publikationen

Transkript

publikationen
hk
privat
privat service
Ercan fik en måneds
oplæring, før han var klar
til at hjælpe kunderne
i Falck TravelCare.
Han kan lide jobbets
afvekslende udfordringer
og får løbende
videreuddannelse.
Ercan får dig
sikkert hjem fra ferien
Af Helle Møller Riis foto peter elmholt
Falck TravelCare hjælper nødstedte feriegæster over hele verden. 27-årige Ercan
Useinovski er en af nøglepersonerne, når danskere akut skal hjem fra udlandet
Er du en af dem, der har stået med et brækket ben
midt på en skibakke i Østrig? Har du fået en madforgiftning på ferien i Thailand eller mistet bagagen på
vej hjem fra USA?
Så har du muligvis været i kontakt med Falck TravelCare.
Her arbejder Ercan Useinovski, og han hjælper
hver dag uheldige danskere, der af den ene eller anden
årsag har mødt problemer på deres ferie i udlandet.
Falck TravelCare servicerer blandt andet Top Danmarks og Alkas rejsekunder, ligesom de dækker rejseforsikringer for Falk Lauritsen og Apollos gæster,
og der er nok at se til. Sommermånederne, efterårsferien, vinterferien og perioden omkring jul og nytår
er naturlige højsæsoner, men telefonen kimer døgnet
rundt, og Ercan nyder travlheden og de mange forskellige opgaver.
- Der er ikke to dage - eller to timer - der er ens
her. Hver dag er der nye opgaver, der skal løses. Nogle kan klares på tre-fire timer, andre arbejder du med
i op til tre-fire måneder, siger Ercan, der koordinerer
alle trådene omkring læge, sygehus, forsikring, flyselskab og pårørende, når en dansker pludselig har brug
for hjælp.
Den rigtige beslutning
Inden for det år, Ercan har været i Falck TravelCare,
har han prøvet lidt af hvert. Ercan har blandt andet
været med til at koordinere hjælpeforanstaltninger
omkring to fødsler i udlandet, dødsfald, adskillige hospitalsindlæggelser og mange kilo forsvundet bagage.
Intet problem er for stort eller for småt til ham.
- Jeg synes, der er utrolig mange spændende op-
›
›
Her hjælper Falck TravelCare:
Når du står i et land, hvor du er syg eller er kommet til skade. Falck TravelCare vurderer, om du
får den korrekte behandling, og om du er indlagt det rigtige sted, og hjælper til med at forstå,
hvad der bliver sagt hos lægen eller på sygehuset. Hvis du skal hjem, arrangerer Falck TravelCare
transporten, ligesom de i nogle tilfælde organiserer følgeskab af en læge eller sygeplejerske.
Selskabet kan også få din familie eller pårørende ud på feriemålet. På samme måde kan de skaffe dig hurtigt hjem, hvis en af dine nærmeste i Danmark skulle blive syg.
Hvis du i forbindelse med rejsen mister bagage, bliver udsat for indbrud,
eller får problemer med din bil.
›
gaver, og jeg kan godt lide tanken om at være bindeled, når det går galt for en af vores kunder. Jeg er god
til at koordinere tingene, taler dansk, engelsk, tyrkisk
og tysk og kan bevare overblikket, selv om situationen
pludselig bliver presset, siger Ercan, der har været
med til at få flyttet danskere til de ”rigtige” hospitaler
i udlandet.
Han har sendt danske læger til udlandet for at
hjælpe kunderne, og han ved præcis, hvor gammel en
baby skal være, før den kan tåle en flyrejse.
- Noget af det værste, der kan ske, er, hvis folk vil
for hurtigt hjem efter en operation, en sygdom eller
efter en fødsel. Det kan være livsfarligt at komme op
i en flyvemaskine, hvis du er ustabil, og det er her, vi
sammen med vores læger er med til at træffe den rigtige afgørelse, siger Ercan.
Døden som medspiller
Egentlig var Ercan i gang med at læse til ingeniør.
Men for to år siden sprang han fra studiet. Dels fordi
han gerne ville ud på arbejdsmarket, dels fordi han
trængte til noget helt andet end tekniske beregninger.
Ercan er født og
opvokset på Østerbro i
København, men hans
familie stammer fra
Makedonien.
- Jeg er typen, der godt kan lide at hjælpe andre. Sådan har det altid været, siden jeg var helt lille, og jobbet her i Falck TravelCare handler jo i høj grad om at
hjælpe.
Ercan fik i første omgang arbejde hos Illum som
vagt. Her gik 90 procent af tiden med at hjælpe kunderne og 10 procent med at slå ned på tyveknægte og
suspekte typer. En dag så han stillingen som assistance-koordinator hos Falck TravelCare, og den matchede
hans behov 100 procent.
Ercan elsker sit arbejde, også når situationen hos
kunderne er kritisk. Desværre er døden en mulig
medspiller, når danskere er på ferie:
- Det er naturligvis tragisk, når uheldet for alvor er
ude, men det er med til at motivere mig til at gøre mit
allerbedste, siger Ercan, der har haft mange grædende
kunder og pårørende i røret.
I de fleste tilfælde ender situationen dog godt, også
selv om det kan tage lang tid at få en svær operation
gennemført med de rigtige læger i udlandet eller at få
for tidligt fødte babyer hjem til Danmark.
Familie med weekendvagter
Ercan er gift med Nagihan, og for nylig blev de forældre til en lille dreng, Osman.
Selv om han nu er familiefar, kunne han ikke finde
på at opgive jobbet hos Falck TravelCare. De skiftende
vagter i hverdag, weekend og højtider er ikke skræmmende:
- Faktisk passer de svingende arbejdstider mig rigtig godt. Det giver mig jo mulighed for både at hente
og bringe Osman, når han bliver stor nok til at skulle
i vuggestue og børnehave. Selvfølgelig er det ærgerligt
at skulle på arbejde juleaften eller nytårsaften - men
omvendt, så er det jo ofte der, at kunderne har allermest brug for hjælp, siger Ercan, der sagtens kunne
forestille sig at blive i Falck TravelCare i mange år
endnu:
- Det gode er, at jeg ikke ser passivt til, men gør mit
bedste for at hjælpe. ❚
HK privatbladet september 2011
foto falck
2
Fart over feltet
og stof til eftertanke
Af Ulla Jeppesen Foto Henrik Bjerregrav
Første weekend i august var 41 unge medlemmer af HK/Privat samlet til ungdomstræf på Idrætshøjskolen
i Aarhus. Træffet bød både på faglige diskussioner, fysiske udfordringer og krav til gode samarbejdsevner
Lørdag morgen stod der ”Icebreaker” på programmet, og det
dækkede over den første samarbejdsøvelse, hvor deltagerne to
og to blev hægtet sammen af et par reb, som de ved fælles hjælp
skulle komme fri af, uden at de måtte løse knuderne på rebene
op. Helt let var det ikke, men isen blev brudt, og alle kom fri.
Næste programpunkt stod ungdomskonsulent i HK/Privat
Anders Graae for. Han fortalte om HK’s noget indviklede struktur og bad de unge komme med deres bud på, hvad de mente om
HK, hvilke ønsker de havde til organisationen, og hvad de eventuelt selv kunne bidrage med til fællesskabet. Det kom der en række spændende input ud af i form af såvel mundtlige udsagn som
en række store plancher fyldt med de unges ideer.
Fik noget med hjem
De fysiske udfoldelser var fremherskende på ungdomstræffet,
som HK/Privats branchesektioner i fællesskab havde arrangeret,
og som samlede unge medlemmer fra hele landet til en weekend,
hvor der hele tiden var fuld fart på. Men ud over en række for-
Udpluk af ønsker til HK
❚ Personlig hjælp og rådgivning
❚ Netværk
❚M
entorordning (hjælp og rådgivning fra personer
inden for samme område)
❚ Chat med kompetente faglige folk
❚ Målrettet rådgivning og information
❚ Uddannelsestilbud
❚ Kursus i jobsøgning og udarbejdelse af CV
❚ K ursus i at arrangere kurser - tilbud om at være
med til at arrangere
skellige boldspil, kajakpolo i svømmehallen, orienteringsløb med
mere var der også plads til andre mindre fysisk krævende aktiviteter. Alle aktiviteter havde dog én ting til fælles - de foregik i
grupper, og de stillede krav til den enkeltes samarbejdsevner.
- Nogle er gode til noget, mens andre er gode til noget andet. I
skal hjælpe hinanden til at blive gode og udnytte hinandens styrker. Kun på den måde kan I tilsammen udgøre et stærkt hold, var
budskabet fra de to undervisere Aksel Nørgaard og Søren Møller,
inden deltagerne i skiftende grupper skulle dyste mod hinanden i
forskellige discipliner.
Med det budskab i baghovedet kastede deltagerne sig ud i den
lange række forskellige aktiviteter og holdkonkurrencer. I kampens hede stod budskabet ikke hele tiden lysende klart, men i løbet af de to dage blev de unge stadig bedre til at tackle udfordringerne i fællesskab.
Inden afrejsen søndag gav flere deltagere udtryk for, at weekendens aktiviteter havde gjort dem klogere på både dem selv og
andre - og også givet stof til eftertanke. ❚
Udsagn
fra gruppe­
arbejdet
At hjælpe hinanden giver god energi
“På tværs af fag for
samme sag”
Vil vi forandring, kræver
det en personlig indsats
Ved at dele viden og erfaring bliver vi stærke
De unge er en del af løsningen
www.hk.dk
3
Er alle med?
HK privatbladet september 2011
Evnerne til at samarbejde, bruge hinandens styrker og overskride og sætte grænser
blev sat på prøve, da en gruppe HK’ere tog på weekendkursus i teambuilding
4
Bettina Skotte på vej
ud på planken.
Det knager godt i den ni-ti meter lange stige, som går op til en
planke, der er surret fast mellem to træer. Elin, som er på vej op,
sagtner farten for hvert trin og tager den sidste halvdel, som små
børn gør: et skridt ad gangen med den samme fod først.
Neden for stigen står hendes holdkammerater med bagoverbøjede hoveder og følger hendes færd. Der er stille, for Elin har
frabedt sig hujen og klappen, mens hun tager livtag med sin højdeskræk.
Hun når sit mål: at stå med den ene fod på planken med frit
udsyn til trækronerne i det lille skovområde bag kursusstedet Severin lidt uden for Middelfart.
Elin har sammen med 18 andre HK’ere valgt at bruge en
weekend på at blive klogere på, hvem hun er, hvad hendes stærke
sider er, og hvad det er, hun kan bidrage med, når hun skal indgå
i et team eller samarbejde med andre på arbejdspladsen. Og lige
så vigtigt, hvad det er, der irriterer hende ved kollegers måder at
agere på i et samarbejde.
Det samarbejdende menneske, som kurset hedder, er et af de
tilbud, som medlemmerne af Branchesektion Privat Service har
kunnet tilmelde sig i efterårssæsonen.
- Så kan du godt rense tagrenderne fremover, bemærker Mikkel Schjøtz lunt, da Elin er vel nede på jorden igen.
Mikkel er en af tre instruktører, som følger deltagerne rundt
til 15 poster med forskellige øvelser i samarbejde. Posterne ligger spredt rundt i skoven og på kursusstedet. Han har ansvaret
for sikkerheden og holder regnskab med de resultater, som deltagerne får.
Elin scorer 1.000 point til gruppen, og kort forinden har Bettina fået 2.500 point for at balancere hen over planken og trykke
på et horn. Men lige så vigtigt det er at udfordre sig selv, lige så
vigtigt er det at kende sine egne grænser og turde sige fra, pointerer Mikkel igen og igen.
De andre holdkammerater tager turen, og hver gang en af
dem kommer ned fra højden, lyder det:
Godt gået! Du udfordrede dig selv! Det var sejt!
Ikke for mange af den samme slags
Inden kursusdeltagerne blev sluppet løs i skoven, har de arbejdet
med gruppedynamik på det teoretiske plan. De har fået lavet en
Belbin-profil, som giver et billede af, hvilke roller der ligger helt
naturligt for dem, når de skal indgå i en arbejdsgruppe (se boks
på side 7).
Søren Guldager, der er underviser på kurset, har gennemgået de
forskellige profilers svagheder og styrker, og baseret på deltagernes
profiler, har han sammensat tre grupper, hvor alle roller indgår.
- Det er jo ikke sådan, at man altid har mulighed for at sammensætte en gruppe med alle Belbin-profiler, og alle mennesker
rummer da også mere end én rolle. Men det er vigtigt, at man
ikke får for mange af den samme slags sat sammen, for så sker
der ikke noget, forklarer Søren Guldager.
Første opgave for grupperne var at finde ud af, hvordan de enkelte i gruppen passede ind, og hvordan de kunne supplere hinanden. Derefter blev de udstyret med 100.000 fantasikroner,
som de kunne købe kort og udstyr for til øvelserne i skoven.
Allerede her kom forskellene i temperamenter frem. Nogle lagde vægt på, at alle skulle være enige, mens andre hellere ville have
nogle hurtige beslutninger, så de kunne komme ud i skoven.
5
www.hk.dk
›
HK privatbladet september 2011
›
Brobygning
Men af sted kom alle grupper med madpakker og udstyr til godt
og vel fem timer i det fri og med et mål om at klare sig godt sammen og score så mange point som muligt.
- Det er oregano.
- Nej, timian.
- Te.
Syv næser opfatter forskelligt, og der bliver diskuteret energisk, da deltagerne med bind for øjnene skal gætte otte forskellige dufte. Elin og Bettinas gruppe rammer syv rigtige og går glip
af bonussen for at gætte alle otte, hvilket giver lidt utilfredshed.
- Vi er meget ivrige. Jeg synes, at vi lige skal falde lidt ned, lyder det fra en deltager.
- Jamen vi behøver ikke alle at stå og sige det samme alle sammen, indvender en anden.
- Måske kan det godt betale sig lige at bruge lidt tid på at tale
igennem, hvad det er, I skal, inden I går i gang, indskyder Mikkel.
Et lille stykke derfra er en anden gruppe i gang med en opgave, hvor de skal bygge en bro. De har 24 granstolper i to længder, og ifølge instruktøren Phillip er det alt, hvad der skal til for at
bygge en bro, som kan bære vægten af en voksen person. Ingen
søm eller reb.
Forslag til løsninger flyver gennem luften. En beder om ro til
lige at tænke sig om. En anden træder et skridt tilbage, men hos
alle er der en sammenbidt vilje til at løse opgaven.
Der er ingen lette opgaver på weekendkurset. Alle er konstrueret sådan, at evnen til at samarbejde og inddrage alle gruppens
medlemmer belønnes og er en nødvendighed for at løse dem.
Ud over duftopgave, brobygning og balancegang i trætoppene
kan deltagerne prøve at hoppe ned i glasskår, rejse en stang kun
ved hjælp af reb, cykle på ethjulet, løse forskellige hovedbrud og
mange flere opgaver, end de kan nå på den afmålte tid.
Målet er nået
Ved eftermiddagens evaluering af dagens strabadser er der en
stemning af stolthed over, hvor godt de har løst opgaverne. Også
selv om Elin og Bettinas hold scorede et stort rundt nul, fordi de
ikke fik det antal point, som de havde som mål. Og selv om en på
holdet havde fået sagt ja til for mange opgaver.
- Vi har klaret det godt, i forhold til at vi ikke kendte hinanden
i forvejen.
- Vi havde som mål at have en sjov dag.
- Vi udfordrede vores egne grænser.
- Men jeg kan alligevel ærgre mig over, at vi ikke vandt. Bare
én øvelse mere, så havde vi klaret det!
Den store udfordring bliver så at få omsat weekendens erfaringer til den almindelige trummerum: hverdagen. ❚
6
Bettina Skotte
uddannet erhvervssproglig korrespondent,
jobsøgende
Belbin-profil: kontaktsøgende, opstarter
Jeg tilmeldte mig kurset, fordi det lød spændende , og iøvrigt så det som en mulighed for
at møde nye, spændende mennesker fra andre brancher end min egen. Det er også et
break i hverdagen. Gennem Belbin-modellen
er blevet bekræftet i, at jeg karrieremæssigt
erpå den rigtige sti, og at jeg fungerer bedst,
når jeg er i et team. For hvis teamet ikke fungerer, så fungerer jeg heller ikke. Jeg er stolt
over det, jeg har præsteret i denne weekend,
og det har givet en tilfredshed, fordi jeg har
en tendens til at være hård ved mig selv.
Trine Schade
administrativ medarbejder og jobsøgende
Belbin-profil: opstarter og afslutter.
Jeg har været medlem af HK i mere end 20 år,
men det er første gang, at jeg er på kursus.
Jeg tilmeldte mig, fordi jeg mistede mit job
for et halvt år siden. Og jeg har måttet konstatere, at der ikke er mange muligheder i
arbejdsløshedssystemet. Jeg har brugt mine
6 ugers uddannelse på to moduler om ledelse på diplomuddannelsen, og så er der ikke
mere at komme efter.
Jeg var lidt skeptisk, før jeg kom, men det
har været helt fantastisk. Jeg er konkurrencemenneske, så jeg bliver hurtigt utålmodig og tager styring, hvis jeg synes, at tingene går for langsomt. I den her weekend har
jeg lært, at det ikke at gøre noget også kan
være en aktiv handling. Fordi omgivelserne
lægger mærke til, hvis man ikke gør det, der
forventes.
Kurset kom på det helt rigtige tidspunkt. Det er
ikke sidste gang, at jeg skal af sted!
Belbins
1
2
3
4
9
Idéskaberen er kreativ og idérig og
har stor medbestemmelse i teamet.
Hun tænker som regel i helheder og
kan dermed virke ligegyldig over for
detaljer. Andre svagheder kan være
manglende praktisk sans og en vis
sensitivitet over for kritik.
Formidleren er det mest følsomme
medlem af et team og præges typisk
af fleksibilitet og evnen til at tilpasse
sig. Hun er et vigtigt aktiv for teamet,
fordi hun lytter og skaber et godt klima. Svagheden er ubeslutsomhed og
usikkerhed i afgørende situationer.
Analytikeren er præget af en kombination af intelligens og stabilitet. Når
til teamet er ikke altid lige synligt, om
end hun er vigtig for, at arbejdet ikke
skal mangle inspiration og gå i stå.
Omvendt kan hun tabe interessen, når
den første entusiasme har lagt sig.
bølgerne går højt, er han god til at bevare et køligt overblik med en saglig
tilgang til problemerne. Han kan opfattes som direkte, kritisk og skeptisk og
uden fantasi og spontanitet.
5
Afslutteren fokuserer på at løse op-
6
Organisatoren kendetegnes ved sta-
7
Kontaktskaberen er stabil, udad-
Opstarteren er utålmodig, ivrig og fuld
af gåpåmod. Han er flittig, men kan til tider være så optaget af at nå sine mål, at
andre elementer helt overses. Der kan
være en tendens til påståelighed og til
at lade sig provokere.
profiler
gaven og bekymrer sig for, om teamet
bliver færdig til tiden. I kraft af sit krav
om orden og perfektion fungerer hun
ofte som den endelige kvalitetskontrol
på teamets færdige produkt. Utilbøjelig
til at uddelegere.
bilitet og integritet og er typisk kontrolleret og disciplineret. Han går systematisk til værks. Han kan forekomme dominerende, idet han for det meste har høje ambitioner og søger mest
mulig medbestemmelse.
8
Koordinatoren står for stabilitet og
9
Specialisten bidrager med specialvi-
omsætter teamets ideer og beslutninger til konkrete opgaver. Han arbejder
målbevidst og ærligt og har øje for andres talenter, men kan af og til være
ufleksibel og manipulerende. Ikke nødvendigvis den mest vidende i teamet.
den, tekniske færdigheder, fagligt engagement og selvtillid og vil ofte arbejde meget koncentreret om sine mål
og opgaver. Hun kan have en tendens
til at isolere sig og være uinteresseret i
andre mennesker.
Kilde: www.hkleder.dk
vendt, talende og social. Hun har gode
kontakter uden for teamet. Bidraget
Konstruktivt brok
til. Og jeg har en overenskomst, som sætter spillereglerne for min arbejdstid, min løn og andre goder.
På det overordnede plan handler medlemskab om,
at HK sidder med alle de steder, hvor beslutninger
om arbejdsmarkedsforhold tages. Det vigtigste er vores overenskomster, men lad mig bare give dig et andet eksempel: dit skrivebord. Når du sætter dig på din
indstillelige kontorstol ved dit hæve-sænke-bord, så er
det et resultat af års arbejde for et godt arbejdsmiljø.
Men jeg anerkender, at HK ikke er perfekt. Der
sker fejl, og der er plads til forbedringer. Men i stedet
for at stå og lufte min brok udenfor, så har jeg valgt
at bruge kræfter på at ændre HK indefra. Derfor er
jeg medlem af branchesektionens bestyrelse, og det
er min måde at ændre brokken fra bare brok til konstruktiv brok.
fagligt synspunkt
Jeg er ikke helt gammel nok til at have oplevet den
tid, hvor medlemskab af en faglig organisation ikke
var til debat. Den tid, hvor far eller mor nærmest trak
den unge ned i fagforeningen, inden blækket på lærekontrakten var tør. Fordi man selvfølgelig skulle stå
sammen. Fordi man selvfølgelig skulle have den støtte, som et medlemskab er, i ryggen.
I dag stilles der spørgsmål til værdien af at være
med i en fagforening. Mange vælger desværre at stå
udenfor. Nogle mener, at de sagtens kan tage vare på
sig selv. Andre brokker sig over prisen. Andre igen synes, at fagforeningen er fraværende i hverdagen.
Jeg kan dog ikke forestille mig, at jeg ikke skulle
være med, der hvor vigtige beslutninger om mit arbejdsliv tages. På det nære plan handler medlemskab
om, at der er et system på min arbejdsplads, som tager sig af de problemer - små som store - der altid vil
opstå. Jeg har en tillidsrepræsentant, som jeg kan gå
af Gitte Dia, medlem af bestyrelsen
i Branchesektion
Privat Service
www.hk.dk
7
Menneske og menneske imellem
Kursus i kommunikation og konfliktløsning på Rørvig-Centret, Nørrevangsvej 49, 4581 Rørvig fra
fredag 28. oktober 2011 kl. 18.00 til søndag 30. oktober kl. 13.00.
Har du vanskeligt ved at tackle konflikter? Har du svært
ved at sige fra, og påtager du dig ofte nye opgaver, selv
om du i forvejen har alt for travlt? Kommer du igennem
med dine budskaber på en god måde, eller giver du op
på halvvejen, hvis du møder modstand? Har du nemmere
ved at drage omsorg for andre end for dig selv?
• Kritik og komplimenter
• Viljen til forandring
Hvis du kan genkende ovenstående adfærdsmønster, vil
du kunne opnå stort udbytte af dette weekendkursus.
Vi arbejder både med teoretiske oplæg og praktiske øvelser i mindre grupper.
Kurset omhandler følgende emner:
• Grundstenene i assertiv kommunikation
• Forståelse for egen adfærd og handlemønstre
• Kropssproget - alt det, du siger uden at sige noget
• Bliv bevidst om dine personlige rettigheder
• Kunsten at sige til og fra
• Konstruktiv konflikthåndtering
• Få større gennemslagskraft i din kommunikation
Branchesektionen betaler rejseudgifter med billigste offentlige transport. Der ydes ikke lønrefusion.
Dit udbytte vil være en større lyst til at stå frem, håndtere
konflikter samt en skærpelse af din evne til at lytte. Du vil
få større forståelse af menneskers forskelligheder.
Sidste frist for tilmelding er 30. september 2011 under
kursusnr. 0720-11-11.
Læs mere og tilmeld dig på www.hkps.dk Efteruddannelse
Arbejder du som advokatsekretær, så gå ind på www.hkps.dk under Aktiviteter & kurser.
Her finder du et spændende udvalg af uddannelse for din faggruppe. NB: Det er ikke vores egne kurser.
For fjerde gang holder vi kursus i
”Følelsesmæssig Intelligens”
HK privatbladet september 2011
Formål/indhold:
• At øge din selvindsigt, selvkontrol, motivation, empati
og sociabilitet (de 5 hovedområder i følelsernes intelligens).
• At du bliver i stand til at identificere egne udviklingsområder.
• At øge dit selvværd.
• At du får mulighed for at overveje konkrete handlinger
til forbedring af dit livsindhold.
• At du arbejder med det positive livssyn.
• At gøre dig mere robust og dermed i stand til at håndtere de mange udfordringer, der kommer fra omverdenen.
• At skabe netværk.
Kurset afholdes på Hotel Severin, Skovsvinget 25, 5500
Middelfart fra fredag 13. januar 2012 kl. 18.00 til søndag
15. januar 2012 kl. 13.00.
Læs mere på www.hkps.dk
Styr på revisionen
Kurset kommer omkring emner som:
Salg og køb af varer/ydelser til EU og andre lande
Momsfradragsbegrænsning jf. § 42 (bl.a. hotelmoms)
Momsfradrag - bruttoskatordninger
Kantinemomsregler
Diverse momsafgørelser
Moms og skat ved kørsel af køretøjer
Erhvervsmæssig kørsel i egen bil
Rejseomkostninger - lønmodtager/selvstændig
Diverse skatteafgørelser.
Kurset holdes 11.-12. november 2011
på kursuscenter Klinten,
Søndervej 8, 4673 Rødvig.
Branchesektionen betaler rejseudgifter med billigste offentlige transport, og kvitteringsblanket hertil bliver udleveret på kurset. Der ydes ikke lønrefusion.
Kursusnr. 0720-11-12
på www.hkps.dk OBSti!lmelding
for
Sidste frist
er.
er 7. oktob
Kontaktperson vedr. Branchesektion Privat Services
sider:
Hanne Langkjær Nielsen,
telefon: 20 73 49 95,
e-mail: [email protected]
Formand:
Hanne Langkjær Nielsen,
telefon: 20 73 49 95,
e-mail: [email protected]
Redaktionssekretær
HK/Privat: Annemette
Schou Refsgaard (DJ),
telefon: 33 30 44 75,
e-mail: [email protected]
Deadline for
kommende numre
Nr. 9
udkommer 21. oktober
deadline er overskredet.
Nr. 10
udkommer 25. november
deadline er 21. oktober.
Indlæg til
branchesektionssiderne
sendes til
Mette Rosenfeldt
på mail: [email protected]
PS
PRIVAT SERVICE
din branchesektion i HK/Privat
8

Benzer belgeler

klublad Februar 2013

klublad Februar 2013 NYE FORSIDE TEGNING???

Detaylı

Serie-2 07-2015

Serie-2 07-2015 Per Sørensen Adjissenou Wogbagan Gert Wollesen Sait Yolal Søren Eske Baltz Søren Bubandt Arensberg Murat Balikci Casper Christensen Ronni Christensen Finn Engelbreth Alex Hansen Søren Haurholm-Lars...

Detaylı