og planlagt proces, der sker med denne organisationsændring. Det har hele tiden været
planlagt, at DSB’s IC4-program skulle nedlægges, og drift og vedligehold skulle overgå til
basisorganisationen, når alle tog var modtaget
i slutningen af 2012.
Nedlæggelse af Handelskartellet I
Danmark
Dansk El-Forbund har en bestyrelsespost
i Handelskartellet. En af Handelskartellets
vigtigste opgaver er at støtte op om vores
medlemmer og tillidsvalgte med den hjælp
og vejledning, der er brug for i dagligdagen.
Handelskartellet er til for de ansatte i handelserhvervene specielt indenfor samarbejdet på
virksomheden, arbejdsmiljø og erhvervspolitik.
Desuden koordinerer de medlemsorganisationernes arbejde med hensyn til indgåelse af
overenskomster og andre aftaler med arbejdsgivermodparter i Dansk Erhverv, Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening m.fl.
I 2013 blev man på opfordring fra HK-Handel
enige om en nedlæggelse af Kartellet og oprettelse af et nyt Koordinationsudvalg ”Handels-
79
Bo Hansen.
Elektrikeren 01/2011
Foto: Mikkel Hagstrøm
områdets Koordinationsudvalg (HAK)”, som
skal varetage forhandlinger af fællesbestemmelser vedrørende arbejdsforhold i Coop Danmark A/S, herunder også Samarbejdsaftalen,
samt andre tværgående aftaler, fx implementering af direktiver og aftale om virksomhedstilpasset arbejdsmiljøorganisationen, på vegne
af medlemsforbundene i forhold til Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening.
Vi har på lige fod som tidligere, en plads i det
nye Koordinationsudvalg samt i det nedsatte
forhandlingsudvalg til forhandling af fællesbestemmelserne med Coop Danmark A/S.
Medlemsgrupperne indbetaler tilsammen et
årligt bidrag til dækning af udgifterne til sekretariatsbistand, men det er på nuværende
tidspunkt ikke besluttet, hvor sekretariatet skal
ligge.
80
Nordiske Referencegruppe For Offentlige
Virksomheder (NOFS)
Dansk El-Forbund er en del af Nordiske Referencegruppe For Offentlige Virksomheder
(NOFS), som igen er en del af EPSU. EPSU er
den europæiske sammenslutning af Public
Service fagforeninger.
Det er det største forbund af EFS og består af
8 millioner offentligt ansatte fra over 265 fagforeninger.
EPSU organiserer arbejdere i energi, vand og
affald, sundhed og sociale ydelser samt lokale
og nationale administration i alle europæiske
lande, herunder i EU’s østlige nabolande.
EPSU er den anerkendte regionale organisation
for Offentlig Services International (PSI).
Nordiske Referencegruppe For Offentlige Virksomheders (NOFS) formål er, at vedligeholde
og udvikle netværket mellem lokale tillids­
repræsentanter og ansatte i fagforeninger
­indenfor energibranchen i de nordiske lande.
Energibranchen i de nordiske lande har fælles udfordringer i en række områder, såsom
konkurrence, strukturelle og opførelse, drift
og vedligeholdelse af nettet og strukturen i
produktionen. På denne baggrund er erfaringsudveksling mellem de nordiske faglige aktive
en nødvendighed for at kunne følge og påvirke
udviklingen.
Nordisk Netværk er det værktøj tillidsrepræsentanter i hele norden kan bruge i deres
bestræbelser på, at opfylde disse udfordringer til det fælles bedste for medarbejdere og
­virksomheder.
Dansk El-Forbund har i kongresperioden
deltaget i arbejdet for det nordiske samarbejde
og flere tillidsrepræsentanter har deltaget i
de nordiske konferencer for Energibranchen.
Faglige sager indenfor området
Det offentlige mindre forbrug gennem snart
mange år skader den økonomiske udvikling.
Det indebærer, at borgerne ikke får den service,
de er blevet stillet i udsigt – og samtidig betyder det også færre offentlige ansatte – Det kan
også ses af antallet af sager omkring afskedigelse af offentlig ansatte i kongresperioden,
som også til tider har gået udover vores tillidsvalgte kollegaer.
Endvidere har vi desværre set en tendens til
sager, hvor kommuner har indplaceret elektrikere på en forkert overenskomst – og for
elektrikerne dårligere overenskomst. Det er
bevidste forsøg på besparelser og ikke almindelige fejltagelser, for eksempel ser vi genbesættelser af stillinger, hvor en medarbejder
er fratrådt til pension eller lignende, og hvor
jobindholdet ikke er ændret – men hvor den nye
medarbejder alligevel kommer ind på en anden
overenskomst – Vi har heldigvis fået medhold i
de sager, vi har rejst på dette område.
I kongresperioden har vi desværre også været nød til at køre sager overfor Forsvarets
Personeltjeneste (FPT), da de ikke respektere
den danske model. Samtidig har vi oplevet en
meget aggressiv holdning til både arbejdstidsregler, tillidsrepræsentant osv.. Derfor har vi
sammen med Dansk Metal kørt voldgiftsager
på organisationsfjendtlig handling fra forsvarets side, samt sager for brud på diverse
arbejdstidsregler. På den positive side lykkedes
det både Dansk Metal og Dansk El-Forbund, at
få FPT til at betale de skattesager, som vores
medlemmer i Frederikshavn havde modtaget i
god tro i forbindelse med rejsearbejde i Korsør.
Ligeledes havde vi i forbindelse med de
mange afskedigelser i forsvaret på grund af
forsvarsforliget, en del flekstidsarbejdere der
kom i klemme, da de blev opsagt på grund af
arbejdsmangel. Det betød, at de ikke havde
mulighed for at komme for Helbredsnævnet,
med efterfølgende tillagt pensionsår. Alle disse
afskedigelser er nu ændret til helbredsbetinget
afskedigelse med pension til følge.
I denne kongresperioden har vi også måtte sige
farvel til gode kollegaer, der bliver tilpasset over
i det private overenskomstområde. Det er stadigvæk loven om vandsektorens organisering
som tvinger kommunerne til at udskille vandforsyningen i et selskab. På samme måde ser
vi nu også virksomheder med overenskomster
med staten, som Politiet der går over på andre
overenskomster. Til gengæld er vi på nuværende tidspunkt ved at tilpasse Det Kongelige
Teater over på en ren statsoverenskomst.
Til sidst har den tidligere omtalte flytning af
IC4-arbejdet i DSB, ved overgang til en almindelig del af DSB Vedligehold og afslutningen af
dette IC4-arbejde gjort, at vi har mistet en del
elektrikere.
81
Frank Jürgensen.
Elektrikeren 03/2012
Foto: Per Gudmann
82
Arbejdsmarkedspensioner
Alle elektrikere der arbejder i overenskomstdækket virksomheder er omfattet af arbejdsmarkedspensioner.
Som udgangspunkt er arbejdsmarkedspensionerne administreret og forvaltet gennem
PensionDanmark, Industriens Pension eller
Sampension.
Pensionsselskaberne er blandt de billigste
i administrationsomkostninger, og set over
kongresperioden har PensionDanmark givet et
afkast på 11,6 %, og over en 10 års periode har
Industriens Pension givet et afkast på 9,2 % og
Sampension har givet et afkast på 8,9 %.
Det er markant højere end de kommercielle
selskaber kan præstere.
Dansk El-Forbund i PensionDanmark
PensionDanmark er med godt 640.000 medlemmer fordelt på ca. 24.000 virksomheder
Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab. Dansk El-Forbund har i alt ca. 34.200
medlemmer i PensionDanmark fordelt på godt
1.450 virksomheder.
Fra 2010 til 2014 er PensionDanmarks medlemmer gennem Dansk El-Forbund forøget fra
16.300 til 18.500 i 1. kvartal 2014.
God økonomi som pensionist
Pensionsordningens vigtigste formål er, at
sikre medlemmerne økonomisk sikkerhed, når
de går på pension, via et konkurrencedygtigt
afkast. PensionDanmark har de seneste år
efter finanskrisen sikret medlemmerne et højt
afkast.
Dansk El-Forbund har indflydelse via bestyrelsesposter og regelmæssige møder i
pensionsselskaberne både hvad angår medlemsprodukterne og investeringsmulighederne.
Afkastet før skat i 2010 var 12,9 %, i 2011 var
det 8,2 %, i 2012 var det 10,9 % og i 2013 var
det 9,3 %.
PENSIONDANMARK GENNEM
KONGRESPERIODEN V/ CHRISTIAN
ELGAARD
Arbejdsmarkedspension
PensionDanmarks faste høje investeringsafkast betyder også, at der har været en stigning
i den gennemsnitlige årlige pension for hver
pensionistårgang.
Arbejdsmarkedspension hos PensionDanmark har siden begyndelsen af 1990´erne
været en del af overenskomsterne hos Dansk
El-Forbund. PensionDanmark er et kundeejet
pensionsselskab, hvor hele afkastet går til
medlemmerne.
Den årlige pension i kongresperioden er steget
fra kr. 22.500 årligt i 2010 til kr. 31.000 årligt i
2014, og prognosen viser at der i 2018 vil være
kr. 50.000 årligt i pension.
Pensionsordningen hos PensionDanmark giver
medlemmerne et godt og solidt supplement
til folkepensionen, og ordningen sikrer herudover også medlemmerne og deres familier
økonomisk ved førtidspension, visse kritiske
sygdomme og dødsfald.
Dansk El-Forbunds medlemmer har desuden
adgang til tværfaglig behandling på 120 sundhedscentre i Danmark, telefonrådgivning og
hurtig diagnose.
Valgmuligheder i medlemmernes
pensionsordning
PensionDanmark har i de seneste år arbejdet for, at tilpasse pensionsordningen til det
enkelte medlem. Derfor indeholder PensionDanmarks pensionsordning i dag en række
valgmuligheder. Valgmulighederne giver medlemmerne mulighed for at tilpasse pensionsordningen til deres egne private og økonomiske
situation. Standardniveauet vil naturligvis fortsat være fastsat, så det er passende for langt
de fleste medlemmer.
83
Valgfriheden betyder blandt andet, at forsikringsdækningen ved visse kritiske sygdomme
- som i dag udgør et fast engangsbeløb på
100.000 kr. - kan vælges op eller ned med 50
pct. Det vil sige ned til 50.000 kr. eller op til
150.000 kr.
I perioden fra
1. januar 2010 frem
mod 2. kvartal 2014
har mere end 5.800
af Dansk El-Forbunds
medlemmer anvendt
tilbuddet om tværfaglig
behandling, og tilsammen har de fået over
44.000 behandlinger.
På samme måde kan størrelsen af supplerende
førtidspension vælges op eller ned alt efter behov. Standarddækningen er 66.000 kr., denne
kan hæves med 50 pct. til 99.000 kr. eller sænkes til 33.000 kr. Mindstebeløbet til udbetaling
ved dødsfald er som udgangspunkt 500.000 kr.
Det kan ændres til 250.000 kr., 750.000 kr. eller
1.000.000 kr.
Lave administrationsomkostninger
sikrer større pensioner
Det er helt afgørende at have lave administrationsomkostninger, for at sikre medlemmerne
den størst mulige opsparing. PensionDanmarks
medlemmer betaler 372 kr. i 2014, hvilket er
blandt branchens absolut laveste. Til sammenligning har mange kommercielle pensionsselskaber omkostninger omkring 1.400 kr. pr.
kunde årligt. Det giver over 70.000 kr. mindre –
dvs. 5.000 kr. årligt – i pensionsopsparing efter
et helt arbejdsliv.
Sundhedsordninger sikrer forebyggelse
– en gevinst for alle parter
Dansk El-Forbunds medlemmer har siden 1.
juli 2007 været omfattet af PensionDanmarks
sundhedsordning. Ordningen giver adgang til
84
tværfaglig behandling og hurtig diagnose.
Alle medlemmer har desuden adgang til tele­
fonisk sundhedsrådgivning, hvor der er
adgang til psykologhjælp, misbrugsrådgivning
og en sundhedsguide med vejledning om
behandlingstilbud i det offentlige sundhedsvæsen.
Sundhedsordningens formål er at forebygge,
at problemer i fx led, muskler eller sener, ikke
ender i kroniske lidelser eller i værste fald førtidspension.
PensionDanmark samarbejder med Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen,
Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen og
Parkinsonforeningen. Samarbejdet betyder at
man, som medlem af PensionDanmark, får et
års medlemskab af en relevant patientforening, hvis man får en engangsudbetaling ved
visse kritiske sygdomme eller får tilkendt
offentlig førtidspension på grund af skader
i bevægeapparatet. Medlemskabet sikrer en
hurtig og målrettet støtte fra den relevante
patientforening.
I perioden fra 1. januar 2010 frem mod 2.
kvartal 2014 har mere end 5.800 af Dansk ElForbunds medlemmer anvendt tilbuddet om
tværfaglig behandling, og tilsammen har de
fået over 44.000 behandlinger.
Den hyppigste årsag til behandling for Dansk
El-Forbunds medlemmer er problemer med
ryggen.
”Din Pension” – nye muligheder
for selvbetjening
Som supplement til den almindelige kundeservice lancerede PensionDanmark i december
2012 en app (”Din Pension”) til iPhone og Android-smartphones. App’en giver overblik over
pensionsordningen, og gør det samtidig muligt
for medlemmerne at booke tid hos en kiropraktor, massør, fysioterapeut eller zoneterapeut
direkte fra mobilen.
Pr. marts måned 2014 var der ca. 7 pct. af de bidragsaktive medlemmer fra Dansk El-Forbund i
PensionDanmark, der havde downloadet app’en.
PensionDanmark investerer
i medlemmernes arbejdspladser
Formålet med PensionDanmarks investeringer
er klart. De skal sikre medlemmerne høj købekraft af de fremtidige pensioner.
På grund af de usikre konjunkturudsigter og rekordlave renter har PensionDanmark igennem
de seneste år haft betydelig fokus på at øge
investeringerne i stabile alternativer herunder
kvalitetsejendomme og infrastruktur, som kan
tilbyde en stabil og ikke særlig konjunkturfølsom indtjening, og et forventet afkast pænt
over obligationsrenten.
PensionDanmark har i de senere år blandt
andet foretaget en række investeringer i domicilbyggerier i Danmark. Investeringerne tæller
blandt andet domiciler til MT Højgaard, NCC,
Nordea Bank Danmark, FN-Byen, MOE i hovedstadsområdet, Alfa Laval i Aalborg og Semco
Maritime i Esbjerg. Der er i alle tilfælde tale om
kvalitetsbyggeri med en attraktiv beliggenhed,
og en god lejer på en lang lejekontrakt, hvilket
sikrer medlemmerne et solidt og stabilt afkast
de næste mange år samtidig med, at investeringerne sætter gang i byggeri, der skaber
mange nye arbejdspladser.
PensionDanmark har allerede investeret 12
mia. kr. i erhvervs- og boligejendomme, og vil i
de kommende år investere yderligere 2 mia. kr.
i ejendomme om året.
Udover investeringer i ejendomme investerer PensionDanmark også i store vedvarende
energiprojekter, både i Danmark og i udlandet. Senest med nye investeringer i britiske
vindmølleparker, et biomassefyret kraftværk i
England og gasinfrastruktur i Holland. Investeringerne sikrer – ligesom ejendomsinvesteringerne - PensionDanmarks medlemmer et godt
og solidt afkast.
INDUSTRIENS PENSION GENNEM
KONGRESPERIODEN V/ STIG PEDERSEN
Arbejdsmarkedspension
Medlemmerne i Industriens Pension betaler
kun 28 kr. om måneden for administration og
kan glæde sig over at have fået et højt afkast
gennem mange år. Industriens Pension er tre
gange på fem år blevet kåret til Europas bedste
arbejdsmarkedspensionsselskab.
De seneste 10 år har Industriens Pension opnået et afkast af investeringerne på 9,2 % i
gennemsnit om året. Dermed ligger Industriens
Pension blandt landets allerbedste pensionsselskaber. Over et helt arbejdsliv har selv små
forskelle i det årlige afkast stor betydning for,
hvor meget man får i pension. 1 % ekstra i afkast om året gennem et helt arbejdsliv betyder,
at pensionen til sin tid sagtens kan blive 25 %
større.
Investeringer skaber
danske arbejdspladser
Over de senere år er Industriens Pension gået
nye veje for at finde investeringsmuligheder,
der kan sikre medlemmerne et godt og stabilt
afkast i en tid, hvor obligationer kun giver få
procent i afkast. Det har medført, at selskabet
har øget investeringerne inden for offentlige
private partnerskaber, infrastruktur og ejendomme.
En stor del af disse investeringer foretages
i Danmark, hvilket ikke alene kan sikre medlemmerne et godt afkast, men også bidrage
positivt til beskæftigelsen. Med udbygningen
af stråleterapien på Næstved Sygehus, er Industriens Pension gået ind i landets første
OPP-projekt på sygehusområdet, og i de kommende år forventer selskabet at investere 5
mia. kr. i ejendomme i Danmark. Sidste år gik
Industriens Pension ind som investor i en ny
havvindmøllepark i Nordsøen til 10 mia. kr.
Den får en samlet kapacitet, så den kan dække
ca. 370.000 husstandes elforbrug. Opførelsen
ventes at give beskæftigelse til mere end 1.000
personer i anlægsfasen og til omkring 350, når
møllerne er i drift.
Landets billigste pensionsselskab
For at sikre medlemmerne mest mulig pension
for pengene, lægger Industriens Pension stor
vægt på at holde omkostningerne nede. Det
sker ved løbende at effektivisere arbejdsprocesser og ved at bevare en pensionsordning,
der er enkel at administrere. De seneste fem
85
år er omkostningerne reduceret med 34 mio.
kr. Medlemmerne betaler i 2014, 28 kr. om måneden for administration. Det gør Industriens
Pension til landets billigste pensionsselskab.
Medlemmerne fik overført 13,3 mia. kr.
I 2011 besluttede overenskomstparterne at
ændre pensionsordningen fra gennemsnitsrente til markedsrente. I en pensionsordning
med markedsrente får man med det samme
overført hele sin del af det afkast, selskabet
opnår af investeringerne. I de gode perioder
vokser opsparingen. I dårlige perioder taber
selskabet penge på investeringerne, og så bliver opsparingen mindre.
Ændringen blev gennemført for at gøre
pensionsordningen mere fair. Hvert år får
mange nyt arbejde uden for industrien. De
skal derfor med i en anden pensionsordning.
Da pensionsordningen var med gennemsnitsrente var der brug for at have en stor fælles
opsparing til at udjævne udsving i afkast, og
medlemmerne kunne ikke få deres del af den
fælles opsparing med over i en anden pensionsordning. Med skiftet til markedsrente
forsvandt denne utilsigtede uretfærdighed, og
medlemmerne fik overført de fælles reserver.
De var på 13,3 mia. kr. og gav medlemmerne en
forhøjelse af deres opsparing på 25 %.
Medlemmerne betjener sig selv via nettet
Antallet af brugere af Industriens Pensions
hjemmeside er steget stærkt og ligger nu på
ca. 1.000 forskellige brugere om dagen – alle
ugens dage. Medlemmerne kan logge ind på
deres personlige side med NemID, og altid finde
opdaterede data om deres pension, omkostninger, forsikringsdækning og indbetalinger.
De har også adgang til en lang række selvbetjeningsfunktioner.
To uafhængige analyser blandt landets pensionskunder viser, at brugerne er mest tilfredse
med Industriens Pensions hjemmeside.
Bedre sikring af medlemmer der mister
erhvervsevnen
Elektrikere, der er med i Industriens Pension,
er ikke afhængige af, at de får tilkendt førtids-
86
pension for at få penge fra pensionsordningen.
Industriens Pension foretager selv helbredsvurderingen. Det sikrer en hurtig sagsbehandling, og selv om man ikke kan få førtidspension
fra det offentlige, kan man få udbetalt et stort
engangsbeløb og en månedlig invalidepension,
hvis man varigt mister to tredjedele af sin erhvervsevne. Hertil kommer, at opsparingen til
alderdommen fortsætter, selv om de ikke længere indbetaler til pensionsordningen.
Størrelsen af den løbende invalidepension er
fastsat, så der ikke sker modregning i førtidspensionen fra det offentlige. Den månedlige
invalidepension forhøjes 1. januar 2015. Det
betyder at medlemmer, der mister erhvervsevnen efter denne dato, kan med de nuværende
regler få 212.000 kr. fra det offentlige og
72.000 kr. fra Industriens Pension. Indtægtsnedgangen vil dermed komme under 20 %, hvis
man har haft en lønindtægt på op til 350.000 kr.
Fortsat tryghed hvis indbetalingen
stopper
I Industriens Pension er man stadig dækket af
sine forsikringer i en periode, selv om indbetalingen stopper, fordi man er blevet arbejdsløs
eller får et arbejde, hvor der ikke bliver indbetalt
til pension.
Forsikringerne fortsætter automatisk i 12 måneder, hvis opsparingen er stor nok til at dække
udgiften. Herefter har man mulighed for at forlænge forsikringsdækningen uden indbetaling
med op til 24 måneder. Pengene til forsikringerne bliver trukket fra pensionsopsparingen.
Opsparingen bliver derfor mindre.
I Industriens Pension er der også mulighed for
at blive selvbetaler. At være selvbetaler betyder,
at man for egen regning betaler til sin pensionsordning. Man kan enten betale fuldt bidrag,
så opsparingen fortsætter som hidtil, eller nøjes med at betale for forsikringer.
Få styr på økonomien før pensionsalderen
Som noget nyt tilbyder Industriens Pension nu
alle medlemmer, der er fyldt 55 år, en gratis
senioranalyse, hvor hele husstandens økonomi bliver gennemgået. Til senioranalysen
El og teknikmesse.
Elektrikeren 03/2012
Foto: Alex Tran
anvendes et elektronisk værktøj, der med udgangspunkt i en række individuelt indtastede
oplysninger foreslår forskellige muligheder for
økonomisk tilrettelæggelse af pensionstilværelsen. Eksempelvis er det muligt at udregne,
hvornår det bedst kan betale sig at gå på
pension, og om det kan betale sig at indbetale
ekstra i den sidste tid frem mod pensionering.
Selve samtalen med pensionsrådgiveren foregår over telefonen og tager en times tid.
Industriens pension har landets mest
tilfredse pensionskunder
Industriens Pension topper BrancheIndex Pension 2013, som er en stor uvildig undersøgelse
af danskernes forhold til deres pensionsselskab. De danske pensionskunder er blandt andet blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med
deres selskab, hvor attraktivt selskabet er i
forhold til andre, og hvordan de oplever selskabets rådgivning. Undersøgelsen viser, at medlemmerne i Industriens Pension er dem, der er
mest glade for deres pensionsselskab.
SAMPENSION
GENNEM KONGRESPERIODEN
V/ ALLAN S. ANDERSEN
Sampension obligationsportefølje på 110 mia.
kr. realiserede i 2013 afkast, som lå markant
over, hvad man i gennemsnit kunne forvente
at opnå i markedet. Obligationer med højeste
sikkerhed som statspapirer og sikre realkreditobligationer opnåede et afkast på 2,9 %, og
obligationer med mere kreditrisiko herunder fx
virksomhedsobligationer nåede op på 8,5 %.
Benchmark for begge kategorier var tæt på nul
i 2013 med henholdsvis 0,3 % og 0,4 %.
I Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1
Livspension bliver sammensætningen af investeringsaktiver automatisk tilpasset kundens
alder. Desuden er det blevet muligt i 2013 at
vælge mellem tre forskellige investeringsprofiler: Lav risiko, moderat risiko og høj risiko.
De forskellige investeringsprofiler har givet
større spredning i afkastene. En person på 25
år med høj risikoprofil opnår fx 17,2 % i afkast i
år, mens en person på 60 år med lav risikoprofil
opnår et afkast på 5,6 %. Det samlede afkast i
markedsrente lander på 8,9 %.
Omkostninger
Sampensions omkostninger til administration
er løbende reduceret de senere år. Den årlige
omkostning pr. forsikret faldt fra 447 kr. i 2012
til kun 416 kr. i 2013. Det er en reduktion på 7
% og udviklingen forventes at fortsætte ind i
det nye år.
87
Medlemsbestanden
31.12.2010
31.12.2011
31.12.2012
31.12.2013
137.789
123.043
16.810
19.662
297.304
136.547
116.067
15.318
19.481
287.413
141.583
118.340
14.739
19.270
293.932
143.522
120.891
14.484
19.139
298.036
Gruppen for overenskomstansatte i kommuner mv.
Gruppen for Statsansatte
Gruppen for Grafisk Pension
Tjenestemænd
Medlemmer
Valgfri investeringsprofil
Den enkelte kunde har i 2013 fået mulighed for
selv at vælge investeringsprofil i livscyklusproduktet, 3 i 1 Livspension. Der kan vælges mellem tre profiler: Lav risiko, moderat risiko og høj
risiko.
Investeringerne bliver fortsat automatisk tilpasset kundens aktuelle alder samtidig med, at
den valgfri investeringsprofil nu gør det muligt
for den enkelte kunde at indrette sin opsparing,
så den passer til individuelle forhold til risiko og
den samlede forventede økonomiske situation i
pensionstilværelsen.
Endnu bedre rådgivning
Sampension har i 2013 taget et helt nyudviklet pc-baseret analyseværktøj i brug i sin
pensions­rådgivning. Det hedder Pensionstjek
og er vurderet til at være blandt de absolut
bedste.
Pensionstjek tager udgangspunkt i hele kundens/familiens økonomi og inddrager faktorer
som formue og gæld, friværdi, øvrige pensionsordninger, offentlige ydelser, efterløn og
88
ATP mv. samt skattemæssige forhold. Kunden
kan derpå træffe beslutning om sin pension ud
fra sit ønskede rådighedsbeløb og den aktuelle
livssituation.
I 2014 udbydes yderligere et supplerende rådgivningstilbud målrettet kunder over 55 år. Det
hedder pensionsplan. Pensionsplan optimerer
tidspunktet og udbetalingen af pensionen i
udbetalingsperioden, så kunden kan få mest
muligt ud af sin pensionsopsparing.
Sampensions kunderådgivere havde i 2013
knap 100.000 telefonsamtaler med kunder,
der blandt andet fik rådgivning om de valgmuligheder, der er i Sampensions fleksible
pensionsprodukter. Fra 2014 vil Sampension
pensionsrådgivning foregå via tre kundekanaler:
∫∫ Selvbetjeningsrådgivning (rådgivning via
Sampension hjemmeside).
∫∫ Skærmrådgivning (rådgivning via telefon og
videoopkobling til pc).
∫∫ På-stedet-rådgivning (rådgivning på arbejdsplads eller anden aftalt lokation).
Peter Back og Bo Andersen.
Elektrikeren 01/2013
Foto: Henrik Bjerregrav
89
Fagligt juridiske sager 2010-2014
v/ Jeppe Wahl-Brink
Kongresperioden har naturligvis været præget
af den generelle lavkonjunktur, hvilket har betydet, at konkurssager og efterfølgende sager
vedrørende Lønmodtagernes Garantifond (LG)
har fyldt meget i perioden. Sagerne er i stort
set alle tilfælde blevet løst, uden det har været
nødvendigt at føre retssager mod konkursboer
eller LG.
Derudover har udviklingen på det ansættelsesretlige område i denne kongresperiode i
høj grad været præget af forhold med udspring
fra EU. To afgørelser fra EU-Domstolen om
henholdsvis ferie og fratrædelsesgodtgørelser
har således haft en meget stor betydning, og
derudover har en række afgørelser om diskrimination på grund af alder og handicap også
fyldt en del. Men også implementeringen af
vikardirektivet har haft vores interesse, og endelig har vi selv fået en afgørelse om gentagne
tidsbegrænsede ansættelser, der også har
­relationer til et EU-direktiv.
Herunder vil udvalgte af emner blive uddybet,
og derudover vil jeg komme ind på to nylige
skatterådsafgørelser, der sår tvivl om beskatning af fratrædelsesgodtgørelser.
Sygdom under ferie
EU-Domstolen afsagde den 10. september
2009 en dom om, at medarbejdere, der blev
syge under ferie, havde ret til erstatningsferie.
Efter dansk ret havde man kun ret til erstatningsferie, hvis man blev syg, inden ferien
startede.
Denne forskel afstedkom en lang række danske
sager om rækkevidden af EU-Domstolens afgørelse, og CO-industri var først til at komme til
Højesteret med en sag, der blev afgjort den 18.
december 2013. CO-industri tabte sagen, og
det blev slået fast, at EU-dommen ikke kunne
håndhæves overfor private arbejdsgivere. Dette
har afstedkommet nye sager, der er rejst over-
90
for den danske stat om erstatning for fejlagtig
implementering af EU’s arbejdstidsdirektiv, der
indeholdt de regler, der gav ret til erstatningsferie. Disse sager er endnu ikke afgjort. Vi har
konkret 2 sager, der afventer resultatet heraf.
Sideløbende har Folketinget vedtaget en ændring af ferieloven for at få implementeret
arbejdstidsdirektivet korrekt. Denne lovændring
trådte i kraft den 1. maj 2012. Ovennævnte
retssager omhandler således alene retsstillingen frem til 30. april 2012.
Ved ferielovsændringen blev lønmodtagere
givet ret til erstatningsferie, hvis de blev syge
under ferien, og opfyldte følgende 3 betingelser: 1) Sygemelder sig på sædvanlig vis, 2) får
lægeerklæring for egen regning og 3) efterfølgende er syg i mere end 5 arbejdsdage.
Implementering af vikardirektivet
Vikardirektivet blev vedtaget i EU den 19. november 2008 og skulle være implementeret i
national ret den 5. december 2011. Det nåede
staten ikke. Først med virkning fra den 1. juli
2013 blev direktivet implementeret ved en
dansk lov.
Forud for dette havde gået et langt lovforberedende arbejde, hvor Dansk El-Forbund var
repræsenteret i en baggrundsgruppe i LO, der
klædte LO’s repræsentant på i forbindelse med
forhandlingerne med ministeren. Resultatet
blev en mudret omgang, hvor det blev tilladt
at fravige loven ved kollektiv overenskomst
indgået med de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, uanset om aftalen
var indgået før eller efter direktivet og lovens
vedtagelse.
På det overenskomstdækkede område betyder det, at loven nok ikke får nogen betydning,
mens den forhåbentligt kan fange nogle situationer op, hvor der ikke er indgået over-
enskomst. Her er hovedprincippet, at vikarer
skal behandles ligesom brugervirksomhedens
medarbejdere for så vidt angår arbejdstidens
længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, helligdage og aflønning.
Gentagne tidsbegrænsede ansættelser
Vi vandt den 28. juni 2013 en sag ved Østre
Landsret om gentagne tidsbegrænsede ansættelser. Sagen omhandlede fire elektrikere,
der var blevet ansat af DSB til at ”nulstille” en
række øresundstog. De blev ansat på tidsbegrænsede vilkår. Fire gange blev elektrikerne
forlænget som følge af udvidelser i antallet
af togsæt, der skulle nulstilles og manglende
plads til at udføre arbejdet. I ca. 1/3 af den
samlede ansættelsestid på over to år arbejdede
elektrikerne med normalt driftsarbejde for DSB.
Den sidste forlængelse udløb den 13. april
2011, og elektrikerne fratrådte uden yderligere
varsel. De tre landsretsdommere fastslog enstemmigt, at specielt den 2. forlængelse blev
foretaget på et tidspunkt, hvor projektets afslutningsdato ikke kunne fastslås, og der derfor
ikke var en saglig grund til at gøre denne ansættelse tidsbegrænset. De fire elektrikere blev
alle tilkendt løn i en opsigelsesperiode løbende
for resten af april og tre måneder frem samt en
godtgørelse på 15.000 kr. for overtrædelse af
lov om tidsbegrænset ansættelse.
Beskatning af fratrædelsesgodtgørelser
Skatterådet har i to afgørelser af 28. januar
2014 fastslået, at fratrædelsesgodtgørelser
er skattefri, hvis baggrunden for godtgørelsen
er en afskedigelse i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling
på grund af race, hudfarve, religion eller tro,
politisk anskuelse, seksuel orientering, alder,
handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Umiddelbart må det forventes, at afgørelsen
også kommer til at gælde overtrædelser af
ligebehandlingslovens regler om forbud mod
diskrimination på grund af køn, mens det er
mere tvivlsomt, om afgørelserne vil få betydning for sager om usaglig afskedigelse efter de
almindelige regler i funktionærloven og hovedaftalen.
Det må forventes, at afgørelserne vil blive efterprøvet i nye sager, hvor domstolene vil blive
inddraget, og det er bestemt ikke utænkeligt,
at resultatet bliver, at Skatterådets afgørelser
bliver omgjort. Men indtil videre har vi besluttet
at hjælpe medlemmer med at få deres skatteretlige forhold i denne sammenhæng afklaret.
91
Arbejdsmiljøområdet
v/Lene Christiansen
Generelt foregår arbejdsmiljøarbejdet på et
overordnet niveau, hvor der udarbejdes retningslinjer, lovgivning, analyser og tolkninger
på, hvad der skal til for at få et bedre arbejdsmiljø. Indimellem kan det føles svært at nå
­direkte ”ud over kanten” til vores kollegaer,
der arbejder helt ude på arbejdspladsen.
Det er selvfølgelig afdelingernes opgave at
være synlige over for vores kollegaer lokalt.
10-årig periode faktisk ikke er blevet bedre –
tværtimod har flere været udsat for en arbejdsulykke. Dårlige arbejdsstillinger er stadig et
problem og egentlig et ok psykisk arbejdsmiljø
(som efter undersøgelsen er stigende). Der er
generelt travlt på arbejdet, og man presses på
tid. En af konklusionerne er, at faget har meget
indflydelse på eget arbejde, og derfor klarer at
navigere i et ikke helt godt arbejdsmiljø.
Heldigvis har vi kontakt til rigtig mange arbejdsmiljørepræsentanter, som kommer lige ude fra
den virkelige verden og ved, hvad der rør sig.
Sikkerheds- og miljøudvalgsmøder
På arbejdsområdet udvikler der sig nogle tendenser. I øjeblikket er det in at beskæftige sig
med psykisk arbejdsmiljø, men vi holder fast
i, at vores branche stadig har størst udfordringer på det klassiske arbejdsmiljø: Ulykker,
nedslidning, farlige stoffer og materialer. Psykisk arbejdsmiljø er et stigende problem, som
vi selvfølgelig skal forholde os til, men Dansk
­El-Forbund prioriterer alligevel det fysiske frem
for det psykiske i øjeblikket. Ligeledes er der en
tendens til, at der skal være individuel tilgang
til den enkeltes arbejdsmiljø og kapacitet.
Det er vi noget bekymrede for.
I den forløbne kongresperiode er ressourcerne
på arbejdsmiljøområdet reduceret. Derfor
er det nødvendigt at prioritere, hvor Dansk
­El-Forbund skal være repræsenteret. For 4 år
siden var vi et arbejdsmiljøteam, der bestod af
2 forbundssekretærer (en på hel tid og en på
delt tid), en socialrådgiver, en næstformand
og tilknyttet en HK-sekretær.
I dag er teamet blevet til et mini-arbejdsmiljøteam bestående af en forbundssekretær og en
socialrådgiver, der næsten er selvkørende.
Arbejdsmiljøundersøgelse fra 2010
Den vigtigste viden, vi fik på baggrund af
undersøgelsen, var: Arbejdsmiljøet over en
92
I perioden har været fastlagt 4 møder pr. år.
Det blev ændret i 2014 til 2 videomøder og
2 fysiske møder pr. år. Ellers har der været
eksperimenteret lidt med at finde en anden
­mødeform.
Emner behandlet på møderne:
∫∫ Gensidig orientering
∫∫ Ny organisering af arbejdsmiljøorganisationen (Ny AMO)
∫∫ Udviklingen i antallet af arbejdsmiljørepræsentanter
∫∫ Handleplan mod ulykker 2013-2015
∫∫ Arbejdsskadeområdet
∫∫ Det socialpolitiske område
∫∫ Øvrige aktuelle arbejdsmiljø problemer
∫∫ Eksterne oplægsholdere med forskellige
­emner
Mødeform
Mødeformen har primært været fysiske møder
afholdt i Forbundshuset, men i 2013 blev videomøder introduceret. Det er blandet, hvordan
det er blevet modtaget i afdelingerne.
Ved nogle møder har der været ekstern oplægsholder.
Der har været debatteret, hvordan der kunne
holdes alternative mødeformer, evt. møder lokalt hvor det kunne kombineres med deltagelse
af lokale arbejdsmiljørepræsentanter. Desværre
er der ikke lokal økonomi til at betale lokale
arbejdsmiljørepræsentanter fri til deltagelse i
møder/oplæg.
jørepræsentanter. Det ser ud til, kurserne har
fundet en form, der passer fint til arbejdsmiljørepræsentanternes behov.
Topmøde 2012
Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter
6 Workshops om arbejdsmiljø blev tilbudt på
topmødet: El-ulykker - Er det stadig et problem?, Ny arbejdsmiljøorganisation, Høreskade
og hørenedsættelse, Velfærdsforanstaltninger,
Hviletidsbestemmelserne (11-timers regel) og
Arbejdsmiljørepræsentanten som forhandler.
Hvert år vælges ca. 100 nye arbejdsmiljørepræsentanter. Alle modtager et velkomstbrev
og en USB-nøgle til download af informationer
om arbejdsmiljø. Der tilbydes 1-2 stk. 1-dags
kurser om året – 1 øst for Storebælt og 1 vest
for Storebælt. Kurserne afvikles som éndags
kurser og afholdes i en afdeling for at holde
omkostningerne nede. Tidligere blev kurserne
afviklet med overnatning, men disse kurser var
vanskelige at fylde. Ved en rundspørge fandt vi
ud af, at de nyvalgte ikke ønskede at overnatte
på deres første kursus. Derefter blev det til
1-dags kurser med ca. 20 deltagere, som er
lette at fylde. Kurserne indeholder de emner,
som det ser ud til, er vigtigst for AMR lige nu og
her.
Der var stor efterspørgsel på de 6 workshops,
280 deltog i de forskellige workshops, men den
om el-ulykker toppede med et deltagerantal på
71 personer.
Regionskonferencer
I de år, hvor der ikke er topmøde, bliver holdt
regionale konferencer. Team arbejdsmiljø har
deltaget som oplægsholdere på konferencerne
med følgende emner: Hviletid, solcellemontering, arbejdspladsvurdering, vejr- og velfærdsforhold, el-ulykker og ”Ny AMO”.
Afdelinger
Det er forskelligt, hvor meget arbejdsmiljøarbejde der er foregået i de lokale afdelinger.
Forbundet har deltaget i nogle afdelingsmøder
med oplæg om arbejdsmiljø.
Synlighedsdage
På de synlighedsdage, der er gennemført, har
forbundet været repræsenteret med fokus på
arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljørepræsentanter i
Dansk El-Forbund. Udviklingen i antal
I maj 2014 er antallet af arbejdsmiljørepræsentanter 480 mod 600 i november 2010. Der
er flere årsager til, antallet er dalet. Dels har
Dansk El-Forbund indført en mere opfølgende
registrering af arbejdsmiljørepræsentanternes
valgperioder, og dels at der blev vedtaget en
ændring af arbejdsmiljøloven 1. oktober 2010.
Kurser for arbejdsmiljørepræsentanter
(AMR)
I kongresperioden har vi haft 141 igennem
kurserne for nyvalgte og erfarne arbejdsmil-
Deltagerne kan have svært ved at kende forskellen på de lovpligtige kurser mod de kurser, som Dansk El-Forbund tilbyder. Dansk
El-Forbunds kurser er målrettet, hvad det vil
sige at være arbejdsmiljørepræsentant set fra
arbejdstagers side i branchen. På dagsordenen
er emner som: APV, ulykker, el-ulykker, fysisk
nedslidning, arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø. Sidstnævnte berøres kun overfladisk,
selvfølgelig anerkender vi, at det er et stigende
problem, men med respekt for denne udvikling,
prioriterer vi stadig det klassiske arbejdsmiljø
højere på kurserne.
Erfarne arbejdsmiljørepræsentanter
De sidste 2 år er tilbudt 2-dages kurser
med overnatning. Modellen er fundet ud fra
spørgsmål til dem, der har deltaget i kurser for
nyvalgte. Det ser ud til, at arbejdsmiljørepræsentanterne er klar til at overnatte, når de først
har stiftet bekendtskab med kursusformen og
indholdet. Emnerne er de samme som for nyvalgte, men her arbejdes dybere med emnerne.
Som nyt emne er ”AMR som forhandler”. Det
er ikke fordi, arbejdsmiljøet er til forhandling,
men udviklingen er mere og mere at have de
gode argumenter for det gode arbejdsmiljø.
Ligeledes er ændringen i arbejdsmiljøloven af
93
1. oktober 2010, hvor arbejdsmiljøet kan organiseres, så det passer til den enkelte virksomhed, medvirkende til, der skal kunne forhandles
og argumenteres. I den tidligere lovgivning
var sammensætningen af arbejdsmiljøorganisationen beskrevet ret konkret, nu skal man
i samarbejde finde en løsning på, hvordan
arbejdsmiljøorganisationen og antallet af arbejdsmiljørepræsentanter skal være.
Henvendelser til forbundet
I hverdagen kommer der henvendelser fra afdelinger, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, medlemmer og virksomheder i
nogenlunde nævnte rækkefølge.
Henvendelserne er en bred vifte af arbejds­
miljøspørgsmål lige fra hviletid, velfærds­
foranstaltninger, spisning, toiletforhold,
ændring af arbejdsmiljølov, indretning af
servicebiler som kontor og spiseplads,
vinterforanstaltninger, PCB, asbest, MRSA,
psykisk arbejdsmiljø mm.
Det psykiske arbejdsmiljø er kommet på dagsordenen også indenfor el-faget. Arbejdsmiljørepræsentanterne efterspørger mere viden på
området og hjælp til at håndtere de konkrete
hændelser. Medlemmerne sygemeldes på
grund af stress, og der kan være tale om lange
sygemeldinger, før man kan vende tilbage til
arbejdspladsen.
Der kommer en del henvendelser direkte fra
vores arbejdsmiljørepræsentanter. Sikkert fordi
vi møder mange af arbejdsmiljørepræsentanter
på kurserne, og de henvender sig derfor direkte
på forbundskontoret.
LO
Arbejdsmiljø og samarbejdsudvalget
(ASU)
Dansk El-Forbund har deltaget i ASU´s møder
og deltaget i arbejdsgrupper nedsat under ASU,
bl.a. omkring MSB, ny AMO, evaluering af AMO
og 2020-plan.
Via LO er Dansk El-Forbund repræsenteret i
arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikrings
bestyrelse (AES) og i Arbejdsmiljørådet med
94
en suppleantpost. I arbejdsmiljørådet er suppleantposten på bygge- og anlægsområdet,
hvor BAT har en ordinær plads i rådet. Dansk ElForbund er derfor fast repræsenteret, når BAT
ikke kan deltage og deltager en hel del i møder,
når andre ordinære repræsentanter ikke deltager i møderne.
Muskel og skeletbesvær (MSB)
MSB er et område, hvor det traditionelt har
været svært at nå til enighed mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Dansk El-Forbund har
været med i en arbejdsgruppe, hvor MSB er behandlet. Efter flere års arbejde kom der i 2010
en 3-partsbetænkning på området. Betænkningen indeholdt flere kontroversielle punkter,
som vi var meget kritiske overfor. Blandt andet
et nyt begreb om ”selvvurdering”, som tog udgangspunkt i en individuel tilgang i vurdering af,
hvad den enkelte kan klare at løfte. Betænkningen lagde ligeledes op til, at grænseområderne
til de eksisterende vægtgrænser kunne ændres
(trappemodellen). I sidste ende måtte vi over
for LO meddele, at vi ikke kunne støtte betænkningen. En af følgerne af denne uenighed fik
arbejdstilsynet til at udvikle den elektroniske
”Løftetjek”. Et værktøj hvor man kan indtaste
vægt, hyppighed og hvor belastende løftene er.
Løftetjekkeren viser til sidst et resultat og henviser til hvilke vejledninger, der kan hjælpe til at
forebygge skadelige løft. Løftetjekkeren er ikke
et entydigt værktøj, men godt til at få fokus på,
hvor meget man løfter, og om det er skadeligt.
Det har også været til debat, om løftereglerne
skal hen i mod hvilken kapacitet den enkelte
har, herunder om der skal være forskel på løftegrænser for kvinder og mænd.
KARTELLER
Bygge- anlæg og trækartellet (BAT)
BAT løfter stadig opgaven for Dansk El-Forbund
i nordisk og europæisk sammenhæng.
I BAT er der sparet en person i BAT´s arbejdsmiljøteam. Det har givet mere arbejde i Dansk
El-Forbund, fordi medlemsorganisationerne er
nødt til at dække hinanden mere af og deltage
i møder/opgaver, som BAT sørgede for før. BAT
er stadig bærende på det tværfaglige område
inden for bygge- og anlæg.
CO-i arbejdsmiljøudvalg har holdt få møder, og
aktiviteten har været begrænset. Der har været
en del udskiftning i udvalget, også fra Dansk ElForbunds side.
Grafisk industri og medie kartel (GIMK)
Dansk El-Forbund deltager i møder og relevante konferencer. Der bliver afholdt en konference om året.
Branchearbejdsmiljøråd
Dansk El-Forbund er tilknyttet 4 af de 11 BrancheArbejdsmiljøRåd. Ressourcerne fordeles ud
fra, hvad der er muligt.
Branchearbejdsmiljøråd for bygge og
anlæg (BAR Bygge og Anlæg)
BAR Bygge og Anlæg er der, hvor der lægges
flest ressourcer, hvilket er i overensstemmelse
med vores medlemssammensætning.
På grund af fokus på el-ulykker på byggepladser tog BAR Bygge og Anlæg initiativ til en fælles kampagne rettet mod alle beskæftigede
på byggepladsen. Sikkerhedsstyrelsen deltog
ligeledes i kampagnen, som udmøntede sig i
posters og en plakat med ”gode råd” om elsikkerhed på byggepladsen samt information
om de helbredsmæssige konsekvenser, hvis
man får stød.
kongresperiode er det et område, der er nedprioriteret.
BAR Service og Tjenesteydelser
Er ligeledes et område, hvor Dansk El-Forbund
ikke sætter den store dagsorden, men følger
arbejdet og selvfølgelig formidler de vejledninger, der bliver udarbejdet.
Samarbejde med arbejdsgiversiden
TEKNIQ og Dansk El-Forbund har et godt samarbejde på arbejdsmiljøområdet. Vi har fælles
tilgang til mange arbejdsmiljøspørgsmål. Det
er fint i tråd med lovgivningen, som beskriver,
at arbejdsmiljøarbejdet skal foregå i et samarbejde. Desværre ser vi nogle steder, hvor
det ikke er sådan. Tit handler det om at klæde
både arbejdsgiverne og vores kolleger på, så de
sammen kan udvikle et bedre arbejdsmiljø.
Nogle har fint styr på arbejdsmiljøet, og vi
kan i stigende grad se, virksomhederne bliver
presset af byggeherre ved licitationer, hvor de
efterspørger, om virksomheden har styr på arbejdsmiljøet og ulykkerne.
Vi har stadig vores arbejdsmiljøportal hos
Schultz i drift, men det er begrænset, hvor
mange der bruger den.
Industriens branchearbejdsmiljøråd
(I-BAR)
Der er i perioden lavet en aftale med TEKNIQ om, at organisationerne kan mødes og
afhjælpe eventuelle konflikter om organiseringen af arbejdsmiljøet. Det er bl.a. aftalt, at
en virksomhed/arbejdsmiljøudvalget ikke kan
ændre sammensætningen i den lokale arbejdsmiljøorganisation, uden de lokale parter
er hørt.
I-BAR´en har brugt en del ressourcer på at
behandle og vedtage, hvilken strategi der skal
arbejdes efter.
OFFSHORE
Offshore Sikkerhedsrådet (OSR)
L-AUS håndbogen er blevet revideret og udkommet i nyt layout. Bogen ligger i papirform
på dansk suppleret med en elektronisk udgave
på engelsk og tysk.
Dansk El-Forbund har ikke været en særlig stor
del af I-BAR arbejdet pga. de færre ressourcer i
arbejdsmiljøteamet. Dog har vi deltaget i noget
vejledningsarbejde, hvor el-sikkerhed er i fokus.
Grafisk branchearbejdsmiljøråd
Grafisk BAR´s møder deltog Dansk El-Forbund
tidligere i på en suppleantpost fra 3F. I denne
Arbejdet med løbende tilpasninger af bekendtgørelser og vejledninger i forhold til offshore
sikkerhedsloven har foregået kontinuerligt lige
indtil ”Deep Water Horizon”, ulykken i den Mexicanske Golf d. 20. april 2010. Herefter blev et
større internationalt udredningsarbejde sat i
gang. Ulykkesrapporter er skrevet, og det forårsagede, at EU-kommissionen ville indføre en
forordning, som endte med at blive ”Direktiv
95
Dansk El-Forbund
har villet og vil have
Sikkerhedsstyrelsen til
at være mere skarpe
på at samle informationer om el-ulykker og
endda kræve, at de skal
indberettes. Det vil
styrelsen ikke.
om sikkerhed i forbindelse med offshore olie og
gas aktiviteter (EU 2013/30)”.
Inden for kort tid er de sidste ændringsforslag
til offshoresikkerhedsloven skrevet og med forventet fremstilling i Folketinget til efteråret.
Arbejdet vil ændre sig fra at være tilpasning
af eksisterende lov til at implementere et EUdirektiv i dansk offshore lov.
OSR-arbejdsgruppen arbejder med ovenstående arbejde, og det er der brugt en del tid på.
Foran ligger så igen tilpasninger af bekendtgørelser og vejledninger. Dette arbejde kommer i
forlængelse af, at loven bliver vedtaget.
Sikkerhedsrepræsentanter forbliver sikkerhedsrepræsentanter offshore. I forbindelse
med lovændringen på land har arbejdsgiversiden offshore ikke været interesseret i at ændre
titlen fra sikkerhedsrepræsentant til arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsgiversiden mener,
ordet sikkerhedsrepræsentant signalerer mere
sikkerhed end ordet arbejdsmiljørepræsentant.
Men sikkerhedsarbejdet handler også om nedslidning og trivsel.
Partssamarbejdet
På offshore området har parterne et samarbejde, hvor vi søger at drøfte forskellige
problemstillinger, der kan være offshore. Eksempler på emner, der har været drøftet i perioden:
96
HUET (Helicopter Underwater Escape Training)
blev indført som et lovkrav i 2008. Som opfølgning på dette, har vi i partssamarbejdet fulgt,
hvilke konsekvenser det ville få for vores kolleger, der skulle gennemgå denne uddannelse, og
hvor mange dispensationer der er givet. Der er
ikke givet ret mange dispensationer, og der er
enkelte operatører, der slet ikke vil give dispensationer pga. den totale sikkerhed. Dansk ElForbund mener, det var den rigtige beslutning,
at det blev lovkrav med HUET, men erkender
også, at det giver lidt nervøsitet, når kurset skal
gennemgås. Man kan miste sit job, hvis kurset
ikke kan gennemføres.
Involvering er udtrykt i offshoresikkerhedsloven
flere steder. Partssamarbejdet har drøftet og
lavet en fælles indstilling til myndigheden om,
hvor vi mener, vores kolleger skal involveres og
hvordan. Problematikken har været, at vores
kolleger skulle involveres, men hvordan bliver
man f.eks. klædt på til at forholde sig til en evakueringsanalyse, der er fyldt med komplicerede
beregninger?
Organisering af sikkerhedsarbejdet har også
været til drøftelse sammen med andre løbende
emner, som kan være gode at afklare.
MYNDIGHEDER
Sikkerhedsstyrelsen
Vi har i hele kongresperioden forsøgt at få et
samarbejde op at stå med Sikkerhedsstyrelsen.
Dels for at få flere el–ulykker registreret, men
også for at få Sikkerhedsstyrelsen til at påtage
sig det ansvar de har for at få de korrekte statistikker offentliggjort og seriøst arbejde med at
få nedbragt antallet af ulykker.
Dansk El-Forbund har villet og vil have Sikkerhedsstyrelsen til at være mere skarpe på at
samle informationer om el-ulykker og endda
kræve, at de skal indberettes. Det vil styrelsen
ikke.
Som led i ulykkesarbejdet har de på deres
hjemmeside lavet en side, hvor el-ulykker
beskrives, hvilke senfølger man kan få og en
anbefaling om at søge læge efter et stød.
Ligeledes har der været et samarbejde med
ungdommen, hvor arbejde under spænding har
været på dagsordenen og med ud på de tekniske skoler under kampagnen ”L-AUS gør AVS”.
Sikkerhedsstyrelsen har mange år offentliggjort statistikker for el-ulykker. Dansk El-Forbund har løbende kritiseret statistikken for at
være mangelfuld, men det var dog for meget,
da Sikkerhedsstyrelsen fra 2011 valgte ikke at
offentliggøre statistik mere. Vi havde hellere
set, styrelsen havde arbejdet på at kvalificere
statistikken end at droppe den.
Løbende har Dansk El-Forbund kontaktet
Sikkerhedsstyrelsen for at få offentliggjort
statistikkerne igen. Det medførte et brev til Direktøren sommeren 2013.
Sidste skridt er, at der nu bliver oplyst data over
el-ulykker - tal, der kom frem i januar 2014 for
årene 2011, 2012 og 2013.
Som beskrevet under BAR Bygge og Anlæg
har Sikkerhedsstyrelsen og Dansk El-Forbund
indgået i et samarbejde om kampagne rettet
mod andre faggrupper end elektrikerne på byggepladserne.
ner, Supplerende Uddannelse, Det strategiske
og operationelle niveau
∫∫ Sikkerhedsrepræsentanten blev til arbejdsmiljørepræsentant
∫∫ Arbejdsmiljøet kan organiseres, så det bedre
passer ind i den enkelte virksomhed
∫∫ Uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanter.
Den lovpligtige uddannelse blev reduceret,
og den supplerende uddannelse kom til.
Generelt var intentionerne i loven gode, men
det kniber med, at virksomhederne efterlever
lovens intentioner om at opprioritere arbejdsmiljøområdet. Nogle steder ser det ud til, at
virksomhederne har brugt loven som en spareøvelse, der betyder færre arbejdsmiljørepræsentanter og mindre uddannelse.
Den supplerende uddannelse er et skridt i den
rigtige retning med løbende efteruddannelse
af arbejdsmiljørepræsentanter. Uddannelsen
bliver ikke gennemført i tilstrækkeligt omfang.
Det er en kombination af, at arbejdsgiverne ikke
tilbyder kurserne, arbejdsmiljørepræsentanterne ikke deltager, og til sidst – kursusudbuddene er svære at finde, og derfor må for mange
kurser aflyses.
Arbejdstilsynet
Hviletid: Dansk El-Forbund har sammen med
3F stillet en hel del spørgsmål til Arbejdstilsynet om hviletidsbestemmelserne (11-timers
reglen). Bekendtgørelser og vejledninger er
svære at tolke, så der ligger nu en del skriftlige fortolkningssvar fra Arbejdstilsynet, vi kan
bruge.
Plan 2020: En politisk plan for reduktion af
ulykker, nedslidning og psykisk arbejdsmiljø.
Planen indeholder 19 initiativer, som har en
tidsramme frem til 2020. Der er følgende reduktionsmål: 25 % færre arbejdsulykker, 25 %
færre med overbelastninger af muskel og skelet, MSB og 20 % færre psykisk overbelastede.
Ændringer i arbejdsmiljøloven
pr. 1. oktober 2010
Der blev indført nye begreber: Nærhedsprincip,
Den årlige drøftelse, Kompetenceudviklingspla-
Nærhedsprincippet har medført, nogle virksomheder har benyttet lejligheden til omlægninger af områder, så der skal vælges færre
arbejdsmiljørepræsentanter.
Generelt er det Dansk El-Forbunds opfattelse,
at loven ikke er implementeret ret mange
steder i virksomhederne. Til gengæld kan vi
konstatere, at der, hvor den årlige drøftelse og
kompetenceudviklingsplaner bliver udarbejdet,
gennemføres mere uddannelse og arbejdsmiljøet får et løft et løft i virksomhederne. Loven
virker altså, hvis viljen er til stede.
Som følge af denne lovændring har der været
mange henvendelser og konkrete sager, hvor
forbundet har deltaget i lokale mæglingsmøder.
Der er eksempler, hvor flere virksomheder har
lagt deres arbejdsmiljøorganisation sammen
på tværs af virksomhederne.
97
Dansk El-Forbund må forholde sig til, at det
ikke kun er det fysiske arbejdsmiljø, arbejds­
giverne skal forbedre, men en kombination af
det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal
prioriteres.
Jacob Kildegaard og Jahn Hansen.
Elektrikeren 02/2010
Foto: Alex Tran
Arbejdet er derfor fremadrettet at få implementeret lovændringerne i virksomhederne.
Om nødvendigt må der yderligere en stramning
af reglerne til, så det bliver et lovkrav, at den
supplerende uddannelse skal gennemføres.
Handleplan mod ulykker 2013-2015
Antallet af alvorlige ulykker i bygge- og anlægsbranchen er ikke faldet de sidste 30 år.
Det skulle der gøres noget ved. Derfor satte
beskæftigelsesministeren parterne på byggeog anlægsområdet til at finde en løsning på at
reducere antallet af ulykker.
Handleplan ”Sikkerhed hver dag – knæk ulykkeskurven i bygge- og anlægsbranchen.” blev
offentliggjort i januar 2014, men var udarbejdet
hen over sommeren 2013.
Dansk El-Forbund deltog i arbejdet og fik sat
el-ulykker på dagsordenen.
TEMAER
El-ulykker, et løbende fokusområde
Siden 2006 har vi haft særlig fokus på de
mange el-ulykker, der sker i branchen. Det har
været almindelig kendt for os selv i branchen,
at der sker mange el-ulykker, men det kniber
med at få ændret adfærden.
Mange arbejder stadig med spænding på, men
det ser ud til flere virksomheder får fokus på
og dermed retningslinjer for arbejde med eller uden spænding. Heldigvis ser vi virksomheder, hvor anbefalingen er, at man arbejder
uden spænding. Desværre ser vi el-ulykker, der
kunne være undgået, hvis der havde været retningslinjer og procedure for arbejde med eller
uden spænding.
Arbejdsmiljøundersøgelsen 2010 dokumenterede med al tydelighed, at det fortsat er et stort
problem. Kun 2,5 % af alle de adspurgte elektrikere angiver, at de aldrig har fået elektrisk stød
i deres arbejdsliv. Gennemsnitlig angives, at
man har fået 19 stød. 8 % har fået varige mén
af ulykken.
I kongresperioden har vi sat adskillige tiltag
100
i søen for at dæmme op for de mange
el-ulykker.
De unge er særlig udsatte
El-ulykker og arbejde uden spænding sættes
på dagsorden og nævnes i alle sammenhæng,
hvor det er muligt: Ved undervisning af
arbejdsmiljørepræsentanter, oplæg på
regionskonferencer, sikkerheds- og
miljøudvalgsmøder.
Sidst fik vi det på dagsordenen i forbindelse
med handleplanen ”Sikkerhed hver dag – Knæk
kurven for alvorlige ulykker”. Selvom el-ulykker
ligger i Sikkerhedsstyrelsens regi, fik vi det med
i handleplanen og Arbejdstilsynets regi, bl.a.
fordi vi var enige med TEKNIQ om, at det var en
vigtig del af vores branches ulykker.
Dansk El-Forbund har deltaget i BAR Bygge og
Anlægsmateriale om el-ulykker for andre faggrupper
Ligeledes er lavet pjecen ”Værd at vide om
el-ulykker”. Den bliver distribueret ud til medlemmer, og vi har også virksomheder, der har
vist interesse for pjecen i deres arbejde med at
have fokus på el-ulykker.
I 2010 afholdt vi en større el-ulykkeskonference, hvor en bred interessentkreds blev
inviteret. Formålet var at udbrede viden om
el-ulykker, hvordan de undgås samt hvilke konsekvenserne det kan få for helbredet på kort og
langt sigt. Konferencen var en stor succes med
ca. 200 deltagere.
På Topmødet i 2012 var el-ulykker på som
tema, og der var en stor tilslutning til workshoppen. Sikkerhedsstyrelsen deltog med
oplæg om, hvordan man undgår el-ulykker.
Indlægget blev fulgt op af overlæge Anette
Kjærgaard, der fortalte, hvilke alvorlige konsekvenser det kan få, når man får strøm gennem
sig.
Det må konstateres, at anbefalingen ”Tag på
skadestuen/søg læge, hvis du har fået stød” er
kommet rundt til vores kollegaer og virksom-
heder. Vi får nu en del henvendelser, hvor skadestuer/læger ikke mener, de skal kontrollere
vores kolleger. Det er selvfølgelig en lægefaglig
vurdering, men vi anbefaler stadig at tage på
skadestuen/til lægen.
Konference om el-ulykker september
2010
Noget anderledes var det, da Dansk El-Forbund
i 2010 inviterede til konference om el-ulykker
og senfølger. Vi havde besluttet, det IKKE skulle
være for Dansk El-Forbunds medlemmer, men
for de som er omkring de af vores kollegaer, der
får stød i deres arbejde og efterfølgende har
behov for hjælp af forskellige karakter. En vigtig
målgruppe var også underviserne på tekniske
skoler og dem, der underviser i L-AUS.
Så det var en bred målgruppe fra undervisere,
arbejdsskadebehandlere, forsikringsselskaber, og sundhedspersonale til arbejdsgivere,
arbejdsmiljørådgivere mv. Dagen blev udbudt
med deltagerbetaling og var fint besøgt.
Oplæg om: El-teknik, akutte og senfølger af elulykker, lærlingenes risikovillighed til at arbejde
med spænding, håndtering af el-ulykker, skadestuen, hvordan arbejdsgiverne kan forbygge
samt faktuel viden/statistik om el-ulykker.
Her skal fremhæves to oplægsholdere, som
er dem, der ved mest om el-ulykkernes indvirkning på mennesker: Overlæge Anette Kærgaard,
Arbejdsmedicinsk klinik i Herning, og overlæge
Bo Veirsted, Statens Arbejdsmiljøinstitut i
Norge.
foregå i arbejdstiden eller fritiden? Eller er det
ikke den vej, vi vil gå?
Dansk El-Forbund skal gerne nå ud til alle vores
medlemmer med servicering om arbejdsmiljø.
I dag henvender vi os primært til arbejdsmiljørepræsentanter og ikke målrettet til kollegaer,
der ikke er omfattet af en arbejdsmiljørepræsentant.
Dansk El-Forbund må forholde sig til, at det
ikke kun er det fysiske arbejdsmiljø, arbejds­
giverne skal forbedre, men en kombination af
det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal prioriteres.
PCB er der kommet mere fokus på. PCB er/har
været i elektrisk materiel og belysning. Fokus
på PCB grænseværdier kan være med til, at der
bliver mere arbejde, hvor PCB skal fjernes fra
elektrisk materiel. Her skal der være fokus på
forebyggelse af følgeskader. Det samme gælder for nano i nye produkter.
Asbest skal stadig være i fokus. En observation
er, at den yngre generation ikke ved, hvordan
asbest kan se ud, og hvor den findes.
Arbejde uden spænding skal stadig være i fokus, så el-ulykkerne undgås.
Sidst men ikke mindst – og desværre – ligger
der stadigvæk et stort forebyggende arbejde
foran i forhold til ulykker og nedslidning.
Presse
I kongresperioden er udsendt en del pressemeddelelser om arbejdsmiljø og fokus
på el-ulykker, hvilket har resulteret i nogle
­radioindlæg.
Fremtiden
Forskellige forskningsprojekter viser, at folk,
der arbejder og er trænede, har bedre fysisk
arbejdsmiljø end dem, der ikke er trænet.
Spørgsmålet er ”Hvem har ansvar for, at du er
fit?” Skal der individuel træning til den enkelte
ansatte, skal det foregå kollektivt? Skal det
101
Lars Jensen.
Elektrikeren 01/2014
Foto: Claus Boesen
102
Erstatningssager
v/ Jeppe Wahl-Brink
Med henblik på at minimere udgifterne og effektivisere arbejdsgangene er arbejdet omkring
insourcing af behandlingen af erstatningssager fortsat i denne kongresperiode. Det har
betydet, at også en større del af de sager, der
bringes for domstolene, føres internt i forbundet uden brug af eksterne advokater. De mere
komplekse sager løses fortsat i samarbejde
med eksterne advokater fra advokatkontoret
Bjørst.
Hvad er en erstatningssag?
Er man udsat for en ulykke i arbejdstiden, er
man omfattet af arbejdsskadesikringsloven og
får erstatning fra arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring. Denne forsikring er lovpligtig, men
dækker kun behandlingsudgifter, varigt mén og
erhvervsevnetab.
Varigt mén og erhvervsevnetab bliver først
beregnet, når den tilskadekomnes fysiske og
arbejdsmæssige tilstand ikke længere ændrer
sig. I perioden frem til dette tidspunkt har den
tilskadekomne ofte tabt arbejdsfortjeneste,
som følge af at han/hun ikke har fået fuld løn
under sygdom, og den tilskadekomne har som
følge af sygdomsforløbet også krav på svieog smertegodtgørelse. Derudover opgøres erhvervsevnetabet ofte lavere end det ville være
gjort, hvis ulykken ikke var sket på arbejde.
De tab kan man som tilskadekommen få dækket, hvis der er nogen, der er ansvarlig for, at
man kom til skade. Derfor vurderer vi altid, om
det er muligt at gøre den tilskadekomnes arbejdsgiver eller en anden ansvarlig for ulykken,
og dermed også få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie- og smertegodtgørelse samt
differenceerstatning for erhvervsevnetabet.
Status
I perioden fra 9. juni 2010 til d.d. (1. april 2014)
er der blevet startet 67 erstatningssager oveni
de 48 sager, der allerede verserede. Heraf er 72
afsluttet, og 43 verserer fortsat.
Af de 72 afsluttede sager har de 40 udelukkende været behandlet internt i Dansk ElForbund. De 32 øvrigt afsluttede sager er på et
tidspunkt under sagsbehandlingen oversendt
til vores faste advokatforbindelse. Der er opnået erstatning i 47 af de 72 afsluttede sager.
Samlet har medlemmerne fået erstatninger
på kr. 19.747.622,95 i de sager, der er afsluttet
i perioden fra den 9. juni 2010 til den 1. april
2014. Størrelsen af de enkelte erstatninger er
meget forskellige, og spænder fra en erstatning
på ca. 8.000 kr. til en erstatning på omkring
3.800.000 kr.
Af de 43 sager, der endnu ikke er afsluttet, behandles 25 af dem internt i forbundet og 18 af
Bjørst. I en lang række af de stadig verserende
sager er der modtaget delvis erstatning, som
ikke er medtaget i ovenstående opgørelse over
modtagne erstatninger.
Enkelte af erstatningssagerne har været omtalt i Elektrikeren. De omtalte sager har været
udvalgt for at vise, at denne slags sager også
eksisterer og for at illustrere, at vi hjælper med
til at føre den slags sager.
103
Det socialpolitiske arbejde
v/ Lotte Fischer
ARBEJDSSKADEOMRÅDET
Elektrikernes arbejdsskader
I 2010/2011 fik vi udført en spørgeskema­
undersøgelse af elektrikernes arbejdsmiljø.
Fokus var på det fysiske, psykiske arbejdsmiljø,
ulykker og helbred.
Undersøgelsen viste, at antallet af elektrikere, der angav, at de var kommet til skade
på arbejde, var steget fra 12 % til 16 % fra
sidste undersøgelse i 1999. De skader, som
medlemmerne pådrager sig, er sårskader
(30 %), stød (28 %), overfladiske skrammer
(26 %), lettere forstuvninger (26 %) samt
fremmedlegemer i øjet, knoglebrud og
piskesmæld.
Hvis man skal vurdere skaderne i forhold til
karakteren af alvor, svarer 40 %, at skaden
medførte fravær fra arbejde ud over tilskadekomstdagen. Det betyder, at skaden er
anmeldepligtig. Undersøgelsen viser også, at
kun ganske få skader ikke anmeldes, hvilket
kan tolkes som et positivt resultat af flere års
information til medlemmerne om vigtigheden
af at få arbejdsskader anmeldt.
I undersøgelsen spurgte vi også om følgende:
”Har du en lidelse eller sygdom, som du mener
helt eller delvis skyldes dit arbejde?”.
Lidt over en 1/3 del svarer, at de har en erhvervssygdom, altså en sygdom, som er opstået efter mange års arbejde inden for faget.
Ikke overraskende er det sygdom i bevægeapparatet, der klages over. På andenpladsen er
det høreskader og derefter luftvejsproblemer,
hudsygdomme og psykiske lidelser. De mest
udbredte fysiske problemer er smerter i ryggens nederste del samt knæ, hvor over halvdelen af elektrikerne dagligt eller i perioder
har problemer.
104
Der er altså fortsat mange arbejdsskadesager,
som vi både i afdelingerne og forbundet er
involveret i. Der er tale om en særdeles kompliceret forløb, når et medlem bliver udsat for
en alvorlig ulykke, og i den forbindelse er det
vigtigt, at medlemmet kan få hjælp og støtte i
sin sag. Vi trækker rigtig mange penge hjem til
medlemmerne i erstatninger, men lige så vigtigt er det, at vi er en aktiv medspiller, når det
gælder om at fastholde den tilskadekomne på
arbejdsmarkedet.
Psykiske arbejdsskader
Antallet af henvendelser fra medlemmer, der
oplever, at de er udsat for et psykisk dårligt
arbejdsmiljø og i relation til det har udviklet
stress, depression eller psykiske sygdomme,
har været stigende. I arbejdsmiljøundersøgelsen fremgår, at 14 % af de adspurgte finder arbejdet noget eller meget psykiske belastende.
8 % mener, at de har et dårligt mentalt helbred,
som kan vise sig ved øget træthed, tristhed
samt nervøsitet og uoplagthed. Nogle enkelte
udvikler kroniske symptomer, og det er de
sager, som vi anbefaler at få anmeldt som en
arbejdsskade.
Desværre er det meget vanskeligt at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, og kun 5 %
af alle anmeldelser fører til anerkendelse, og
det er primært voldssager samt chikanesager.
Ganske få sager, hvor man har været udsat for
ekstrem arbejdsbelastning, som har medført
psykiske påvirkninger, er anerkendt.
Samarbejdet med Arbejdsskadestyrelsen
”Arbejdsskadestyrelsen er blevet til en pølsefabrik ” – sådan lød overskriften i Politiken
oktober 2013. En tidligere medarbejder kritiserede Arbejdsskadestyrelsen for ikke at træffe
korrekte afgørelser. Det betød startskuddet til
adskillige indslag i pressen, hvor både fagforeninger og advokatkontorer tog bolden op.
Kritikken kom ikke som noget nyt for os, der
til daglig har kontakt til Arbejdsskadestyrelsen. Vi har i en årrække oplevet direkte fejl
i sagsbehandlingen, og i mange tilfælde for
langsommelige afgørelser, der har medført,
at medlemmerne fik økonomiske problemer.
Efter at Beskæftigelsesministeriet fastsatte
kontraktmål med Arbejdsskadestyrelsen, hvor
hurtig sagsbehandling var et krav, har vi set
flere sager, der til gengæld er afgjort alt for
hurtigt. Det har medført sjuskefejl, samt afgørelser hvor hurtig sagsbehandling er prioriteret
væsentlig højere end hensynet til at sikre den
skadelidte økonomisk kompensation for det
tab, der er lidt.
I forbindelse med kritikken i pressen var Københavns afdeling i pressen med en konkret
sag, hvor et medlem, der har været udsat for
en alvorlig el-ulykke, tre år efter skaden endnu
ikke havde fået sin erstatning.
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendegivet, at de
tager kritikken alvorligt og har bedt Kammeradvokaten gennemgå de sagsområder, hvor der
er rejst kritik.
Fastholdelsescentret
På en række området fungerer samarbejdet
med Arbejdsskadestyrelsen heldigvis fint, og
især i forhold til Fastholdelsescentret som
blev etableret 1. februar 2008. Formålet
med Fastholdelsescentret er at bidrage til, at
den arbejdsskadede borger kommer tilbage
i beskæftigelse igen. Dette sker gennem en
sagsbehandling med tilhørende afgørelser,
som har et beskæftigelsesperspektiv. Heri
ligger tæt dialog og involvering af sagens
parter samt brug af rundbordssamtaler ude
i landet. I de sager hvor Fastholdelsescentret
har været involveret, har vi i store træk fået
en hurtig og god afgørelse, der har bidraget
til, at medlemmet kunne komme tilbage i
­arbejde.
Erhvervssygdomsudvalget
Siden 2011 har Dansk El-Forbund haft en
plads i Erhvervssygdomsudvalget under
­Arbejdsskadestyrelsen
Udvalget har to opgaver:
Udvalget vurderer konkrete arbejdsskadesager,
hvor en sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, men hvor der er
en sandsynlighed for, at sygdommen skyldes
arbejdet.
Desuden skal Erhvervssygdomsudvalget løbende
forhandle med Arbejdsskadestyrelsen om revision af fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Man udpeges som LO´s repræsentant og arbejdet i udvalget betyder, at vi har indflydelse på
de afgørelser, der træffes på det konkrete plan,
men også kan påvirke hvilke sygdomme, der skal
være på fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Lovændringer på arbejdsskadeområdet
Der har i perioden ikke været store lovændringer, der har haft indflydelse på erstatningerne
for vore tilskadekomne medlemmer. Imidlertid
arbejdes der i øjeblikket på en større reform af
arbejdsskadesystemet.
Principperne i arbejdsskadesystemet har
i store træk været uforandret siden sidst i
1970´erne. Systemets overvejende fokus er
at yde økonomisk erstatning for en arbejdsskade. Fra regeringens side ønsker man en
grundlæggende nytænkning, så der i væsentlig
højere grad tilskyndes til fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er nedsat
et ekspertudvalg, som har til opgave at komme
med forslag til et moderniseret arbejdsskadesystem. Et af kravene i kommissoriet for
udvalget er, at det ikke må føre til medudgifter
for arbejdsgiverne. Som repræsentant for de
tilskadekomne kan man godt blive noget usikker på, om den tiltænkte reform ikke i sidste
ende vil betyde en forringelse af arbejdsskadeerstatningerne. Forebyggelsen står i hvert fald
svagt i kommissoriet, og fokus er på at fremme
fastholdelse af de arbejdsskadede, som får et
erhvervsevnetab.
Samarbejde med LO på
arbejdsskadeområdet
Forbundet er repræsenteret i LO´s referencegruppe, der arbejder med LO´s målprogram på
105
arbejdsskadeområdet, vedtaget på LO´s konkres i 2011. Arbejdet har blandt andet været
at følge arbejdsskadereformen fra 2003 tæt.
Fokus har været på at få lempet mulighederne
for at få anerkendt flere ulykker og erhvervssygdomme som erstatningsberettiget, men
også at få øget samspillet mellem erstatningssystemet og ønsket om fastholdelse af den
skadelidte på arbejdsmarkedet. I den forbindelse har det været vigtigt, at udvalget har
været inddraget i arbejdet med den ønskede
modernisering af arbejdsskadesystemet, hvor
fastholdelse er et vigtigt element.
Temadage/regionskonferencer
Der har været afholdt årlige temadage for de
arbejdsskadeansvarlige i afdelingerne. Temadagen giver gode muligheder for at blive
opdateret på det lovgivningsmæssige område.
De sidste år har temadagen været afholdt
sammen med de socialpolitisk ansvarlige i
afdelingerne, da lovgivningen på arbejdsskadeområdet har betydning for, hvad der sker
for medlemmet på det sociale område og omvendt.
Der har i kongresperioden været afholdt flere
regionskonferencer, hvor reglerne på arbejdsskade/socialområdet har været temaer. Det
er altid givende at være i dialog med medlem-
106
merne og få mulighed for dels at udveksle
erfaringer, dels at give deltagerne indsigt i
regelsættet.
Arbejdsskadesager i Modulus
Efter flere års tilløb er det en realitet, at
arbejdsskadesager skal oprettes i Modulus. Vi
har haft et meget stort behov for at kunne
dokumentere, hvilke arbejdsskader vore
medlemmer pådrager sig, ligesom vi gerne ville
kunne se, hvor de sker, hvordan de sker, og
hvilke erstatninger de får tilkendt. Vi er lige nu
stadig i en form for startfase, men i løbet af de
næste år vil vi begynde at kunne trække de
statistiske oplysninger, vi har brug for. I forhold
til det forebyggende arbejde er det vigtigt, at vi
har så rigtige oplysninger som muligt, da det vil
betyde, at indsatsen kan iværksættes, hvor det
giver mest bonus.
Hvad bringer fremtiden
Desværre er antallet af arbejdsskader ikke
faldet, og det er et mål i sig selv at få knækket denne kedelige kurve. Forebyggelse må stå
stærkere, og der er da også taget initiativer til
at nedbringe de alvorlige ulykker i bygge- og
anlægsbranchen. Når vore medlemmer kommer ud for en arbejdsskade, er det vores vigtigste opgave at støtte medlemmet i at kunne
fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet,
men det skal ske med høj grad af retssikkerhed af hensyn til den skadelidte. Er det ikke
en realistisk mulighed at blive fastholdt på
arbejdsmarkedet, skal vi arbejde på at skaffe
vort medlem den erstatning, vedkommende har
krav på.
Det socialpolitiske arbejde
Det socialpolitiske arbejde har i kongresperioden været stærkt præget af de mange reformer, der har været på området. Den nuværende
regering har ønsket at sende et værdipolitisk
signal om, at flere får mulighed for at realisere
deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være
en del af fællesskabet.
Med reformen på førtidspension og fleksjobområdet ønskede man at vende udviklingen,
så flere fik mulighed for at forsørge sig selv og
helst på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte. Adgangen til førtidspension blev
begrænset, og der blev indført ressourceforløb,
der skulle sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Der blev indført rehabiliteringsteams, som har til opgave at sikre en
tværfaglig koordinering i komplekse sager. Alle
sager, hvor ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension er på tale, skal behandles i rehabiliteringsteamet. Vi ventede os rigtig meget af
de kommunale rehabiliteringsteams, da de jo
var tværfaglige. Medlemmet kunne deltage, og
der ville være en sundhedskoordinator fra den
regionale kliniske sundhed tilknyttet. Vi forventede også, at de af vore medlemmer, som
mistede tilknytning til arbejdsmarkedet efter
længere tids sygdom, ville få en chance via rehabiliteringsteamene. Dette viste sig dog ikke
at holde stik. Næsten ingen sager blev forelagt
teamene, og beskæftigelsesministeren var ude
med en kritik af kommunerne.
I samme reform blev indført ændrede fleksjobregler. De tidligere fleksjobordninger har
rigtig mange af vore medlemmer med nedsat
arbejdsevne haft god gavn af. De nye regler,
som blev indført 1. januar 2013, betyder, at
alle, der får tilkendt et fleksjob, bliver aflønnet for det antal timer, de arbejder. Derudover
får man et flekslønstilskud, som nedtrappes i
forhold til den udbetalte løn. Selv personer, der
kun kan arbejde 1- 2 timer om ugen, kan visiteres til fleksjob og er derfor ikke berettiget til
førtidspension. Samtidig blev det besluttet, at
fleksjob kun kan gives for en 5-årig periode ad
gangen. Regeringen ønskede med de nye regler
at få flere med selv meget lidt arbejdsevne i job
i stedet for at give dem førtidspension.
Peter Møller.
Elektrikeren 02/2012
Foto: Alex Tran
107
De nye regler kommer til at betyde en del for
vores medlemmer. Primært fordi vi tidligere
fik ansat en del i fleksjob på den virksomhed,
som de arbejde på, før de blev syge. Med de nye
regler er det ikke muligt, medmindre virksomheden har beholdt medarbejderen 12 måneder,
hvor man har anvendt de sociale kapitler for at
fastholde medlemmet.
Helt konkret har vi siden januar 2013 kun set
ganske få medlemmer, der er visiteret til fleksjob. De kommunale jobcentre er fokuserede
på ansættelse på ordinære vilkår og prioriterer
arbejdsprøvninger og andre tiltag, som oftest
ikke bringer medlemmet tilbage til arbejdsmarkedet.
Sygedagpenge
Det er dog på sygedagpengeområdet, vi har
haft de største udfordringer. Vi har mødt
mange medlemmer, som har mistet deres
forsørgelsesgrundlag, når man i kommunens
jobcenter har stoppet udbetaling af sygedagpenge. Efter nuværende lovgivning kan man i
princippet få udbetalt sygedagpenge i 52 uger
og derefter forlænges efter helt særlige regler.
Mange af vore medlemmer er ikke klar til at
arbejde indenfor den periode og overgår derfor
til kontanthjælp, som dog kun de færreste er
berettiget til, da de enten har en ægtefælle/
samlever, der skal forsørge dem, eller har en
mindre formue som fx friværdi i hus eller bil.
Konsekvensen er, at medlemmerne står helt
uden indtægt. Vi har i denne kongresperiode
anket mange afgørelser, hvor kommunerne har
stoppet sygedagpengene, og vi har heldigvis
vundet en del. Men mange har vi ikke fået medhold i, hvilke har medført, at medlemmerne har
mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Fra 1. juli 2014 træder en ny reform på sygedagpengeområdet i kraft. Aftalen betyder, at
den periode, hvor man kan få sygedagpenge,
halveres fra et år til kun fem måneder. Til gengæld skal langtidssyge medlemmer, som ikke
kan få forlænget deres sygedagpenge, efter
fem måneder have tilbudt et jobafklaringsforløb på kontanthjælpsydelse, som er uafhængigt
af ægtefælle/samlevers indkomst og formue.
Det er selvfølgelig positivt, at sygedagpen-
108
gereformen sikrer et selvstændigt forsørgelsesgrundlag til langtidssyge, da økonomisk
utryghed ikke bidrager til at gøre folk raske.
Vi havde dog gerne set, at regeringen havde
ophævet varighedsbegrænsningen på sygedagpengene, da det er dyrt at være syg. Det vil
under alle omstændigheder betyde en markant
indtægtsnedgang at gå fra sygedagpenge til
den nye ”sygekontanthjælp”. Man kan også
frygte, at de sygemeldte medlemmer bliver
fanget mellem to systemer, da intet tyder på,
at sundheds­systemet er gearet til at udrede og
stille diagnoser på kortere tid end i dag.
Arbejdet i afdelingerne
Rundt i landets afdelinger gøres der et kæmpe
arbejde for at støtte vore langtidssyge medlemmer og forsøge at fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen. Man deltager i møder
på jobcentret eller på virksomheden, hvis
medlemmet stadig har en ansættelse. Fordi
man i afdelingerne har et stort lokalkendskab,
kan man bidrage med løsningsforslag til at
fastholde den sygemeldte. Men det er også en
tidskrævende indsats, både fordi der er tale om
kompliceret lovgivning, som ændrer sig hele
tiden, men også fordi medlemmerne befinder
sig i en social belastet situation, uden job og tit
uden indtægt.
Synlighed
Der er ingen tvivl om, at det efterhånden er
almindelig kendt hos vore medlemmer, at
fagforeningen kan hjælpe dem i sygedagpengesager. At vi som fagforening kan tilbyde dem
andet, end de som medlemmer får fra diverse
forretninger. Vi er meget synlige på området
og har da også succes med at få fastholdt vore
medlemmer på arbejdsmarked. Hvis fastholdelse ikke er realistisk, forsøger vi at skaffe et
rimeligt forsørgelsesgrundlag for medlemmet.
Det er bestemt ikke let, da den liberale ideologi
har spredt sig til hele samfundet. Der er sket et
normskred, hvor social ulykke betragtes som
selvvalgt. Og har man ”truffet de forkerte valg”,
har man ikke gjort sig fortjent eller berettiget til
indkomsterstattende ydelser. Spørgsmålet er,
om det menneskesyn er foreneligt med ideen
om et solidarisk velfærdssamfund.
Beretning for Uddannelses-,
teknologi- og ungdomsområdet
v/ Benny Yssing, Pia Svane, Inge Juhl og Flemming Warth
Uddannelse
Markedspositionen i 2022
At arbejde med uddannelse har altid høj prioritet i Dansk El-Forbund, ikke mindst fordi der
hele tiden sker ændringer både teknologisk,
men også politisk i uddannelsesverdenen. Udviklingen indenfor de teknologiske løsninger i
bolig, erhverv og industri stiller også hele tiden
nye krav til vores branches kompetencer.
I 2022 skal el-branchen være en større og
mere betydningsfuld branche. Branchen skal
være kendetegnet ved at skabe høj værdi gennem tekniske løsninger i alle dele af samfundet:
Derfor er det vigtigt, at vi i det faglige udvalg,
som vi sidder i sammen med Tekniq, bliver ved
med at udvikle og vedligeholde beskrivelsen af
elektrikeruddannelsen, så den matcher de krav
og forventninger, der stilles til elektrikere. Vi
kvalitetssikrer uddannelsen via vores skuemestre og de lokale uddannelsesudvalg (LUU) som
sørger for, at både lærlinge- og efteruddannelser lever op til de kompetencer, der stilles i
el-branchen.
Vi undersøger ofte de nye teknologier og arbejdsmetoder, så vi har et billede af, hvor jobåbningerne vil være – og hvilke kompetencer,
de kommer til at efterspørge.
Vision 2022
I vinteren 2012-13 har TEKNIQ og Dansk
El- Forbund udviklet en fælles vision for
el-branchen i 2022.
Formålet med visionen er at sætte en fælles
retning for udviklingen af branchen, som kan
danne grundlag for de to organisationers fælles
initiativer.
Visionen er blevet til gennem fem workshops
med bred inddragelse af TEKNIQs medlemsvirksomheder og Dansk El-Forbunds medlemmer. En fælles styregruppe har derefter
sammenfattet og udarbejdet denne fælles
vision for el-branchen i 2022.
∫∫ Fra enkle installationer – for eksempel i
­boliger, til komplicerede tekniske løsninger
– for eksempel til industrien
∫∫ Fra små enkeltstående opgaver – som fornyelse af installationerne i en enkelt daginstitution, til hovedentreprisen i store avancerede
entrepriseopgaver – eksempelvis etablering
af en laboratoriebygning
∫∫ Fra ad hoc-opgaver – for eksempel reparation af et industrielt anlæg til langvarige og
omfattende samarbejder eksempelvis omkring optimering og automatisering af industrianlæg eller langvarige servicekontrakter.
El-branchen skal ikke blot følge med men være
en væsentlig motor for samfundets udvikling.
Branchen kan yde et vigtigt bidrag til at løse
nogle af de største udfordringer og behov i vores samfund, og den opgave vil branchen tage
på sig: El-branchen skal have en nøglerolle i
at sikre effektiv energianvendelse i bygninger,
anlæg og produktion samt øge komforten i
hverdagen gennem automatisering, som kombinerer den nyeste teknologi og godt håndværk.
Branchens værdi skal komme til udtryk på
forskellig vis for kunder, medarbejdere og virksomheder i branchen, hvor:
∫∫ Kunderne oplever værdien ved, at branchens
medlemmer er de første til at introducere
dem for bedre eller mere effektive løsninger –
og at elektrikeren først går, når løsningerne
virker. Branchen skal omsætte avanceret
teknik til helhedsløsninger. Helhedsløsninger,
som også omfatter andre fag og discipliner i
109
overensstemmelse med kundens behov.
­Succes er ikke at levere timer eller produkter.
Det er at sælge funktionalitet og derved blive
en naturlig udviklingspartner for kunden.
∫∫ Medarbejderne oplever branchen som et attraktivt sted at arbejde, uddanne og udvikle
sig, hvor differentierede kompetencer skaber
mange forskellige karrieremuligheder, og
hvor værdiskabelse og løn følges ad.
∫∫ Virksomhederne oplever, at branchen er det
mest attraktive fællesskab, hvis man udvikler
og installerer tekniske løsninger, uanset om
man leverer entrepriser eller service, højteknologi eller grundlæggende installationer, og
uanset hvilke kundetyper man fokuserer på.
Denne position vil i 2022 sikre vækst, beskæftigelse, indtjening og stigende realløn i
branchen. Og det er en position, som TEKNIQ
og Dansk El-Forbund vil samarbejde om at
realisere. Det kræver af os, at organisationerne arbejder aktivt sammen for at nedbryde
barriererne for branchens udvikling. Både de
barrierer, der kommer udefra, og de barrierer,
branchen selv har skabt.
Udfordringer
Historisk har el-branchen været omdrejningspunkt for nogle af de største fornyelser og
forbedringer i vores samfund. Det er lykkedes,
fordi branchen har været i stand til at forny sig
og bringe de nyeste løsninger ind i boliger og
virksomheder. I fremtiden bliver det en stadig
større udfordring at holde denne førerposition.
Visionen skal realiseres i et marked, der udvikler sig meget hurtigt. Det giver branchen en
række udfordringer, som skal håndteres for at
kunne opnå succes.
Stigende kundeforventninger: Kunderne stiller
vidt forskellige krav, og branchen skal kunne
rumme denne forskellighed. Desuden vil forventningerne til funktionalitet og enkel betjening fortsat stige. Det betyder, at mange af de
metoder, der er tilstrækkelige i forhold til kunderne i dag, ikke vil være tilstrækkelige i 2022.
Kunderne vil forvente, at hardware og software
er integreret med udgangspunkt i at skabe den
bedste og letteste brugeroplevelse.
110
Kunderne vil også i stigende grad forvente, at
branchen ikke kun leverer service fra 8-16, men
når det passer kunden. God service vil ikke blot
være at tage skoene af indenfor, men vil handle
om at kunne skabe brugeroplevelser gennem
teknik og teknologi, som hverken andre brancher eller kunden selv ville kunne skabe.
Hurtig produktudvikling: Kundernes forventninger vil blandt andet blive skabt af en hastig
teknologisk udvikling, hvor nye produkter, applikationer og integrationsmuligheder kommer
til markedet dagligt. Det øger kravene til elektrikernes overblik og indsigt. Samtidig bliver
mange af disse muligheder i stadig højere grad
solgt som pakkeløsninger, hvor el-arbejdet er
pakket ind i færdige, sammenhængende produkter med egne programmer. Det betyder, at
elektrikerne skal kunne arbejde smartere og
mere effektivt og skal kunne håndtere en højere
kompleksitet.
Øget konkurrence: Når installationsbranchen
vælger at søge en position på markedet, som
rummer alt fra entrepriser til højteknologi,
betyder det, at branchen melder sig ind på et
marked, som er meget mere end elinstallationer, og som rækker langt ud over Danmarks
grænser. Installatørerne skal konkurrere med
virksomheder fra ind- og udland med helt andre lønniveauer – både markant over og under
det danske lønniveau – og med virksomheder,
der rummer helt andre ekspertiser.
Hvis branchens omkostningsniveau fastholdes, vil store dele af entreprisemarkedet gå
til andre brancher eller til udenlandske konkurrenter. Samtidig skal der også være plads
til medarbejdere med højere lønninger for at
kunne hæve kompetenceniveauet. Konkurrencen handler således både om omsætning i
form af attraktive opgaver og kapacitet i form
af dygtige medarbejdere – og den vil kun blive
skærpet.
Ændret regulering: Endelig vil branchen blive
udfordret af, at autorisationen vil miste relevans, så kunderne i stigende grad skal vælge
installatører, fordi de vil, og ikke fordi de skal.
Det vil dels skærpe den omtalte konkurrence
fra andre virksomhedstyper, men den vil også i
langt højere grad åbne markedet for ufaglærte
alternativer og gør-det-selv. Samtidig forventes reguleringen af kundernes forbrug at vokse
i omfang og øge behovet for at kunne håndtere
en uforudsigelig udvikling i reglerne og dokumentere løsningernes virkning.
øges skolepraktikpladserne i 2014 for elektrikeruddannelsen svarende til 42 %. Samtidig
pålægges erhvervsuddannelsesrådet at se på
kvoterne for skolepraktik med henblik på at afskaffe disse, hvor beskæftigelseshensynet taler
herfor.
Hovedindholdet i aftalen er opdelt i de 10 indsatsområder.
Ny erhvervsuddannelsesreform
Også i denne kongresperiode har der været
et stort aktivitetsniveau i forhold til den nationale uddannelsespolitik. Et bredt flertal af
Folketingets partier blev den 24. februar 2014
enigt om en reform af erhvervsuddannelserne.
Reformen skal sikre, at flere unge vælger en
erhvervsuddannelse og gennemfører denne, og
at fagligheden og kvaliteten af uddannelserne
bliver styrket.
Et attraktivt ungdomsmiljø
Alle unge under 25 år skal møde et fagligt og
socialt inspirerende ungdomsuddannelsesmiljø. Der skal skabes campusmiljøer, hvor der
fx både er erhvervsuddannelser og gymnasiale
uddannelser. Grundforløbsundervisningen foregår i holdfællesskaber (klasser) for at sikre et
bedre ungdomsuddannelsesmiljø.
Målsætning er, at mindst 25 % skal vælge en
EUD direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 og
mindst 30 % i 2025.
Der tilrettelægges 45 minutters motion og
bevægelse på grundforløbets 1.- og 2. del som
aktiv læring tilknyttet den øvrige undervisning
hver dag.
Forud for reformen har Regeringen i månedsvis
diskuteret rammerne for en ny erhvervsuddannelsesreform både med de andre partier, LO og
DA. Den nye erhvervsuddannelsesreform er dog
udarbejdet og vedtaget udenom en egentlig
trepartsforhandling.
Enklere og mere overskuelig struktur
De 12 fællesindgange nedlægges, og der
­etableres fire hovedområder.
Grundforløbet består af to dele på hver 20 uger.
Kun unge der kommer direkte fra 9. eller 10.
klasse eller i op til et år efter afsluttet skolegang har adgang til grundforløbets del 1.
Overordnet kan man konkludere, at reformen
løfter flere af de forslag og problemstillinger,
som kongressen vedtog i 2010. Reformen
tager udgangspunkt i at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne. Den
giver bedre muligheder for videreuddannelse
og udvikling af højniveaufag og talentspor samt
differentieret undervisning. Yderligere
Man kan kun optages på grundforløbets del
1 én gang. Andre elever begynder direkte på
grundforløbets del 2. Grundforløbets del 1
vil være almene og generelle erhvervsfaglige
kompetencer samt kendskab til de fagområder,
som ligger i indgangen. Grundforløbets 2. del er
målrettet den enkelte erhvervsuddannelse
Grundforløbsstruktur for unge under 25 år
1. del
Unge efter 9./10. klasse
20 uger
Andre
Merkantil eux
Studenter på merkantile uddannelser
20 uger
2. del
20 uger
Hovedforløb
20 uger
Hovedforløb
20 uger
eux studieforløb
op til 10 uger
Hovedforløb
Hovedforløb 1 år
Uddannelsesvalg og adgangsbegrænsning
111
De faglige udvalg får mulighed for at opstille
adgangskrav til hovedforløbet. EUX indføres på
alle relevante uddannelser, og der bliver flere
højniveaufag.
Bedre videreuddannelsesmuligheder
Erhvervsuddannelser med en normeret varighed på mindst 3 år skal være adgangsgivende
til samtlige erhvervsakademier. Dog skal ansøger stadig opfylde de specifikke adgangskrav.
De voksne skal opfylde
samme adgangskrav
som de unge for optagelse. Den voksne skal
gennemgå en realkompetencevurdering, hvori
det fastlægges, hvilken
uddannel­sesvej og
forløb den voksne skal
tilbydes.
Fag, der er taget på højniveau, skal sidestilles
med gymnasiale fag i forhold til at opfylde de
specifikke adgangskrav til en videregående uddannelse.
Ny erhvervsuddannelse for voksne
Der etableres en ny voksenuddannelse for
personer over 25 år kaldet EUV. EUV’en har tre
erhvervsuddannelsesveje;
1. Voksne med mindst 2 års relevant erhvervserfaring
a. (Uden grundforløb og praktik, et standardiseret uddannelsesforløb hvor skoledelen er mindst 10 % kortere end alm.
hovedforløb.)
2. Voksne med relevant erhvervserfaring eller
med en tidligere gennemført uddannelse,
som ikke eller kun delvis lever op til kravet
om 2 års relevant erhvervserfaring
a. (Et standardiseret uddannelsesforløb
hvor skoledelen er mindst 10 % kortere
end alm. hovedforløb, kan modtage
112
grundforløbets del 2 og praktikperioden
må maks. være på 2 år.)
3. Voksne uden relevant erhvervserfaring eller
forudgående uddannelse
a. (Et uddannelsesforløb som svarer til en
erhvervsuddannelse for unge dog kun
med grundforløbets del 2).
De voksne skal opfylde samme adgangskrav
som de unge for optagelse. Den voksne skal
gennemgå en realkompetencevurdering,
hvori det fastlægges, hvilken uddannelsesvej
og forløb den voksne skal tilbydes.
Klare adgangskrav
Der indføres adgangskrav, så elever skal have
mindst 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk
og matematik. Såfremt man ikke opfylder adgangskravene, er der mulighed for optagelsesprøve og -samtale. Der er mulighed for direkte
adgang, hvis den unge har en praktikaftale eller
en anden ungdomsuddannelse.
Til de unge, som ikke lever op til adgangs­
kravene, vil der, udover de tilbud der eksisterer
i dag, blive udviklet og etablereret en erhvervsrettet 10. klasse samt en kombineret ungdomsuddannelse.
Mere og bedre undervisning
Der indføres minimumstal for undervisning­
stimer på grundforløbet (25 klokketimer fra
2015 og 26 klokketimer fra 2016), der skal
være tydeligere sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, der skal
indføres mere differentieret undervisning og
mulighed for niveaudeling og talentspor, samt
ske et kompetenceløft af lærere og ledelse.
Fortsat indsats for praktikpladser
Der afsættes ekstra midler til det tilskud, som
erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en
uddannelsesaftale med en virksomhed. Skolepraktiktaxameteret omlægges, så en større del
udmøntes som grundtilskud og en mindre del
som aktivitetsafhængigt.
Erhvervsskolerne forpligtes til at udarbejde lokale handlingsplaner for det praktikopsøgende
arbejde med måltal og resultatopfølgning.
Anders Nielsen.
Elektrikeren 05/2012
Foto: Claus Boesen
113
Regeringen vil i forlængelse af reformen invitere arbejdsmarkedsparter til en drøftelse af
praktikpladssituationen.
Styrket uddannelsesgaranti
Skolepraktiktilbuddet styrkes ved at øge antallet af skolepraktikpladser i nogle uddannelser,
hvor der er adgangsbegrænsning til skolepraktik, men hvor beskæftigelseshensynet taler for
det.
Elektrikeruddannelsen udvides i 2014 med 100
pladser, svarende til en udvidelse på ca. 42 %.
Det pålægges Rådet for Erhvervsuddannelser
at gennemgå mulighederne for skolepraktik
med henblik på en ændret regulering af adgangen til skolepraktik i praktikpladscentre.
Fokusering af vejledningsindsats
Styrket introduktion i 8. klasse. Uddannelsesparathedsvurderingen fremrykkes til 8. klasse
i stedet for 9. klasse. Der indføres en særlig
målrettet indsats til de 20 % elever, som ikke
vurderes uddannelsesparate i 8. klasse.
Projektindsats i 2014 vedrørende flere
praktikpladser
Oplysnings- og organisationsudvalget (OOU)
vedtog i vinteren 2013 at iværksætte en projektindsats i 2014 målrettet at skabe flere
praktikpladser for elektrikerlærlinge.
Baggrunden for projektet var, at undervisningsministeriets praktikpladsstatistik for 2012
viste, at 40 % af alle, som afsluttede grundforløbet i 2011 på strøm, styring og it har en praktikpladsaftale indenfor 2 måneder. Derimod er
der kun 54 % som har en praktikpladsaftale efter 10 måneder, hvilket betød at i 2012 var det
kun 14 %, der opnåede en uddannelsesaftale
efter 2 måneder fra afsluttet grundforløb, og
46 % af alle som gennemførte grundforløbet fik
ikke en praktikpladsaftale.
Derfor vedtog OOU, at der et behov for at styrke
praktikpladsindsatsen de første 2 måneder efter endt grundforløb.
En stor del af de unge mennesker, som afslutter grundforløbet har aldrig søgt job og står
114
derfor uden nogen forudsætninger for at søge
praktikpladser. Samtidig eksisterer der i dag
mange muligheder inden for praktikpladsaftaler, herunder ordinære aftaler, delaftaler, kombinationsaftaler mv. som de færreste elever har
indsigt i.
Projektet er etableret ved besøg på samtlige
grundforløbsklasser og har til formål at skabe
flere praktikpladser ved at give eleven indsigt i
mulige praktikpladsløsninger og måder og muligheder indenfor praktikpladssøgning.
Derfor er der udarbejdet et standardiseret
oplæg, som afdelingerne holder i grundforløbsklasserne i 2014 samt udarbejdet en ny pjece
”Sådan søger du en læreplads”.
Projektet er forankret i OOU og UTU som i
slutningen af 2014 vil analysere virkningen af
projektet.
LÆRLINGEINDTAGET
Tilskudsordninger
I slutningen af 2010 valgte regeringen at
forlænge og forhøje den nuværende tilskudsordning for lærlinge, som betød, at en arbejdsgiver kunne modtage op til 70.000 for tage en
lærling. Aftalen var kun gældende for lærlinge
under 25 år. Ordningen udløb den 31. december
2012.
Den gamle bonusordning blev erstattet af en
ny, som trådte i kraft i 1. januar 2013 og udløb
den 31. januar 2013. Denne ordning gjorde
det muligt for arbejdsgivere at modtage op til
33.000 i præmiering for at indgå en uddannelsesaftale med en lærling under 25 år.
Der er ikke indgået nogen ny politisk aftale om
bonus/præmieringsordning i 2014.
Indgåede aftaler
Efter tilskudsordningerne er udløbet, har der
ikke været en nævneværdig ændring i indgåelse
af uddannelsesaftaler de første 4 måneder af
året. I 2014 har der været et lille fald på nuværende tidspunkt, men taget i betragtning af, at
der var en større stigning af indgåede aftaler i
december 2013, ser det fornuftigt ud.
100
80
60
40
20
0
april
2011
april
2012
april
2013
april
2014
Indgåede uddannelsesaftaler i perioden
Overordnet ses der også en positiv udvikling i indgået uddannelsesaftaler for el-branchen.
1.500
1.400
1.300
1.200
1.100
1.000
april
2011
april
2012
april
2013
april
2014
Indgåede uddannelsesaftaler de seneste 12 måneder
Praktikpladssøgende
På trods af stigning i indgåede uddannelsesaftaler, er der stadig en stigende mangel på
praktikpladspladser i el-branchen.
115
400
300
200
100
0
april
2011
april
2012
april
2013
april
2014
Praktikpladssøgende
For indgangen Strøm, styring og it kan det
samtidig konstateres der i 20121 var 40 % af
de, som afsluttede grundforløbet, der fik en
uddannelsesaftale indenfor 2 måneder. Efter
10 måneder efter endt grundforløb havde 54 %
fået en uddannelsesaftale.
1)
Sidst opgjort
praktikpladsstatistik
Nye praktikcentre nedlægger den gamle
skolepraktik
Pr. 1. september 2013 trådte de nye praktikcentre i kraft. De nye praktikcentre betød, at
den gamle skolepraktikordning ophørte.
Forskellen på de nye praktikcentre og den
gamle skolepraktikordning er, at man indtræder
direkte i praktikcenteret efter endt grundforløb,
såfremt man ikke har en uddannelsesaftale, og
at der indgås en skoleaftale mellem lærlingen
og centret for hele uddannelsesperioden. Skoleaftalen kan opsiges såfremt lærlingen indgår
en uddannelsesaftale, som dækker resten af
uddannelsesperioden.
De nye skoleaftaler betyder, at ansvaret for at
uddannelsesmålene nås, ligger hos praktikcenteret, selv når lærlingen er ude i en kortidsaftale eller andet.
Praktikcenterenes opgave er at sikre, at elever
uden uddannelsesaftale eller med kortidsaftaler er sikret at kunne gennemføre deres
erhvervsuddannelse. Praktikcentrene skal
116
tilrettelægge et samlet forløb for disse elever
med mest mulig anvendelse af korte aftale,
delaftaler, kombinationsaftaler og begrænset
omfang af virksomhedsforlagt undervisning.
Praktikcentrene har yderligere til opgave at
være praktikpladsopsøgende, herunder at yde
en særlig intensiv indsats målrettet virksom­
heder, som hidtil ikke har været godkendte.
Samtlige skoler som udbyder hovedforløb på
elektrikeruddannelsen er godkendt som praktikcentre. Godkendelsen er dog midlertidig og
skal evalueres efter 2 år.
Efteruddannelse
El-branchens kompetencebehov øges, og
der ændres på arbejdsforhold og teknologier.
Desværre kan dette ikke ses på efteruddannelsen, når det gøres op i antal kursister eller
dage.
Dette har gjort, at der i 2013 har været indkaldt 8 referencegrupper til at kigge vores
AMU-­kurser igennem. Det medførte, at ¹/³ af
kurserne skulle nedlægges, da de ikke længere
var relevante for el-branchen. Der skulle til
gengæld udvikles 22 nye kurser, og ca. 60 af
kurserne havde brug for mindre ændringer.
Vi er næsten ved at være igennem revisionen
og beskrivelserne af alle de nye kurser med
nye kompendier og materialer.
Det private kursusmarked vokser stille og roligt
år efter år, hvilket betyder, at undersøgelser
viser, at private kurser er større end AMUkurserne på el-området. Disse kurser er ofte
produktspecifikke kurser af kortere varighed,
som giver lige netop den viden, der er brug for i
forhold til produktet.
med speciale i audioteknik eller speciale i illuminationsteknik. I 2010 var der i audioteknikspecialet 41 igangværende uddannelsesaftaler,
33 i 2011, 48 i 2012 og 43 i 2013.
Med kompetencefondsmidlerne forsøges der
med nye initiativer og tilskud at skabe incitamenter for at få gang i efteruddannelsen.
Uddannelsen kan tages i København på KTS og
i Frederikshavn på EUC Nord. Det største optag
er i Frederikshavn.
Hvis el-branchen skal styrkes, og vision 2022
skal nå i mål, er der et behov for en videnstilvækst i el-branchen.
Der er også udviklet flere AMU-forløb inden for
området.
Erhvervsakademier
Der har i kongresperioden kørt forskellige
forsøg med hensyn til efteruddannelse på
akademiniveau, også kaldet AU, som dækker
betegnelsen akademi efter- og videreuddannelse.
I skrivende stund afventer vi, at den aftale, som
er indgået mellem parterne og regeringen omkring vækstpakkens milliard til efteruddannelsesområdet, også bliver udmøntet politisk.
I aftalen er det det teknologiske AU-niveau,
som er i fokus, og det vil sige, at det glasloft
som har været benævnelsen for elektrikerens
mulighed for efter- og videreuddannelse nu bliver gennembrudt.
I aftalen er det planen, at der hen over 2014 og
2015 skal der udvikles omkring 30 til 40 moduler, der gør, at man som faglært elektriker fx
kan tage 6 moduler over 3 år og så stå med en
fuld akademiuddannelse som energiteknolog,
som er ligestillet med uddannelsen, der er taget på 2 år på et fuldtidsstudie.
Eventteknikeruddannelsen
Eventteknikeruddannelsen, som vi sammen
med Dansk Metal og Frederikshavn Tekniske
Skole (EUC Nord) udviklede før sidste kongres,
har de seneste år udviklet sig i forhold til uddannelsesaftaler til det, vi dengang forventede.
Uddannelsen har to specialer; eventtekniker
For specialet Illuminationsteknik er tallene 17 i
2010, 23 i 2011, 34 i 2012 samt 34 i 2013.
Vi sidder i det Faglige Udvalg for uddannelsen,
på TUE Teater og udstillings- og eventteknikeruddannelse samt i det lokale uddannelsesudvalg.
Temamøder
I kongresperioden har der været udbudt følgende temamøder:
∫∫ Energibesparelser
∫∫ Styringsdokumentation
∫∫ Bygningsdokumentation
∫∫ Automationsteknologi
∫∫ Spændingskvalitet og termografering
∫∫ Solceller og smartgrid
∫∫ El-eftersyn
∫∫ Lysstyring
∫∫ Grønne energiløsninger
∫∫ Vedvarende energi
∫∫ KNX
∫∫ UPS, LED, solcelleanlæg
Afdelingerne rekvirerer dem igennem forbundshuset, der står for koordineringen med
oplægsholderne.
Lærlingesager
Siden sidste kongres i 2010 har der været følgende antal lærlingesager, som er registreret
og behandlet i forbundet.
2010 – 22 sager
2011 – 21 sager
2012 – 12 sager
2013 – 19 sager
2014 – 4 sager indtil nu (medio april 2014)
117
Det er heldigvis få sager, der ikke kan løses til
forhandlingsmøderne, og i de sidste 4 år har
der været et antal sager, som er kørt videre til
Tvistighedsnævnet.
2010 – 0 sager
2011 – 1 sager
2012 – 1 sager
2013 – 1 sager
2014 – 1 sager indtil nu (medio april 2014)
I hovedparten af sagerne er der generelt fejl og
mangler i lønsedlerne, det er især fritvalgsordningen og ferietillægget, der mangler betaling
for. Desuden er betaling for feriefridage også
en mangel i mange tilfælde, ligesom forkert
indplacering i forhold til skift i løngrupperne,
manglende eller ikke korrekte overtidsbetalinger også tit ses i disse sager. Manglende pension ses ikke så ofte, men når de optræder, så
er det som regel lidt større summer, der er tale
om. Det bedrøvelige er, når virksomhederne
formår at trække pensionen på lønsedlerne,
men så ”glemmer” at sætte dem ind på pensionskontoen. Så udover en eventuel erstatning
for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen, løber der som regel også en sum på for
mangler og fejl.
Udover ovenstående lærlingesager er der også
sager, der drejer sig om merit og forlængelser
af uddannelsesaftaler samt sager vedrørende
SKP-forløb. Alle disse sager tilgår det faglige
udvalg v/EVU. Få sager afgøres ud fra standardafgørelser vedtaget af det faglige udvalg,
mens hovedparten af sagerne, der ligger udenfor denne ramme, bliver selvstændigt behandlet af det faglige udvalg.
Desværre er der også mange lærlinge, som ikke
føler sig tilpas, og som føler sig sat udenfor i
virksomhederne. Nogle bliver decideret mobbet, og desværre er det ikke kun mester, der
står for den del, nej desværre så er det også
andre lærlinge og svende, som ikke altid er lige
”pæne” i deres måde at opføre på. Så herfra
skal der lyde en opfordring til alle om at huske
at give de chancer, der skal til, også selvom
man måske selv havde det hårdt i sin læretid,
det er ikke nødvendigt at videregive ”arven”.
Vis, hvordan det skal være at stå i lære, stå ikke
i vejen for en lærling, men stå frem som en faglig og dygtig læresvend: ”Der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen
eller få uvæsentlige mangler” så er 12-tallet
hjemme efter den nye karakterskala.
Der er ingen tvivl om, at lærlinge, som oplever
hjælp fra Dansk El-Forbund er yderst taknemmelige for den hjælp de får, enten via telefon
eller e-mail eller til forhandlingsmøder på
vegne af Erhvervsuddannelsesloven.
Jeg vil gerne takke for det gode og konstruktive
samarbejde mellem forbundet og afdelingerne.
Antal modtagne sager vedrørende
merit/forlængelse
Projekt Velkvalificeret arbejdskraft
2010: 88
2011: 92
2012: 57
2013: 93
2014 til 23-4-14: 29
Hovedbestyrelsen besluttede den 8. oktober
2013 Projekt Velkvalificeret arbejdskraft. Projektet tager udgangspunkt i analyser foretaget
af Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov, 2013.1 På elektrikerområdet vurderes, at
Der er mange henvendelser fra lærlinge (inkl.
mødre og kærester), som har problemer med
118
deres mester og deres arbejdsforhold generelt. Der er tale om flere ting; voksenlærlinge,
der lige er startet i lære efter et veloverstået
grundforløb og får egen firmabil og jobsedler
udleveret til lærlinge, som ikke mener, at de
får det faglige praktiske indhold i deres læretid, som de burde. Mange lærlinge oplever, at
mester/virksomhederne forventer, at de efter
2 års læretid kan arbejde som en udlært svend
og selvstændigt kan løse komplicerede/større
opgaver med enten ingen eller mangelfuld instruktion.
1)
Titel: Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov – Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for ledige
der opstår et direkte behov på 7300 elektrikere
(mandeår) de næste 10 år. Hertil kommer et
indirekte behov samt det arbejdskraftbehov,
der opstår i forlængelse af en øget aktivitet på
de områder, der ikke er omfattet af analysen.
Projektet har til formål at igangsætte initiativer,
der kan imødekomme manglen på velkvalificerede elektrikere de kommende år. DEF vil
bidrage til, at det er højt kvalificerede elektrikere, der udfører arbejdet. Arbejdsgiverne på
el-området efterlyser meget specifikke kompetencer, og der er tale om højt specialiseret arbejdskraft. Dette er en tendens, der vil forsætte
de kommende år, især i lyset af de mange
infrastrukturprojekter. DEF anerkender, at vi
ikke kan sikre, at arbejdskraftbehovet dækkes
alene af dansk arbejdskraft, men vil med dette
projekt bidrage til at sikre, at den danske arbejdskraft er så velkvalificeret som muligt. DEF
ønsker naturligvis også at bidrage til kvalificering af den udenlandske arbejdskraft, når dette
bliver aktuelt.
Der er i januar 2014 nedsat en styregruppe,
bestående af næstformand Jan Jensen, områdeleder Benny Yssing og projektleder Inge Juhl.
Styregruppen har valgt at dele projektet op i
flere delprojekter. Det sker for at systematisere
arbejdet og gøre det overskueligt. Der er tale
om 4 overordnede initiativer:
∫∫ Projekt ”Job til ledige elektrikere”,
∫∫ Projekt ”Tilbage til el-branchen”,
∫∫ Projekt ”Jobskifte”,
∫∫ Projekt ”Jobåbninger”
De tre første projekter knytter sig til en opdeling af forskellige målgrupper og igangsættes
indledningsvist successivt, men også med et
vist overlap. Arbejdet med disse målgrupper vil
efterfølgende ske samtidigt.
Det sidste projekt om jobåbninger er tværgående og omhandler identifikation af jobåbninger, indmeldingssystemer, anvendelse af
FaktaNet etc.
Projektet udvikles i dialog med TEKNIQ. Andre
aktører er Beskæftigelsesregionerne, Jobcen-
tre, uddannelsesinstitutioner – og ikke mindst
– de arbejdsgivere, der har behov for vores
dygtige elektrikere!
I de to første projekter eksperimenterer vi med
at invitere ikke-medlemmer indenfor i en kortere periode. Vi benytter dermed projekt Velkvalificeret arbejdskraft til at markedsføre os
overfor potentielle medlemmer. Ved at invitere
indenfor, har vi mulighed for at vise, hvad et
medlemskab af DEF betyder. Vi tilbyder altså
en lille bid af kagen – en appetitvækker – i en
kortere periode. Vi holder nøje øje med, om vi
dermed kan organisere flere, men resultatet vil
først foreligge efter projekternes afslutning.
Opgaverne i projekterne løses i tæt samarbejde med afdelingerne, således løsningen på
de forskellige opgaver tager afsæt i de lokale
udfordringer, erfaringerne og viden. Da det er
hensigtsmæssigt med samarbejder og opgaveløsning på tværs af afdelingernes geografiske
områder, er der organiseret tre Samarbejdsfora:
∫∫ Samarbejdsforum Nord-Midt: Afdeling
­Nordjylland, Randers, Midtvest og Østjylland
∫∫ Samarbejdsforum Syd: Afdeling Lillebælt,
­Sønderjylland, Esbjerg og Fyn
∫∫ Samarbejdsforum Sjælland: Afdeling
København,
Projekt ”Job til ledige elektrikere”
I august 2014 gennemføres et-to pilotprojekter
om kvalificering af ledige elektrikere. Projektet
betyder, at vi har etableret et tæt samarbejde
med såvel Arbejdsmarkedsstyrelsen, Beskæftigelsesregioner, Jobcentre og TEKNIQ.
Formålet med Job til ledige elektrikere er at
sikre kompetenceudvikling og jobformidling til
alle ledige uddannede elektrikere. Indsatsen er
opdelt i flere dele:
∫∫ Individuel kompetencevurdering (IKV)
∫∫ Match mod job og kompetenceudvikling
∫∫ Uddannelsesplanlægning
∫∫ Jobformidling
119
I projekt Tilbage til el-faget arbejder DEF sideløbende på at identificere elektrikere, der har
forladt el-faget. Målgruppen er interessant,
fordi der er tale om en potentiel arbejdskraftreserve, som formodentlig forholdsvis nemt kan
opkvalificeres. Vi ved, at en del elektrikere har
forladt faget under krisen. Vi ved også, at flere
har forladt faget for at arbejde som ufaglært, fx
som taxachauffør. DEF kan kontakte målgruppen, fordi vi har Datatilsynets tilladelse til at
kontakte alle uddannede elektrikere.
Individuel kompetencevurdering (IKV)
Formålet med kompetenceafklaringen er tosidigt: For DEF betyder en screening, at vi får
et overblik over samtlige lediges specifikke
kompetencer inden for el-faget. Dette overblik
giver en unik platform for at gennemføre kompetencevurdering/uddannelsesplanlægning
og ikke mindst jobformidling. På individuelt
niveau betyder kompetencevurderingen, at den
enkelte får overblik over egne kompetencer og
kompetencegab i forhold til job- og uddannelsesmuligheder.
Kompetenceafklaring foretages af el-faglærere, der har den nødvendige brancheindsigt og
sker naturligvis ved hjælp af Jobmultimeter.
Match mod job og kompetenceudvikling
Formålet med det efterfølgende match mod
job og kompetenceudvikling er at vurdere den
enkelte lediges kompetencer og interesser op
mod de nuværende og kommende jobåbninger.
Jobåbningerne identificeres i Projekt Jobåbninger og i samarbejde med TEKNIQ.
Matchet mod job og kompetenceudvikling sker
via Jobmultimeter og vejledning fra dels faglærere og dels fra afdelingens faglige konsulenter
Uddannelsesplanlægning
Formålet med uddannelsesplanlægning er at
udarbejde en plan for den lediges kompetenceudvikling, der matcher jobåbninger.
Uddannelsesplanen udarbejdes af uddannelsesinstitutionerne.
120
Jobnetværk
Alle ledige tilbydes herefter at deltage i et kontinuerligt projektforløb, hvor DEF i 6 måneder
arbejder intensivt med vejledning og formidling
af job.
Projekt ”Tilbage til el-branchen”
I projekt Tilbage til el-faget arbejder vi på at
identificere elektrikere, der har forladt el-faget.
Målgruppen er interessant, fordi der er tale om
en potentiel arbejdskraftreserve, som formodentlig forholdsvis nemt kan opkvalificeres. Det
vil naturligvis være stor individuel forskel på
hvor meget der skal til.
Projekt ”Jobskifte”
I projekt ”Jobskifte” kommer vi til at arbejde
intesivt med karrierevejledning for vores beskæftigede kollegaer. De kommende jobåbninger vil antageligt betyde, at der kommer mange
muligheder for jobskifte – og dermed stor rotation på vores arbejdsmarked. DEF skal kunne
vejlede vores medlemmer både i karrieremuligheder og i de forskellige muligheder for at få
den rette kompetenceudvikling til fremtidens
arbejdsmarked.
Projekt ”Jobåbninger”
Den store udfordring er hvorledes vi – i tide
– får øje på de kommende jobåbninger. DEF
har en stor interesse i at være på forkant med
udviklingen, således vi kan sikre, at der er den
nødvendige arbejdskraft til rådighed. DEF vil
arbejde for at vi sikre danske arbejdspladser til
organiseret arbejdskraft – og vi sætter os som
mål, at vores egne uddannede elektrikere er i
arbejde FØR vi importere udenlandsk arbejdskraft.
Ernst Nielsen.
Elektrikeren 06/2013
Foto: Lars Horn
121
Ungdomsarbejdet
v/ Simon T. Larsen
I kongresperioden 2010-2014 har der været
fire ungdomskonsulenter, som hver især har
sat deres aftryk på ungdomsarbejdet. Jonas
Bakkerup Larsen overgav sin stilling til David
Riebau d. 1. december 2010 efter 4 velfortjente
år. David Riebau overtog, hvor Jonas slap og
udførte sine ambitioner, som han havde for
ungdomsarbejdet. Den 14. december 2012 gik
David Riebau af, da han valgte ikke at tage 2 år
mere og overgav arbejdsområdet til Kristoffer
Jensen. Kristoffer Jensen arbejdede igennem
og fik kastet mange bolde i luften, som han
greb igen efterhånden, som de kom i mål. Men
Kristoffer kunne mærke, at et kontorjob ikke
var ham, han længtes efter at komme tilbage
i felten igen og skrue og sagde derfor stop,
mens legen var god og derved give en anden
muligheden, som havde lysten og gejsten til at
overtage. I juli 2013 blev Simon T. Larsen ansat.
Simon T. Larsen har som de tre forgængere
været formand for ungdommen, inden han
overtog ungdomskonsulentstillingen i UTU.
Ungdomskurser
Der har årligt været afholdt mellem 4 og 6 ungdomskurser på landsplan. Kurserne har været
spredt over året og har ligget jævnt fordelt over
hele landet. Ungdomskurserne har været en
god blanding af værktøjs-, teambuildings- og
holdningsbearbejdende kurser og har stilet efter at kunne appellere til de mange forskellige
typer elektrikere, vi har organiseret.
Følgende kurser har været afholdt siden
december 2010
Siden sidste kongres i 2010 har der været afholdt følgende kurser (kurser, som har været
aflyst, er ikke skrevet herind).
Messetur: denne tur har været afholdt fire
gange med stor tilmelding og efterfølgende
succes. Danfoss Universe og DHB har været
afholdt tre gange med stor tilfredshed blandt
Dansk El-Forbund Ungdom. Ramboweekenden
122
er blevet afholdt to gange. Derudover er Forhandlingsteknik, Dating-kursus, Organiseringskursus, Boost din elektrikeruddannelse og Tjek
på økonomien blevet afholdt – ligeledes med
stor succes.
Danmarks hurtigste Bil (DHB)
DHB har været afholdt tre gange siden sidste
kongres til stor glæde for Dansk El-Forbunds
medlemmer, som har deltaget. Danmarks
hurtigste bil – DEF/Metal-campen, var et samarbejde imellem Dansk El-Forbund og Dansk
Metal, som sammen styrede og arrangerede
denne store camp med flere tusinde deltagere
hvert år fra de to organisationer. Dette samarbejde blev desværre nedlagt, da Vmax valgte
at lukke deres bilblad, som var hovedsponser
til DHB. Det medførte, at DHB fik ny ledelse,
en ledelse som Dansk El-Forbund og Dansk
Metal ikke vil samarbejde med pga. overenskomstmæssige forhold. Det betyder, at vi i år
2014 ikke deltog som forbund til DHB. Men fra
ærgerligt til godt, så har dette medført, at vi
nu har et nyt projekt nemlig kurset Boost din
elektrikeruddannelse, som løb af stablen første
gang i sommeren 2014.
Nordisk Projekt
Siden sidst har Nordisk Projekt været afholdt
to gange med tre forløb, henholdsvis et i Norge,
Sverige og Danmark. Den seneste omgang er
stadig i gang, hvor sidste del mangler at blive
afholdt. Dette bliver på LO-skolen den sidste
weekend i november 2014. Projektet er bygget
op på at give vores aktive frivillige fra Sverige,
Norge og Danmark et kursus i at planlægge
aktiviteter samt at undervise selv på kurserne.
Derudover er der påbygget moduler, som indeholder; lærling i kropssprog, organisering samt
meget mere. Hele ideen med at blande folk fra
Norden på et kursus er at dele de forskellige erfaringer, vi alle har i vores tre lande, så vi samlet når længere med vores ungdomskurser.
Forbundets Lærlinge- og Ungdomsudvalg
(FLU)
Forbundets lærlinge- og ungdomsudvalg har
i den seneste kongresperiode haft en bred
vifte af arbejdsopgaver, som årsmøderne har
henstillet til dem via deres handlingsplan. Noget af det, der har været lagt meget vægt på
har blandt andet været pension til lærlinge og
gratis medlemskab til SKP-elever. Disse typer
opgaver har FLU løftet så godt, det har været
muligt. Til trods for, at der har været stor udskiftning i denne kongresperiode, er de kommet rigtig godt i mål med ungdommens ønsker
i handlingsplanen. Forbundet og afdelingerne
har været meget opmærksomme på at få udført handlingsplanen og har støttet FLU’erne
undervejs i deres forløb herom.
Årsmødeforberedelse
sige sin mening har inspireret dem til det faglige arbejde.
Overenskomst
Siden kongressen i år 2010, har der været
forhandlet overenskomst af to omgange på
industriens- og elektrikeroverenskomstens
område henholdsvis i 2012 samt 2014. I 2012
fremførte ungdommen igen kravet om pension
til lærlinge under hele uddannelsesforløbet.
Dette forslag blev fremstillet af Jonathan Simmel, daværende formand for FLU, og blev mødt
af hård kritik fra Tekniq. Men trods hård kamp,
og at forslaget ikke kom igennem, så stod de
unge elektrikerlærlinge ude på den kolde parkeringsplads og viste forbundet og formanden
deres støtte i sagen.
Traditionens tro har afdelingerne afholdt forberedelsesweekendener forud for årsmødet.
Afdelingerne har gjort et godt stykke arbejde og
har udvidet deres netværk hos de unge undervejs. Disse weekender har givet nogle fantastiske handlingsplansforslag, som ungdommen
senere har diskuteret og stemt om på årsmødet. Deltagerne fra forberedelsesweekender er
kommet med god energi og arbejdslyst samt
senere vist sig stærke på årsmødet, som har
ligget ca. en måned efter weekenderne.
2014 var året, hvor ringe kørselsaftaler var
hovedemnet fra TEKNIQ, og her kæmpede ungdommen, hvor formand Kasper Bech Jensen
sammen med forbundsformanden og overenskomstudvalget fik forhandlet en overenskomst
i hus, hvor intet kom TEKNIQ til fordel. Ude på
pladsen stod de unge mennesker igen og viste
deres støtte, som denne gang havde fået et
tvist af form af skurvogn og lift fra Ramirent.
Dette gjorde, at Dansk El-Forbund Ungdom
blev et samtaleemne i pressen. Ramirent havde
lavet en artikel herom.
Årsmøde
Mediestrategi
Eftersom der har været tre ungdomskonsulenter på siden sidste kongres har temaerne
på årsmøderne og indholdet været blandet
undervejs på årsmøderne de sidste fire år.
Nogle af mærkesagerne undervejs har også
gjort sig et stort indtryk, blandt andet da David Riebau overrakte ungdommens overenskomstkrav i 2012 til Jørgen Juul Rasmussen
på ryggen af hver deres æsler. Årsmøderne
har været præget af unge mennesker med
stort engagement og drivkraft til at føre ungdommens forslag videre i systemet. Temaerne
på de afholdte årsmøder har været brede og
har spredt sig lige fra Den danske Model til
Fælles gennem holdning og handling, de unge
mennesker som har deltaget i årsmødet har
vist en stor interesse og mange kommer igen
og igen fordi følelsen af at blive hørt og kunne
FLU besluttede d.18. januar 2014 at nedlægge
Dansk El-Forbund Ungdoms Facebook-side
til fordel for den nye app, som blev udviklet i
2014. Denne app, under navnet Sikring 2, har til
formål at formidle forbundets fælles- samt afdelingsaktiviteter ud til vores unge medlemmer
samt at informere omkring løn- og ferieforhold
m.m. Appen håbes at være fuldt ud integreret
hos vores lærlinge inden næste kongres 2018,
så den derved er enhver lærlings livline til deres
fagforening.
Kontakten
Kontakten er ungdommens nyhedsbrev og er
løbende blevet udsendt hen over årene med
nyheder. Nyhederne har haft overskrifter som
Bliv ikke snydt for fritvalgspenge, lærling snydt
af Kristelig arbejdsgiver, Interview med DEF’s
123
nye ungdomskonsulent samt meget mere.
Nyhedsbrevet er blevet godt læst og de gange,
hvor vi skrevet omkring sidste tilmeldingsfrister, har læserne taget det til sig og tilmeldt sig
vores arrangementer.
Journalist Benjamin Rothenborg Vibe er blevet
tildelt ungdommen med en fjerdedel af hans
arbejdstid til at udforme artikler m.m. Dette er
en stor hjælp i forhold til vores formidling via
hjemmeside, app og Kontakten.
Martin Søqvist.
Elektrikeren 07/2013
Foto: Asger Ladefoged, scanpix
124
Hjemmesiden
Der har været fokus på ungdommens hjemmeside, og den er blevet opdateret, så den i dag
følger samme tema som resten af ungdommens materialer, så der er ens spejling på alle
medier. Der er også blevet oprettet et tilmeldingssystem, så medlemmerne kan tilmelde
sig på hjemmesiden, dette har vist sig at være
en succes og vores aktivitet på ungdomssiden
er steget markant efter denne ændring, så den
i dag er husket af flere personer end før.
Agitationsarbejdet på lærlingeområdet
Af Pia Svane, Liv Christensen & Hanna Sørensen
Agitation på H1
Liv Christensen har siden 1. januar 2010
været agitator sammen med Pia Svane. Pia
fratrådte den 31. december 2011 og Liv den
31. december 2013. Hanna Sørensen er ansat
pr. 1. december 2013 som ny agitator i Dansk
­El-Forbund.
Det kan konstateres på baggrund af de afholdte skolebesøg i kongresperioden, at rigtig
mange lærlinge stadig er udvidende om deres
rettigheder, og derfor også i stor grad mangler
en eller flere rettigheder fra deres overenskomst. Det er derfor stadig en nødvendighed,
at en afdelingsrepræsentant er til stede for at
opsamle faglige sager og spørgsmål.
I kongresperioden har strukturen for koordinering og planlægning af skolebesøg på H1
fortsat været agitatorens ansvar. Klasserne
besøges som tidligere med en repræsentant
fra afdelingerne, udover agitatoren. Det er
afdelingsrepræsentantens rolle at opsamle
eventulle faglige sager eller kunne svare på
komplicerede faglige spørgsmål.
Erfaringerne har dog også vist, at de faglige
problemer, som er på H1 oftest bliver løst
uden konflikt ved, at lærlingen selv retter henvendelse til arbejdsgiveren. Kun i sjældnere
tilfælde er de faglige problemer blevet reelle
faglige sager.
H1-besøgenes formål er fortsat at sikre organiseringen af lærlinge først i deres læretid.
Oplægget tager udgangspunkt i præsentation
af Dansk El-Forbund, Den danske model, overenskomstrettigheder samt medlemskab.
Skolerne orienterer jævnligt om, at lærlingene
er orienteret om besøgende på H1 og ser frem
til dem inden besøget.
Det kan yderligere oplyses, at der i den forgangne kongresperiode er blevet besøgt 171
Statistik for organisering på lærlingeområdet
i kongresperioden 2010 - 2014
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
Igangværende
uddannelsesaftaler
500
0
2010
201120122013
Lærlinge
medlemmer i DEF
Uddannelsesaftaler sammenholdt med medlemmer
125
%
82
80
78
76
74
72
70
201020112012
2013
Organiseringsprocent 2010-2013
H1-klasser, som i gennemsnit har haft 20
elever hver. Det betyder, at Dansk El-Forbund i
kongresperioden har mødt 3420 elektrikerlærlinge under deres H1-forløb.
Organisering på H2
I 2011 var der et overlap mellem Pia Svane og
Liv Christensen efter Pias endte barsel. Derfor
blev det besluttet, at der i 2011 skulle ske et
pilotprojekt på H2, hvor Liv Christensen skulle
besøge samtlige H2-klasser og informere om
arbejdsmiljø.
Besøgende var en stor succes, både skolerne
og eleverne var glade for det ekstra besøg, hvor
der hvor var mulighed for at komme i dybden
med et vigtigt emne, som mange lærlinge desværre ikke ved meget om. Der blev udarbejdet
særligt materiale til besøgene, herunder skilte
som kunne hænges på tavlerne.
Besøgene stoppede ved udgangen af 2011, da
der ikke længere var to agitatorer ansat.
Ny velkomstpakke til lærlinge
I 2008 vedtog Dansk El-Forbund Ungdom på
deres årsmøde, at den eksisterende velkomstpakke til lærlingemedlemmer skulle ændres til
en digital velkomstpakke, som var standardiseret over hele landet.
126
Den nye velkomstpakke blev i 2009 udarbejdet
til at være en USB-nøgle og var klar til udsendelse den 1. januar 2010.
USB-nøglen er lavet således, at den automatisk
opdateres, når den tilsluttes en internetadgang. Nøglen bliver aldrig bliver forældet, da
der løbende lægges opdateringer på, som fx
nye overenskomster.
Nøglen indeholder følgende områder.
∫∫ Biblioteket
– Overenskomster samt paragraf 17
– Guider
– Love og regler for Dansk El-Forbund
∫∫ Løn- og ferietjek
– Løngrisen
– Feriepalmen
∫∫ Din lokale afdeling
– Afdelingskort med link til de forskellige
lokale hjemmesider
∫∫ Forsikringer og fordele
– Alka forsikring
– LO Plus
∫∫ Dansk El-Forbund ungdom
– Ungdoms hjemmeside
Nøglen kan for gamle og nye medlemmer, som
mister deres nøgle, downloades fra http://www.
def.dk/Lokalafdelinger/Ungdom.aspx således,
at alle har mulighed for at bruge programmet.
Kim Magnussen.
Elektrikeren 06/2012
Foto: Claus Boesen
127

Benzer belgeler

PDF av Politiforum

PDF av Politiforum - Jeg synes det virker veldig greit å gå skole her i Bodø. Mye fordi samholdet synes å være kjempebra. Det er færre folk å forholde seg til her ved skolen enn for eksempel i Oslo, men hadde jeg fåt...

Detaylı